Hvert fjerde barn føler sig ensom – ved du om dit er et af dem?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Nu undersøgelse fra Børns Vilkår og Trygfonden kortlægger ensomhed blandt børn og unge. Konklusionen er, at 25 procent af børn mellem 5. og 8. klasse føler sig ensomme. Det har både psykiske og fysiske konsekvenser.

Mange vil opleve kortvarig ensomhed på nogle tidspunkter i livet. Men for nogen varer ensomheden ved, og for børn kan det gå ud over selvværdet, skolegangen, deres fysik og føre til depression og selvskade.

Ensomheden kan både komme fra manglende nære relationer til jævnaldrende og forholdet til familien. Når følelsen af at være ensom bunder i manglen på venner eller tætte venner, kan det ifølge rapporten ”At stå udenfor” være svært for forældre at spotte, at deres barn ikke trives.

Og inden du tænker, at det i hvert fald ikke er dit barn, så er her en 15-årig piges egne ord om sin situation.

”Alle kender mig som en glad pige. En der altid smiler og er i godt humør. Sandheden er at jeg ofte græder mig selv i søvn. Jeg har masser af venner, men alligevel føler jeg mig så uendelig alene. Alle tror at jeg lever et perfekt liv og jeg er så lykkelig og har så meget overskud. Jeg har det forfærdeligt.”

Mange skjuler følelsen

Mange børn skjuler ensomheden for omverdenen af forskellige årsager, og som forældre kan det være svært at gennemskue, om ens barn er alene i skolen eller bliver holdt udenfor i cyberspace. Dertil kommer, at mange relationer ikke er et udtryk for et godt socialt liv.

Som en 14-årig dreng har skrevet til Børnetelefonens Brevkasse – data fra Børnetelefonen danner sammen med en spørgeskemaundersøgelse grundlag for rapporten.

”Jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler mig virkelig ensom, selvom at jeg har mange venner, men jeg føler bare at jeg bliver ”set igennem,” som om at jeg er der bare.”

En anden jævnaldrende dreng skriver:

”Derhjemme har jeg det fint men jeg går bare direkte ind på mit værelse efter skole og sidder der alene. Jeg har en kæreste men jeg føler mig stadigvæk meget ensom (…)”

Der er altså ikke nødvendigvis tale om, at de unge ikke har en omgangskreds, før følelsen af ensomhed kan opstå. Og selv hvis der er gode venskaber, kan familierelationer give voldsomme følelser af ensomhed.

Nærværende forældre kan afhjælpe ensomhed

Hos Børnetelefonen oplever de, at næsten halvdelen af samtaler om ensomhed bunder i forholdet til forældrene, og at det for de fleste børn skyldes, at de ikke føler, at deres forældre bekymrer sig om dem eller at børnene ikke føler, at de kan betro sig til forældrene, eller bliver forstået af dem. Mange oplever også deres forældre som fraværende.

En mindre gruppe føler sågar, at deres forældre ikke kan lide dem.

Ifølge spørgeskemaundersøgelsen svarer 20 procent af de børn, der oplever, at deres forældre interesserer sig en gang i mellem, at de meget tit eller tit er ensomme. Det gælder kun for fem procent af børn, der mærker en høj grad af interesse.

De svar understøttes af forskning, der peger på, at netop kommunikationen i hjemmet er centralt i forhold til følelsen af ensomhed. En åben dialog og anerkendelse kan være med til at afhjælpe den svære følelse, mens konfliktfyldt og lukket dialog kaster mere brænde på bålet.

Uanset hvorfor et barn føler, at det står alene, er det de færreste, der taler med nogen om det. Faktisk er det kun fire ud af 10, som betror deres smerte til andre. Når de holder det for sig selv, kan det skyldes, at de vil skåne forældrene eller er bange for ikke at blive taget seriøst og forstået.

Ensomhed påvirker både psykisk og fysisk sundhed

Når et barn føler sig ensomt går det ud over både psyken og det fysiske velbefindende og kan udvikle sig til selvmordstanker.

Hos Børnetelefonen modtager de daglige henvendelser fra børn og unge, som føler sig alene, og at de ikke er noget værd, og mange af dem fortæller også, at de vil gøre skade på sig selv og overvejer selvmord. En 13-årig dreng skriver til Brevkassen:

”Hej. Dreng 13 her, jeg er rigtig ked af det. Og tror jeg har en depression. Det har stået på i over 1 år nu.. Jeg har inderst inde selvmords tanker. Jeg har ikke rigtig nogle venner i skolen og jeg føler at jeg er rigtig alene det meste af tiden.”

Og selv, hvis man ikke er så langt ude, har ensomheden store konsekvenser. Blandt de unge, som meget tit eller tit føler sig ensomme, oplever 67 procent ugentligt, at de har svært ved at falde i søvn. 59 procent er nervøse ugentligt. 30 procent er svimle, 26 procent har ondt i ryggen, 33 procent har mavepine og 38 procent har hovedpine. Dertil kommer at tæt på halvdelen har lavt selvværd og seks ud af 10 har lav livstilfredshed.

Hold øje med tegnene

Der er en række tegn, man kan være opmærksom på, hvis man er i tvivl om ens barn kunne være ensomt. Det kan være, hvis de ikke er sammen med jævnaldrende udenfor skolen, undgår øjenkontakt, er ængstelige, opgivende eller følsomme.

Cirka halvdelen af ensomhed bygger på relationer i skolen, og kan være svære for forældre at få øje på. Derfor er det ifølge rapporten vigtigt at lærere og forældre arbejder sammen, ligesom det for både lærere og forældre er vigtigt at tale om og adressere ensomheden. Kunne man falde i den kategori som forældre, der har meget travlt og er meget lidt nærværende, kan man jo tage et kig på sine egne vaner.

Jo før man får løst et problem med ensomhed des bedre.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*