Hver femte får angst efter hjertestop

Hjertepatienter har brug for psykologisk screening efter endt behandling. Alligevel oplever knap halvdelen, at de ikke er blevet spurgt ind til deres følelsesmæssige problemer i løbet af deres sygdomsforløb.

Den fysiske behandling og rehabilitering af hjertepatienter er blevet mere effektiv. Men når man har haft ondt i hjertet, kan angsten komme, og det kan sætte sig i sindet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag, at hjertepatienter bliver screenet for angst og depression i begyndelsen af deres rehabilitering og igen på et senere tidspunkt i forløbet. Alligevel oplever knap halvdelen af hjertepatienterne ikke, at de er blevet spurgt ind til deres følelsesmæssige problemer undervejs i deres sygdomsforløb. Det viser en undersøgelse foretaget for Hjerteforeningen af Statens Institut for Folkesundhed.

– Det er meget alvorligt og ofte et voldsomt chok, at blive ramt af en hjerte-kar-sygdom. I begyndelsen handler det om ren og skær overlevelse for patienten. Mange er måske slet ikke klar til at tale om de psykiske reaktioner før tidligst et par måneder efter. Og her er det så, at det er uhyre vigtigt, at enten lægen eller rehabiliteringspersonalet er opmærksom på patienten, og får talt med patienterne om de psykiske eftervirkninger, så der kan blive taget hånd om patienten, og at patienten kan få den rette efterbehandling, siger Hjerteforeningens forskningschef Gunnar Gislason til hjerteforeningen.dk.

Hver femte udvikler angst

Mange hjertepatienter får psykiske problemer både mens de er indlagt, under genoptræning og længe efter, at behandlingen er overstået.

Nye tal fra hjerteforeningen viser, at hver femte hjertepatient udvikler angst efter et pludseligt hjertestop. Samtidig har 15% symptomer på depression. Det er tre gange så mange, som hos resten af befolkningen.

Derfor er det ifølge hjerteforeningens forskningschef vigtigt, at hjertepatienterne bliver screenet, så depression og angst kan opdages og behandles.

Kan forværre patientens tilstand

Hjertepatienter, der rammes af en depression, er en særlig sårbar patientgruppe. De har en større risiko for at blive genindlagt og for at dø af deres hjertesygdom. Det forklarer Gunnar Gislason.

– Deprimerede hjertepatienter kan simpelthen have svært ved at passe på sig selv, huske at tage deres medicin og gøre alt det, de har fået at vide af lægen eller sygeplejersken, og det kan gå ud over deres helbred og i værste fald koste en ny blodprop og en genindlæggelse, siger Gunnar Gislason.

Han ønsker, at der bliver forsket mere i området, så hjertepatienter kan få den bedst mulige efterbehandling.

Kilder: Hjerteforeningen.dk