Hvad får vi, når vi vælger økologisk eller biodynamisk?

Du kan måske ikke altid smage forskel på konventionelle og økologiske/biodynamiske varer. Men en tur i laboratoriet viser, at forskellen alligevel er ganske markant.

Der er flere årsager til, at vi prioriterer at lægge økologiske produkter i indkøbskurven. En analyse udgivet af Landbrug og Fødevarer i 2021 peger på, at vi køber økologisk for at undgå pesticider, beskytte vandmiljøet, sikre bedre dyrevelfærd og for at bidrage til et bedre klima. Smag, kvalitet, sundhed og forbud mod brug af GMO (genmodificerede afgrøder) præger også vores valg af økologiske fødevarer.

Hvad er det vi får?

Vores begrundelser for at vælge økologisk hænger godt sammen med, hvilke krav økologiske produkter er underlagt, så de kan få det økologiske kvalitetsstempel. Økologireglerne omfatter bl.a. et forbud mod brugen af GMO både som såsæd og i dyrefoder, og der må ikke bruges kunstgødning eller pesticider.

Det er dog tilladt at bruge enkelte bekæmpelsesmidler i akutte tilfælde – eksempelvis hvis høsten er truet, men kun med midler godkendt til økologisk jordbrug.

Bruges der andre midler, fratages landmanden sin certificering til at drive økologisk landbrug. Der er skærpede krav til dyrehold og som eksempel skal økologiske køer på græs fra april til november. Sammenhængen mellem vores begrundelser for at købe økologisk og reglerne på området viser, at vi som forbrugere er klar over, hvad vi til- og fravælger.

Det biodynamiske valg

Kendskabet til de biodynamiske regler og dyrkningsmetoder er ikke så udbredt som til de økologiske. Det skyldes sandsynligvis, at vi desværre sjældent støder på biodynamiske fødevarer i de traditionelle supermarkeder, men skal i helsekostbutikkerne for at finde dem.

Biodynamiske varer opfylder både de økologiske regler, men også de strengere biodynamiske regler, og derfor kan de få kvalitetsstemplet ”Demeter”.

De biodynamiske regler og dyrkningsmetoder er baseret på Rudolf Steiners tanker om landbruget. Ordet biodynamisk betyder livskraft, og tre vigtige omdrejningspunkter indenfor det biodynamiske landbrug er høj jordkvalitet, kompost og brugen af særlige præparater, der styrker og nærer jorden, komposten og planterne.

Dette kommer både dyr og mennesker til gavn, da vi vil få optimal næring ved at spise mad dyrket eller opdrættet efter de biodynamiske principper. Opbygningen af jordens liv og frugtbarhed gør afgrøderne bedre i stand til at modstå vind, vejr og angreb fra skadedyr. Kunstgødning og giftstoffer vil derimod nedbryde jordens frugtbarhed og må derfor ikke benyttes i biodynamisk landbrug.

Mangfoldighed og liv skal kendetegne en biodynamisk gård, så der skal være et rigt dyre- og planteliv på og omkring gården. De biodynamiske produkter dyrkes ud fra en holistisk forståelse af, hvordan samarbejde med livskræfterne i naturen giver fødevarer med højeste næringsværdi. Den biodynamiske landbrugsproduktion tilføjer dermed en ekstra dimension sammenlignet med økologisk landbrug ved at arbejde med sammenhængen mellem åndelige og fysiske aspekter.

Grundvand 

Som indledningsvis nævnt er beskyttelse af vandmiljøet en af årsagerne til, at vi vælger økologiske produkter. Vi konfronteres også jævnligt med fund af kemi i vores grundvand, hvilket underbygger vores bekymring.

I 2020 blev der fundet spor af tre ukrudtsmidler, som aldrig har været tilladt i Danmark, hvilket har givet anledning til at teste for disse midler generelt. I år er der fundet rester af sprøjtemidler i boringer, hvor koncentrationen menes at være skadelig for børn.

Nogle af de midler, der findes i prøverne, har ikke været tilladt i Danmark i flere år, og derfor kan nogle af tilfælde af forurenet grundvand skyldes fortidens synder. Vi tester løbende for flere og flere kemikalier, og derfor kan det være svært, entydigt at konkludere om vores vand er blevet mere forurenet gennem årene, eller om fund af pesticider i grundvandet skyldes øget kontrol.

På baggrund af de mange fund af pesticider i vandprøverne er det dog en realitet, at brugen af pesticider har konsekvenser for kvaliteten af vores grundvand, som både giver os drikkevand og leverer vand til åer og søer.

Pesticidrester i fødevarer

Danmarks Statistik angiver, at salget af økologiske fødevarer steg med 14% i 2020 sammenlignet med 2019. Fra 2015 til 2020 er salget af økologisk frugt og grønt næsten blevet tre gange større. Om bekymringen for pesticider, forringelse af vandkvaliteten og ønsket om højere dyrevelfærd direkte afspejler sig i et stigende salg, viser undersøgelsen ikke, men det kan ikke udelukkes

Pesticider bruges i konventionel dyrkning af fødevarer for at undgå, at afgrøderne ødelægges af svampe, ukrudt eller skadedyr. Hvorvidt vi finder rester af pesticider i vores fødevarer, afhænger af:

• hvor tæt på høsttidspunktet, afgrøden er behandlet med et pesticid,
• den anvendte mængde pesticid, samt
• hvor hurtigt det pågældende pesticid nedbrydes.

