Hvad gør man med en musearm?

27. juni 2022

 

Tak for denne brevkasse, som jeg har benyttet flere gange nu. Sagen er, at jeg har fået en musearm.

Albuen gør ondt, og jeg troede, at en lang sommerferie ville hjælpe, men nej. Så gad vide, om det er mit pc-arbejde, der kan få skylden så?

Hvad pokker gør jeg?

Jeg er stoppet med at ryge ved hjælp af nikotin-tyggegummi, som jeg desværre et blevet meget glad for.

Jeg spiser sundt og fedtfattigt, fordi jeg ikke vil tage på efter rygestop. Så på den front er jeg sund.

Med venlig hilsen

Marina

En musearm kan være noget værre noget, for man kommer nemt til at genskade sig selv – det er jo ikke nemt at skåne den ene arm. Og man risikere at få en tilsvarende i den modsatte side.

Der er et par ting jeg tænker at foreslå dig:

For det første ser jeg ofte (så godt som altid), at smerter i skulder, albue, arm, hånd stammer fra dysfunktioner eller spændinger i kæberne. Dit tyggegummi-tyggeri gør det kun værre.

For det andet tænker jeg, at du kunne vedligeholde en inflammation ved, at du forsager de gode fedtsyrer? Når du skriver at du lever sundt, fordi du er bange for vægtøgning, kunne det lyde, som om du netop ikke får de gode olier.

Så det vil jeg bestemt foreslå dig. Andet antiinflammatorisk kunne være kosttilskud med ingefær og gurkemeje, eller du kan lave en gurkemejedrik selv for billige penge. Prøv at google Golden Milk.

Sidste forslag er at få set dine arbejds-bevægelser efter. Er det situationer hvor du sidder, løfter, arbejder, med albuen i en dum stilling? Cykler du med overstrakte albuer?

Ja, der kan være mange ting på spil her. Selvom du har holdt ferie, og det ikke er blevet bedre, kan dit job sagtens være medvirkende. Og de fleste af os sidder også ved pc hjemme, har dårlige vaner osv.

Jeg håber du får det bedre snart.

Bedste hilsner

Catrine Saramarie Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Forrige artikelLyst til at spise sundt

Næste artikelOppe i hovedet