Hvad spiser din teenager?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Teenageårene er en vækstspurt. Og det er ikke kun i størrelsen. For årene har nemlig også stor betydning for udviklingen af fysiologi, hjernen og det reproduktive system. Derfor er god ernæring også vigtig – men får for lidt opmærksomhed.

Teenageårene er en spændende tid. Børn udvikler sig til voksne mennesker og bliver i højere og højere grad selvstændige. Under overfladen sker der også en masse. For det er netop i de omskiftelige år, at fysiologien bliver udviklet. Der bliver sat fut i det reproduktive system, og hjernen tager sin form. Bare for at nævne nogle ting. 

Alt i alt kan det sammenfattes, at det er i teenagetiden, byggestenene til resten af livet bliver lagt. Og hvis fundamentet skal være sundt, stærkt, holdbart og veludviklet, så kræver det selvfølgelig, at det er opbygget af de rigtige klodser. En konklusion som et dansk studie også kom frem til i 2017.

Men ernæringens betydning i årene mellem barndom og voksenliv har – i lyset af dens store betydning – fyldt for lidt i både forskning og oplysning, mener flere eksperter. Derfor har de sat sig for at gøre noget ved problematikken. 

Fælles ansvar

Det sker med en række artikler udgivet på det medicinske tidsskrift The Lancets’s hjemmeside. Edward Frongillo er medforfatter på en af artiklerne og til daglig tilknyttet universitetet i South Carolina. Han forklarer netop, hvordan perioden har betydning for resten af livet.

– Teenageårene er en bemærkelsesværdig periode, hvor ernæring understøtter den kraftige vækst, udviklingen og modningen af alle fysiologiske systemer, som udgør fundamentet for voksenlivet, siger han. 

Desværre mener forfatterne bag tre artikler ikke, at det faktum fylder nok i bevidstheden. For mens der er masser af fokus på kost hos børn eller under graviditet, så falder teenagerne ned i et ernæringsmæssigt sort hul. Det kan let lede til, at de unge mennesker ikke får dækket deres kropslige behov. Og det ansvar kan ikke kun ligge på hver enkelt. 

Purnima Menon, som også er en del af forskningsgruppen bag artiklerne, forklarer:

– De valg, som teenagere og unge voksne tager – eller er tvunget til at tage – i relation til deres kost og ernæring, vil have betydning for resten af deres liv og for planeten. At skabe en verden, som understøtter sundhed og bedre ernæring for de unge, kræver en fælles indsats og ansvarlighed fra samfundet. 

Og ser man på unge danskeres kost, tyder tallene altså også på, at der er brug for en målrettet indsats.

Råd og realiteter

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse udgivet i 2018 viser nemlig, at blandt børn og unge er det kun 32 procent, som efterlever de officielle råd om fuldkorn, 6 procent spiser fisk to gange om ugen og under hver fjerde spiser nok frugt og grønt. Mens mere end hver tredje spiser for meget mættet fedt og de indtager op til seks gange så mange søde sager og sukkerholdige drikkevarer som anbefalet. 

Man kunne forestille sig, at indtaget af chips og junkfood også er meget højt, da tallene afslører, at de unges saltindtag i gennemsnit er 30 procent for højt. 

Og forældre har altså både et ansvar, men også en væsentlig mulighed for at påvirke de unges kostvaner. En undersøgelse af unge i Norden peger nemlig på, at det i høj grad er sociale medier og forældre, som de unge søger råd om kost hos. 

Bliver man som forældre spurgt til råds, kan man eksempelvis bruge de nationale retningslinjer som et pejlemærke eller rådføre sig med fagprofessionelle på nettet. Men udover kosten kan man med fordel også undersøge behovet for kosttilskud. Noget af det, artiklerne nemlig også peger på, er udfordringerne med manglende mikronæringsstoffer. Her kan tilskud være vejen frem for at sikre en helstøbt dækning af næringsstoffer.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*