Nogle pesticider anvendes dog efter, at afgrøderne er høstet, for at forhindre spiring, overmodning og svampeangreb. Det betyder, at fødevarerne er behandlet kort tid før, vi skal spise dem.

Vores fødevarer kontrolleres for indholdet af pesticider for at sikre, at mængderne holder sig under de fastsatte grænseværdier. Rapporten ”Pesticidrester i fødevarer 2020” udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen viser, at der findes tilladte mængder af pesticider i 81% af al konventionelt dyrket frugt, 47% af konventionelt dyrkede grøntsager og 37% af konventionelt dyrkede ceralier (kornprodukter).

Heldigvis er der kun få tilfælde af fødevarer, hvor indholdet af pesticider overskrider grænseværdierne. I økologiske fødevarer er der fundet pesticidrester i 4,7% af prøverne, hvilket er lavt sammenlignet med konventionelt dyrkede fødevarer, men naturligvis for højt, da der ikke burde findes pesticidrester i økologiske varer overhovedet. Der er dog ikke fundet rester af pesticider i danske økologiske produkter.

Trods fund af pesticidrester i 4,7% af prøverne viser tallene, at de økologiske fødevarer er et mere sikkert valg, hvis vi som forbrugere vil undgå kemi i maden. Fødevarestyrelse og DTU-Fødevareinstitut vurderer dog, at mængderne af pesticider i fødevarer på det danske marked ikke har nogen sundhedsskadelig effekt.

Forsigtighedsprincip

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, har lavet omfattende research og forskning omkring, hvordan vores hjerne påvirkes, når den udsættes for kemikalier som eksempelvis pesticider. Både hans egne og andre forskeres undersøgelser viser, at pesticider påvirker hjernen.

Særligt er der en bekymrende sammenhæng mellem udviklingen af børns hjerner og deres eksponering for pesticider i en sådan grad, at det influerer på deres udvikling og mindsker deres IQ. Nogle pesticider virker ved, at de angriber insekternes nervesystem, og selvom vi ikke normalt sammenligner os med insekter, så ser pesticiderne også ud til at være skadelige for vores nervesystem.

Risikoen for, at der opstår skader, er særligt stor, mens hjernen er under udvikling – hvilket betyder i fostertilstanden og under barnets opvækst.

Selvom vi har omfattende regler for brugen af pesticider i Danmark, er problemet, at vi udsættes for mere farlige pesticider gennem frugt og grønt importeret fra udlandet. Derfor kan der i danske urinprøver spores rester af pesticider, som er forbudt at bruge i Danmark.

Phillippe Grandjean er fortaler for et forsigtighedsprincip, når det kommer til pesticider, og særligt gravide skal være opmærksomme, fordi pesticiderne overføres fra mor til foster.

Selvom beviserne for, at pesticider skader hjernens udvikling, ikke er nagelfaste, mener han, at vi skal tage pesticidernes påvirkning af hjernen meget alvorligt. Det skal vi, fordi vi udsættes for mange forskellige typer af pesticider, og vi ikke har overblikket over cocktaileffekten.

Desuden er kun få pesticider testet for deres påvirkning på hjernen.

Er økologi og biodynamik løsningen?

Som almindelig forbruger kan man undre sig over, hvorfor det er nødvendigt med et omfattende forbrug af pesticider.

Vender vi tilbage til grundtanken i det biodynamiske landbrug, så er livskraft i planter og jord helt essentielt. Rudolf Steiner mente netop, at brugen at kunstgødning får planterne til at vokse for hurtigt, hvilket resulterer i svage planter, der er modtagelige for angreb fra skadedyr, vind og vejr. Pesticider bliver derfor nødvendige for at beskytte planterne, og det sætter gang i en ond cirkel.

Med det in mente giver det mening at dyrke jorden økologisk eller biodynamisk uden brug af kunstgødning og med henblik på at forbedre jordkvaliteten, så vi får sunde og stærke planter, der ikke har brug for pesticider for at overleve. 

Om vi vil have økologiske og/eller biodynamiske varer i indkøbskurven, er et personligt spørgsmål, som vi hver især må afklare med os selv.

Et bredt udvalg af økologiske varer er på hylderne i langt de fleste supermarkeder og naturligvis i helsekostbutikkerne, så vi har mange muligheder for at vælge økologisk. Prisen på varerne kan dog være en hæmsko, men det er ikke altid, prisforskellen er stor.

Har vi ikke mulighed for at købe alt økologisk eller biodynamisk, kan det gøre en stor forskel at prioritere økologiske basisvarer og danske produkter for at nedsætte vores, naturens og grundvandets disponering for pesticider.