Ny undersøgelse viser, at tungmetaller som metylkviksølv kan forårsage skader i koncentrationer, der tidligere blev betragtet som sikre. Stofferne kan føre til evnesvaghed, spastisk lammelse og autisme.
Der er behov for forebyggende tiltag mod metylkviksølv og lignende forbindelser, som vi får fra fisk og anden føde fra havet, hvis vi skal beskytte ufødte børn fra uoprettelige hjerneskader. Det mener danske forskere på baggrund af en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i 'International Journal of Environment og Health'.
»Fostre, der udsættes for de forurenende stoffer under deres udvikling, kan få alvorlige problemer – både tidligt, men også senere i livet – i form af manglende udvikling af hjernens funktioner,« forklarer professor Philippe Grandjean fra Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST) ved Syddansk Universitet. Han har været med til at lave den nye undersøgelse.
En million gange mere kviksølv
Forskerne mener nemlig, at tungmetallerne, der findes i vores nærmiljø påvirker mellem fem og ti procent af babyer født i hele verden, og at de kan medføre mentale lidelser som cerebral parese (spastisk lammelse) og autisme, men også mildere grader af mental retardering som ordblindhed og hyperaktivitet (ADHD).
Metylkviksølv opstår blandt andet ved afbrænding af affald og fra afbrænding af fossile brændstoffer, især kul. Stoffet ophober sig især i naturens fødekæder i havet, da det er vanskeligt for dyr, planter og bakterier at udskille tungmetallerne, når de først er optaget.
Koncentrationen af metylkviksølv i rovfisk kan f.eks. nå op på et niveau en million gange højere, end niveauet i vandet.
Kun én chance for hjernen
De nye studier viser, at der skal meget mindre doser af skadelige kemikalier til, end man tidligere har troet for at skade hjernens udvikling – ikke kun hos fostre, men også hos både store og små børn.
Og effekten er langt større end hos voksne.
Philippe Grandjean, der ligeledes er adjungeret professor ved Department of Environmental Health ved Harvard School of Public Health i Boston, forklarer, at årsagerne til den unormale psykiske udvikling for det meste er ukendt.
»Metylkviksølv kan transporteres hurtigt rundt i kroppen og kan trænge ind og blokere for udviklingsmæssige processer i hjernen, og det er alvorligt, da hjernen kun har én chance til at udvikle sig,« forklarer han.
Forplumret forskning
Forskerne peger på, at tidligere forskning i virkningerne af forurenende stoffer på hjernen er blevet forplumret af manglende oplysninger om, hvor store mængder mennesker rent faktisk udsættes for (eksponering). Desuden er det vanskeligt, at finde en direkte sammenhæng mellem specifikke problemer med hjernen og eksponering baseret på statistiske eller epidemiologiske analyser
Metylkviksølvs gifttighed er da også velkendt, men forskerne mener, at den medicinske verden har undervurderet risikoen for hjerneskade.
»Indtil der er nok beviser til at udelukke virkninger af visse kemikalier på udvikling af nervesystemet, bør man have en forsigtig tilgang til stofferne og have en stram regulering af stoffer under mistanke. Derudover bør man rådgive gravide om komme i kontakt med nye og uafprøvede stoffer,« konkluderer Philippe Grandjean.
Kilde: Jyllands-Posten