Hvad kan hjælpe mod tænderskæren om natten?

Jeg skærer tænder om natten. Er der evt. en idé til noget, som kunne afhjælpe dette tænderskæren?

Den tandglade

 


 

Problemer med at tænderskæren om natten kan skyldes stress, bekymringer og angst/uro. Jeg vil derfor som en begyndelse anbefale dig at se nærmere på, om det kan være årsagen. Er der situationer i dit liv, hvor du føler, det er nødvendigt “at bide tænderne sammen”?

Dernæst er det bedst at undgå alkohol og koffeinholdige drikke fra sidst på eftermiddagen, og eventuelt tage magnesium for at hjælpe musklerne til at slappe af. Du kan også give dig selv en ansigtsmassage, så du får masseret kæbemusklerne samt lave afspændingsøvelser og/eller meditere inden sengetid, så du er afslappet.

For at undgå slidskader på tænderne efter tænderskæren, kan du bruge en bideskinne. Det er også vigtigt at få tandlægen til at tjekke, om du skære tænder pga. forkert tandstilling.

Jeg håber, det kan hjælpe dig videre med at finde årsagen til problemet, så du også kan finde en løsning på din tænderskæren.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*