Hvilken reaktion, du vælger i en krise eller periode med bekymringer, afhænger af, hvem du er. Alle har hver deres måde at håndtere stress/kriser på.
Leder af Center for Stress og Trivsel, Thomas Milsted, har skrevet flere bøger om stress. I sin seneste, ”Stressfri gennem krisen – sådan passer du på dig selv i økonomiske nedgangstider”, beskriver Thomas Milsted de psykiske forhindringer, man kan møde under en krise, og anviser veje ud af dem.
Det starter med at man erkender, hvilken type man er, når man – bevidst eller ubevidst – tackler kriser og bekymringer generelt.
Thomas Milsted bruger begrebet “coping” om det at håndtere en krise på job eller privat.
Her er de 8 coping-typer:
- Konfronterende coping – Du tager kampen op, når du møder vanskeligheder, kriser eller modstand. Det er godt, at du ikke lader dig slå ud, og det er ikke nogen uhensigtsmæssig strategi, men det kan vær en god idé at tænke, før du taler.
- Distancerende coping – Du forventer, at problemer løser sig selv. Du gør intet. Hvis du for eksempel har fået konstateret en livsstilssygdom, så ændrer du alligevel ikke livsstil. Du ignorerer dine muligheder for selv at handle.
- Udadvendt følelsesmæssig coping – Du vælger at tale med andre om problemet. Du giver udtryk for dine oplevelser og følelser for at få styr på dem.
- Indadvendt følelsesmæssig coping – Du vælger at holde alt for dig selv. Andres råd og vejledning virker forstyrrende og irriterende og gør det svært for dig at træffe dine egne beslutninger. Du vil helst ikke dele dine følelser med andre.
- Ansvarlig coping – Du håndterer problemer ved at foretage lange, grundige overvejelser. Du spekulerer over, hvad du har gjort galt, og hvordan du kan undgå samme situation i fremtiden.
- Uansvarlig coping – Her vil du slet ikke indrømme, at der er et problem.
- Intellektuel coping – Du sætter dig godt og grundigt ind i løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Du definerer et klart mål og identificerer de barrierer, som hæmmer løsningerne. Du vil sjældent begå den samme fejl to gange.
- Håbsorienteret coping – En af de væsentligste strategier for overlevelse er, at man altid bevarer håbet, uanset hvad der måtte ske. Her tror og håber individer på det bedste, på “best case scanario”, ikke “worst case scenario”. En meget optimistisk og positiv indstilling til livet.
På Naturli har vi en række bøger og artikler, der kan hjælpe dig i en stresset situation:
Stress og udstødelse
Stress og stresskompentance
Hans Pilgaard: Respekt til dem, som siger fra i tide
Ånd stressen ud og roen ind
Otte personlighedstræk/reaktioner, som ifølgeThomas Milsted gør os i stand til at klare kriser og modgang:
- Selvværd – At vide, du har en værdifuld plads i verden. Du kan styrke dit selvværd ved at minde dig selv om, at du har ret til at være dig, og du har ret til respekt.
- Tryghed – Uden tryghed kan du ikke udvikle dig og lære nye vaner. Tryghed kommer af erfaring, og hvis dit liv har givet dig dårlige erfaringer, må du udvikle tryghed gennem tillid.
- Tillid – At have troen på, at det nok skal gå alt sammen. Du skal turde tro på, at en usikker situation kan ende godt, og du skal turde have tillid til andre.
- Vedholdenhed – At blive ved til du når målet. Du skal holde fast i dine mål og arbejde hen imod dem.
- At sætte grænser – Du skal lære dine grænser at kende – og respektere dem.
- Tilknytning – At have tillid til og være fortrolig med personer i din omgangskreds. Du skal opbygge et solidt netværk af tætte relationer, som kan give dig støtte. Drop angsten for afvisning, de fleste mennesker er glad for initiativer.
- Næstekærlighed eller altruisme – At have overskuddet til at gøre noget for andre. Gør det, der er ingen grund til at lade være.
- Selvkompleksitet – At forstå, at fiasko på et område ikke betyder, at du er uduelig på alle områder i livet.
Du skal anerkende, at du er mangesidig.
Kilde: fri.dk
(oprettet 23. juni 2009)