”Hvad med at starte til fodbold, skat?”

Sport og motion er ikke kun godt for børn og unges fysiske sundhed. Det påvirker også deres psykiske og sociale trivsel positivt. Det viser et nyt studie fra SDU, hvor man har sammenlignet børn, som er en del af forenings Danmark med børn, som ikke er.

Vi har i Danmark en lang tradition med foreningslivet. Blandt andet, når det kommer til sport. 2,3 millioner danskere er foreningsaktive. Af dem er 928.939 børn og unge. Og det er godt på flere måder. For det første er fysisk aktivitet som gymnastik eller fodbold godt for kroppen. For det andet har børn, som dyrker en sport, højere psykisk og social trivsel end dem, som ikke gør.

Holdsport og at dyrke sin sport i en klub med andre har i høj grad været umuligt i den seneste tid. Men forhåbentligt bliver det snart en mulighed igen. Og når det sker, er der altså meget godt at hente ved enten at motivere sit barn til at genoptage sin sport, eller opfordrer dem til at begynde.

Et nyt studie foretaget af Syddansk Universitet kortlægger nemlig, hvordan sport og fysisk udfoldelse er gavnligt for børn i alderen 10 – 13 år.

Læs også: Unge kæmper under corona krisen

Bedre trivsel på mange parametre

Undersøgelsen omfatter 6000 drenge og piger i aldersgruppen. Forskerne har for det første undersøgt forskellen mellem foreningsaktive og -passive børn på en række parametre. For det andet har de undersøgt effekten af et 11 ugers koncept, hvor 5000 elever fra folkeskolens mellemtrin modtog sundhedsundervisning to lektioner om ugen.

Konceptet gør brug af aktiviteter, små fodboldlege og spil til at formidle og illustrere budskaber om hygiejne, kost, mental sundhed og fysisk aktivitet.

I begge testrunder undersøgte man børnenes trivsel med et spørgeskema. Trivsel skal her forstås i bred forstand, og omfattede fysisk-, psykisk-, social- og skoletrivsel.

Læs også: 3 gode råd til hygge med stabilt blodsukker

Resultaterne, som udkommer fredag i tidsskriftet Scandinavian Journal og Medicine and Science in Sports, viser, at foreningsidræt har positive effekter på flere aspekter af børnenes trivsel. Professor Peter Krustrup fra SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik står bag resultaterne. Han udtaler i en pressemeddelelse:

– De 10-13-årige piger og drenge, som går til foreningsidræt, har markant højere fysisk, psykisk og social trivsel, bedre kondition, større muskelstyrke og langt lavere fedtprocent end de børn, der ikke er foreningsaktive.

Pigerne var også glade for fodbold

Selvom de positive effekter kunne måles blandt begge køn, var forskerne særligt overraskede over, hvor godt pigerne responderede på de 11 ugers undervisning. Eftersom en del af aktiviteterne var fodboldorienterede, ville det intuitivt være naturligt, at drengende fik større udbytte af dette. Der er stadig flere drenge end piger, som går til fodbold.

– Det har især overrasket os, at pigerne vurderer programmet lige så positivt som drengene gør, for fodbold er en ny arena for mange af pigerne. Desuden kan vi se, at også de, der ikke har erfaring med idræt, fx fodbold, i foreninger var glade for projektet, forklarer Mads Madsen, som er ved at afslutte sit ph.d.-projekt om undervisningskonceptet.

Læs også: Stressede børn – nej tak

Når pigerne også tog godt imod fodbolden, og dermed fik stort udbytte af hele konceptet, handler det ifølge Madsen meget om, hvordan idrætten blev organiseret. Han mener, at det inkluderende og lærerige miljø i samspil med, at aktiviteterne blev udført i mindre grupper, i høj grad appellerede til pigerne.

Efter corona-pausen er det vigtigt at være opmærksomme på foreningslivets effekt på de unges sundhed, og give plads til, at børnene kan have meget forskellige udgangspunkter. Både fordi en del måske slet ikke har dyrket deres sport i den tid, hvor deres klub har været lukket, og fordi der måske kommer nye til. Det vil i hvert fald være til stor gavn for børnene at komme i gang. Ikke båre med at motionere, men også at blive en del af sportens fællesskab.