Hvad er Rosenmetoden?

Jeg har haft det dårligt, både fysisk og psykisk, i mange år. Jeg er blevet undersøgt på kryds og tværs, men der er ikke fundet noget, og behandling har ikke hjulpet. Jeg har selv på fornemmelsen, at det kan være noget i mit liv, der har påvirket mig, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget. En af mine  veninder har anbefalet mig at forsøge med Rosenmetoden. Kan du fortælle mig, hvad det er for en metode?

Mona

 


 

Bag Rosenmetoden ligger der opfattelsen af, at der forud for sygdom altid ligger en stærk følelsesmæssigt påvirkende hændelse. Kroppen husker altid det, som hjernen/psyken har fortrængt. Metoden indebærer en let berøringsteknik, der får erindringer til at komme op fra kroppen for derigennem at  blive forløst.

Rosenmetoden er udviklet af en tysk-amerikansk kvinde ved navn Marion Rosen, og der findes behandlere i mange lande. Marion Rosen har gennem et livslangt studie af sammenhængen mellem åndedræt, muskelspændinger og følelser udviklet den respektfulde, opmærksomme og enkle berøring, der kendetegner metoden. Den milde, men alligevel faste berøring bevirker, at kroppen selv giver slip på dybe spændinger og tillader effektfulde forandringer, så de ubevidste muskelspændinger forsvinder.

Man kan læse mere på www.rosenmetoden.org

Mange gode hilsner
Carsten Vagn-Hansen

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*