Nyheder

Hvad sker der i kroppen, når du spiser sukker?

Du ved godt, at sukker ikke er det bedste at fodre kroppen med i rå mængder. Men hvad sker der egentlig, når sukkertrangen belønnes?

Foto: Shutter- og Adobestock
27. februar 2024

Du ved godt, at sukker ikke er det bedste at fodre kroppen med i rå mængder. Men hvad sker der egentlig, når sukkertrangen belønnes?

Det er de færreste, der kan sige sig helt fri for at snuppe et sukkerkick i ny og næ. Kroppen skal jo bruge sukker – men dog slet ikke i de mængder, der findes i sodavand eller en pose vingummier. Alligevel kan trangen blive påtrængende, når du går i biografen eller foretager dig noget andet, hvor der skal hygges. For hygge og sukker er to sider af samme sag for rigtig mange danskere.  

Er sukker virkelig så farligt?

Sukker i små mængder er ikke farligt. For mange er sukker forbundet med socialt samvær, hygge og hygge og det er helt OK at nyde både slik og kager fra tid til anden. For dig, der træner lange, hårde pas og derfor har et højt energibehov, kan sukker endda være nyttigt.

Ikke desto mindre er det klogt at begrænse mængden af sukker, vi spiser. Selvom sukker i sig selv ikke er skadeligt, giver det ikke kroppen nogen form for næring, så der er ingen god grund til at spise det. Mange fødevarer med sukker er ret ernæringsfattige og tilfører intet andet værdi end god smag.

LÆS OGSÅ: Aspartam mistænkt for at påvirke hukommelsen

Men hvad sker der egentlig i kroppen, når du tager en “overdosis”? Vi har samlet et overblik:  

Sådan påvirkes kroppen af sukker 

Blodet 

Når vi spiser sukker, optages det hurtigt gennem tarmen og forårsager en stigning i vores blodsukker.

Blodsukkeret falder hurtigt igen som følge af, at bugspytkirtlen udskiller insulin. Insulin får vores celler til at optage sukker fra blodet, der kan bruges som energi. Hvor hurtigt dit blodsukker stiger afhænger af, hvad du har spist. Hvis du for eksempel har spist fedt og protein i samme måltid, vil stigningen være lidt mere jævn, end hvis du spiser slik eller drikker sodavand.  

“Insulin får vores celler til at optage sukker fra blodet, der kan bruges som energi.”

Hjernen 

Sukker udløser belønningssystemet i vores hjerne. Dette får kroppen til at udskille dopamin, hvilket giver en behagelig følelse. Samtidig kan blodsukkerets stigning og fald få os til at føle os trætte og ukoncentrerede. Sukker giver en umiddelbar god følelse, som dog hurtigt går over. Motion er et bedre valg, hvis du vil booste humøret.

Hormonerne 

Når der indtages sukker, udskiller kroppen hormonet insulin, som informerer cellerne om, at der er meget energi til rådighed i blodet. Insulin stimulerer også oplagringen af energi som fedt, og hvis vi spiser meget sukker og dermed indtager for mange kalorier i alt, kan det medvirke til, at vi på sigt bliver overvægtige. 

“Sukker giver en umiddelbar god følelse, som dog hurtigt går over. “


Kroppens ydeevne 

Da sukker er en kilde til hurtig energi, kan det være en fordel at optage det under hårde og/eller lange træningspas. Ved regelmæssig motion og kortere sessioner er det ikke nødvendigt, og et højt sukkerindtag på bekostning af andre fødevarer kan være negativt for vores præstation.  

LÆS OGSÅ: 6 vigtige pointer om æbler

Humøret 

Den dopamin, der frigives, når vi spiser sukker, kan hæve vores humør. Samtidig kan denne effekt for mange være kortvarig og forsvinde næsten med det samme, når sukkeret er spist og blodsukkeret falder igen.

Nogle mennesker kan føle sig gnavne og trætte, når de efterfølgende føler sig sultne, fordi blodsukkeret falder. Måske kan du tilmed få lidt dårlig samvittighed, fordi de søde sager egentlig bare var et hurtigt og uigennemtænkt kick. Måske var det dumt at spise sig mæt i vingummierne, for nu har du det dårligt.    

Risikoen for sygdom 

Hvidt sukker er energirigt og mætter dårligt, og det er nemt for os at få for meget energi, hvis kosten indeholder meget sukker. Et højt sukkerindtag kan over tid bidrage til, at du får et energioverskud, som vil blive lagret i kroppen i form af fedt.

Overvægt kan i sig selv være en risikofaktor for flere forskellige livsstilssygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og visse former for kræft. Sukker, der findes naturligt i fødevarer – såsom frugt og mejeriprodukter – har ikke helt den samme effekt. Du kan med andre ord spise yoghurt, drikke mælk og indtage masser af frugt med god samvittighed. Masser af frugt kan dog aflæses på badevægten med tiden, men så skal du også spise en hel del.   

“Et højt sukkerindtag kan over tid bidrage til, at du får et energioverskud, som vil blive lagret i kroppen i form af fedt.”

Forrige artikelRygning er skidt for immunforsvaret

Næste artikel”Engang rynkede folk på næsen af genbrug – nu er det cool!”

Thomas la Cour

Journalist