Flere forældre har svært ved at udfylde deres rolle over for barnet, og der er tale om en foruroligende stigning, siger den svenske børneombudsmand.
En tredjedel af alle spædbørn i Sverige har ikke et tilstrækkeligt trygt forhold til deres forældre. Det fremgår af en rapport fra den svenske børneombudsmand, Lena Nyberg, som bl.a. baserer sig på besvarelser fra børnelæger og sundhedsplejersker. »Man kan føle sig urolig over stigningen i den psykiske utilpashed«, siger Lena Nyberg og spørger, om der skal en større indsats fra det offentlige til for at rette op. Usikre forældre Det fremgår af rapporten, at stadigt flere føler sig forvirret over deres rolle som forældre og søger hjælp for at kunne overvinde deres vanskeligheder med at få kontakt med barnet. »Mange forældre han besvær med deres forældrerolle og forholdet til hinanden«, siger børneoverlæge Margareta Blennow til Svenska Dagbladet. Manglen på tryghed og omsorg er den største trussel mod børnenes sundhed, hedder det. Børneombudsmandens rapport lander på den svenske regerings bord i dag. Kilde: Politiken
Forrige artikelNy forskning: Rygning påvirker udseende
Næste artikelFedtholdig mad øger risiko for brystkræft