Hvad siger dine organer?

Du kender nok til at have mavepine af nervøsitet, spændinger og hovedpine af stress, men at følelser bor i vores organer er ikke noget, vi har med i vores symptombillede i vores del af verden. Vi ser på, hvad organerne fortæller om vores følelser.

I Vesten arbejder terapeuter med, at følelserne sætter sig i muskler og led. F.eks. kan tænderskæren om natten og kæbespændinger (som kan give den ondeste hovedpine) være et udtryk for det uudsagte, for at vi ikke får sagt fra over for manden, konen, chefen, svigermor osv. Da det er undertrykte følelser, kan det godt være lidt svært at finde frem til, hvad det handler om, og derfor søger mange fornuftigt nok hjælp til at afdække sagerne.

Men at visse organer er tilknyttet forskellige følelser lyder helt kinesisk. Det er det også. Og faktisk er kinesernes tanker om sundhed, kost og sygdomme slet ikke så modstridende i forhold til det, vi er opdraget med på vore breddegrader. De kalder det bare noget andet.

Noget af det, jeg personligt synes, er så fascinerende ved kinesisk medicin, er, at deres tanker om sundhed og sygdomme bygger på erfaring. Der er sikre beviser for, at f.eks. akupunkturen er så gammel som 3-4000 år, og urtemedicinen er ældre endnu. Så det er ældgammel viden/erfaringer, vi har med at gøre. Dengang gik viden fra far til søn – der blev jo ikke skrevet artikler eller udgivet bøger! Byens læge, som både gav akupunktur og urter, anviste den rette kost og de rette øvelser, fik sin fortjeneste efter, hvor mange patienter han gjorde raske.

Så Østens tanke om, at krop og følelser er tæt forbundne, gør, at der er blevet erfaret ret så meget om sammenhængen mellem disse. Lægens motivation for at holde folk raske var hans overlevelse.

Dine organer fortæller om følelser

I kinesisk medicin ”bor” de forskellige følelser altså i bestemte organer. Og da man jo som bekendt ikke kan måle, veje eller se følelser i en blodprøve, må vi huske, at det kommer fra kinesernes lange erfaring og ikke fra klinisk forskning. Det lader sig nemlig slet ikke gøre.

I akupunktørens diagnosticering tæller følelserne lige så meget som fysiske symptomer i det samlede billede. Lad mig give et eksempel:

Spændinger og smerter i solar plexus kan selvfølgelig være spændinger i mellemgulvet. I kinesisk medicin siger man, at leverens qi, altså energi, har til opgave at sende energi i alle retninger. Men hvis den ikke flyder frit, vil den stagnere. Du kan forestille dig, at når noget stagnerer, giver det smerte (myoser er f.eks. også stagnationer) eller give en proppet fornemmelse. Det kan opstå af vrede, frustration, som jo også kan være – eller komme af – en eller anden slags stress. Hvis noget står stille, kan det skabe varme, som man kender det fra en kompostbunke. Varme har det med at stige opad, og på den måde kan leverens varme give hovedpine, røde øjne, tinnitus mv. Disse symptomer kender vi også i vesten, hvor vi bare nøjes med at kalde det stress. Som bekendt kommer det ofte af, at man ikke får sagt fra, man æder for mange kameler og sluger vreden i stedet for at ”spytte den ud”. Hvis vi så endelig skælder ud/får talt tingene tilrette/får sagt fra, så føles det som en kolossal lettelse. Leverens qi flyder igen frit.

Så selvom jeg her har flettet Østens og Vestens viden sammen, og selvom vi kalder det noget forskelligt, er det i bund og grund stort set det samme. I hvert fald er det ikke modstridende.

De sorgfulde organer – lungerne

Man siger, at i lungen bor sorgen. Her må jeg skyde information ind om, at nyrerne har et tæt og vigtigt samarbejde med lungerne. Ideelt set trækker vi luften ind og ned i kroppen. Medmindre vi altså har et overfladisk åndedræt, som i sig selv er skadeligt (man ilter ikke cellerne ordentligt, musklerne mellem ribbenene stivner). Kinesisk set skal nyrerne gribe denne luft og holde den nede i kroppen, altså medvirke til, at åndedrættet bliver dybt og sundt. Hvis nyren er svag, kan den ikke gribe luften. Følelserne chok og angst har bolig i nyrerne. Hvis man bli­ver virkelig forskrækket, snapper man også efter vejret, altså nyren bliver øjeblikkelig svækket og kan ikke gribe.

Nyrerne styrer også vandladning. Sammenhængen kan også ses ved, at folk kan opleve at blive så bange eller chokerede, at de tisser i bukserne.

Hvis man oplever sorg og ligesom hænger fast i den følelse og ikke kan komme videre, svækkes lungen, og der kan opstå astma, overfladisk vejrtrækning, hoste, svag stemme (fordi man taler på udåndinger), forpustet mv.

Omvendt kan en svag lunge også gøre, at man ikke kan bearbejde sorgen og af den grund ”sidder fast” i situationen.

Trøstespisning og organer

Bekymringen har bolig i milten. Milten er et vigtigt organ inden for kinesiske behand­lingsmetoder. Og måske menes der egentlig bugspytkirtlen. Sagen er, at man i det gamle Kina ikke skar i de døde og derfor ikke helt vidste, hvordan menneskekroppen så ud indeni.

Folk, der bekymrer sig meget, har også tendens til at tænke i ring. Når man er bekymret og ude af balance, får man ofte lyst til at trøstespise og gerne i søde sager. Det er milten, der er svag. Det giver flere kilo på sidebenene, og det er der vist ikke ret mange, der ligefrem bliver gladere af. Milten står for blodsukkerregulering, mæthedsfølelse osv. Man kan derfor slanke sig ved at styrke milten.

Maven er tæt forbundet til milt/bugspytkirtel, og man kender også til at have ondt i maven af bekymring. Milten har desuden forbindelse til vores koncentrationsevne. Milten svækkes bl.a. af at spise sukker, så tænk over dette, hvis du har børn med dårlig koncentration.

Det ligger heller ikke langt fra den tanke, der har sat bl.a. Frede Braüner i gang med at prædike sund mad og hyppige måltider til skolebørn, der er ved at gå skævt af det hele. Med fantastiske resultater.

Det glade organ – hjertet

Hjertet er glædens bolig. Hjertet kan banke så meget af forelskelse, at der næsten kan gå ild i os. Symbolet på kærlighed er da også et rødt hjerte. Man kan blive helt manisk af forelskelse og har pludselig hverken brug for at spise eller sove. Selvom forelskelse og glæde næsten altid er positivt ladet, så er det sommetider næsten på grænsen til sindssyge. Så for megen og for lidt glæde vil påvirke hjertet.

Du har hermed fået et lille indblik i, hvordan kineserne ser krop og sjæl forbundet af følelser, og hvordan du kan behandle den fysiske krop og få det bedre i psyken.