Hvad kan jeg gøre ved tynd mave?

Jeg har haft tynd mave de sidste tre-fire måneder. Een eller to gange dagligt. Der er ikke synligt blod. Jeg tager HUSK to gange hver dag og drikker Brottrunk. Tager desuden LactiPlus-mælkesyrebakterier, seks om dagen.

Skal jeg tage stoppiller eller prøve med kolloidt sølv, og hvor meget? Jeg ved også godt, at jeg bør opsøge en læge, men er ikke meget for det. Jeg er 76 år.

Med venlig hilsen fra

Karin

 


 

Det er vigtigt altid at søge efter årsagen til ændringer i afføringen, så det er en god idé at tale med din læge om det. Det er en udmærket idé at påvirke din sammensætning af tarmbakterier med Brottrunk og LactiPlus, og HUSK er et godt tilskud af kostfibre, når man samtidigt drikker nok vand. Normalt vil det modvirke både diarré og forstoppelse.

Tænk også på, om din tynde afføring kan have noget med din kost at gøre. Spiser du noget, du ikke har spist før, eller mere af noget, du er vant til?

Har du fået ny medicin eller kosttilskud?

Først, når du har overvejet dette og talt med din læge, kan du overveje at bruge stoppende midler. Kolloidt sølv vil normalt ikke ændre på en sund sammensætning af tarmbakterierne, men kan gøre det, så det vil jeg nok fraråde.

Et godt naturligt middel mod tynd mave er mørk chokolade med 80 procent kakao eller mere.

Mange gode hilsener

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

2 kommentarer

  • Tove Jensen siger:

    Jeg har haft et tilsvarende problem. Det viste sig, at jeg ikke kunne tåle frugtsukker. Så jeg afholdte mig fra frugt og andet frugtsukker i alle fødevare i ca. 3 år. Derefter begyndte jeg at spise lidt frugt igen og især kogt frugt uden problemer.
    Med venlig hilsen
    Tove Jensen

  • Leane Sophia Mie Ibinasen siger:

    Tarmen er et vigtigt organ. Der findes bøger om tarmen. F eks Elsk din tarm

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *