Hvad kalder du en mælkebøtte?

Af: Malene Tonnung / Illustration: Colourbox

De fleste kalder den ukrudt, den er rimelig bitter og så bærer den fornavnet Fandens. Men når det kommer til alverdens inflammationssygdomme, får mange øjnene op for, at den gule mælkebøtte kan være en engel.

Om sommeren kan udsigten til Herrens Mark på Fyn få enhver haveejer med lidt respekt for, hvad naboen tænker, til at gispe højt af frygt. Gule hoveder så langt øjet rækker med de karakteristiske grønne takkede blade og en seriøs rod nedenunder, der nok har fået de fleste ukrudtsbekæmpere til at bande højlydt.

Men at Fandens Mælkebøtte bliver dyrket på Herrens Mark er ikke kun et ordspil med humor. For her bliver de til mælkebøtteekstrakt – og en ekstrakt, der indeholder mælkebøttens virkestoffer, kan næsten have guddommelige kræfter, når det kommer til at rense ud og bekæmpe inflammation. Den gule blomst, der er så ilde set af haveejere, har af andre fået kælenavnet Vorherres Solblomst.

Mælkebøtte renser hele vejen rundt

At vores fordøjelse hænger nøje sammen med inflammation og autoimmune sygdomme – som gigt og hudlidelser – har nærmest en fast plads i Naturlis artikler.

Og her har mælkebøttens egenskaber en fremtrædende fordel. I folkemedicinen har planten været brugt både som afføringsmiddel og som vanddrivende middel, da det høje indhold af bitterstoffer sætter gevaldigt gang i fordøjelsesvæskerne, der stimulerer galdeblære, nyrer og lever. De grønne blade, som du kan høste om foråret og bruge i din salat, virker vanddrivende (englænderne kalder også mælkebøtten ‘pee in the bed’), men i modsætning til andre vanddrivende midler, går det ikke ud over din kaliumbalance, da bladene selv indeholder store mængder kalium. Du får altså erstattet det, du tisser ud.

Men mælkebøtten nøjes ikke med at sende dig på toilettet. Når bitterstofferne provokerer fordøjelsesvæskerne, øger kroppen udskillelsen af affaldsstoffer. Garvesyrerne binder affaldstofferne, og slimstoffer i urten sørger for den mildt afførende virkning, så det hele kan forlade kroppen. Den vanddrivende effekt påvirker også kroppens bindevæv, hvilket – sammen med rodens betændelseshæmmende stoffer – giver mælkebøtten en overlegen fordel frem for andre medicinske urter. Den kan kort sagt rense det meste af kroppen igennem.

Mælkebøtte – effektiv og mild

Mælkebøtten indeholder masser af kalium, calcium, jern og vitaminerne A, B og C og det unikke taraxacin, en samling af bitterstoffer, der gør mælkebøtten så effektiv.

Den udrensende og betændelseshæmmende virkning menes at være grunden til, at mange med gigt eller autoimmune hudlidelser oplever forbedringer ved at drikke mælkebøtteekstrakt. Det er også en klar fordel, at man gør noget ved årsagen til betændelsen og ubalancen i stedet for blot at symptombehandle.

På Herrens Mark bliver urteekstrakterne fremstillet af friske planter fra de økologiske marker, høstet og nænsomt forarbejdet. Ekstrakterne er konserveret ved hjælp af mælkesyregæring, rent praktisk er pH-værdien helt nede omkring 3, hvor kun mælkesyrebakterierne kan leve – så det færdige produkt kan laves uden konserveringsmidler eller pasteurisering. Mælkesyrebakterierne gør de aktive stoffer lettere at fordøje, og øger virkningen, udover selvfølgelig at bidrage til en god tarmflora hos brugeren.

Mælkebøtten er et rimelig sikkert middel at bruge uden nogen alvorlige bivirkninger, heller ikke ved større mængder. Selv gravide og ammende kan bruge ekstrakterne. Dog skal man være påpasselig ved galdesten, da den som beskrevet sætter godt gang i fordøjelsessafterne, hvilket kan være uhensigtsmæssigt, hvis en sten blokerer. Mange holder dog deres galdesten i skak med mælkebøtteekstraktet. Det er blot vigtigt at starte langsomt op.

 

Forskning på plantesafter

Herrens Mark deltager gerne i forskning med de potente plantesafter.

I 2012 blev Rødkløverekstraktets virkning på menopause-symptomer undersøgt i et studie ved Aarhus Universitet. Resultatet var en reduktion af hedestigninger på ca. 30 pct. på 3 måneder. Samt højsignifikante resultater på bevarelse af knogledensiteten i rygsøjlen.

Det har ført til endnu et studie omkring rødkløvers virkning på osteoporose, og resultaterne, som er ved at blive regnet ud, virker meget lovende.

Nu håber Herrens Mark på at kunne få et studie stablet på benene om mælkebøttens virkning på rygsøjlegigt, som der ikke findes nogen behandling til, efter at saften har vist sig gavnlig ved de fleste former for gigt.

 

Her kan mælkebøtteekstrakt hjælpe

Trænger du til at rense ud og sænke inflammationen i kroppen, så kan en mælkebøtte hjælpe på:

– gigtsmerter (effekt opleves typisk først efter tre måneder)

– forstoppelse

– væskeophobning

– blodtryk

– udslæt (kan blusse lidt op for derefter at aftage)

– galdesten (udøv forsigtighed i opstarten)

– medicinrester, der skal udrenses

 

En kur med mælkebøtteekstrakt

Hvis du er rask og ønsker at bruge mælkebøtteekstrakt til en udrensning, kan du med fordel tage 30 ml dagligt.

Hvis du har inflammationssygdomme som gigt, skal du op på 60 ml dagligt.

Ved udrensning skal leveren have tid til at gøre sit arbejde, så en udrensningskur vil tage omkring tre måneder.

Ved kroniske sygdomme som gigt bruges ekstraktet dagligt.

Også raske kan bruge det fast – til f.eks. at holde kroppen rustet mod infektioner og lignende.