Hvis dit hjerte kunne snakke …

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Shutterstock

… Og fortælle dig, hvad det har brug for, så ville det måske sige; ”mere end jeg får”. Her tænker vi ikke på mere kærlighed, selvom vi har tillagt hjertet særlige følelsesmæssige betydninger. Vi mener mere næring – og mere af den rette næring.

Hjertet begynder allerede at slå sine første slag i uge seks i mors mave. Det bliver det så ved med at gøre mellem 86.000 og 100.000 gange i døgnet, til vi dør i en forhåbentligt høj alder. Når vi har levet og smagt på livet. Mærket kærligheden og måske fået hjertet knust en gang eller to undervejs.

For selvom det føles som om, at hjertet nogle gange er ved at splittes til atomer, så er det stærkt, og pumper videre. Men det er også hårdt for hjertet at slå. Tusindvis af gange hver dag. Derfor skal vi huske at give det den fornødne næring.

Her gælder det som for resten af kroppen, at en varieret og sund kost, søvn og væske er gode skridt på vejen. Men selv hvis vi føler, at vi lever et hjerte-sundt liv og frasiger os for meget alkohol, ikke ryger, spiser godt med frugt og grøntsager og dyrker motion, er det ikke sikkert, at vi faktisk giver hjertet, hvad det har brug for. Og hvad er det så lige præcist?

Jo, her prøver vi at være dit hjertes stemme og fortælle dig, hvad det ikke selv kan – nemlig hvilke næringsstoffer, det i særlig grad higer efter.

Hjertet elsker Q10

Hjertet pumper omkring 65 gange i minuttet. Det kræver energi. Den energi bliver skabt i mitokondrierne, der er cellernes personlige kraftværk. Men hvis kraftværket skal virke, skal det have noget at køre på: Ilt og næring. Og hvis vi ser på sidstnævnte, nemlig næringen, er det særligt coenzymet Q10, som mitokondrierne higer efter.

Vi danner selv Q10 i kroppen. Men der kan være forskellige grunde til, at den produktion falder. En af dem er alder. Vi producerer simpelthen mindre Q10 år for år, som vi nærmer os graven (måske er det kroppens egen diabolske form for humor for at sikre sig, at vi ikke lever for længe).

Men paradoksalt nok, kan medicin som kolesterolnedsættende statiner og betablokkere også hæmme kroppens produktion af Q10. Ikke super optimalt når grunden til, at man er på medicinen, kan være direkte relateret til hjertet. Og hvad gør man så? Kan man fremtvinge en øget naturlig produktion af Q10? Nej, det kan man ikke. Men man kan forsyne kraftværket med lidt hjælp udefra.

Man kan nemlig få Q10 gennem kosttilskud. Og det har der faktisk været rigtig god virkning af i flere forsøg. I det svenske KiSeL-10 studie undersøgte forskere dødeligheden blandt 443 mænd og kvinder i alderen 70-88 år, som enten fik dagligt tilskud med 200 mg Bio-Quinon Q10 og 200 mcg SelenoPrecise eller placebo. Dobbelt så mange i placebogruppen døde af hjertekarsygdomme.

I et andet internationalt studie foretaget blandt patienter med hjertefejl på 17 forskellige hospitaler i Europa, Asien og Australien fandt man, at Q10 styrkede hjertemusklen og nedsatte dødeligheden med 43 procent. Det resultat er meget i tråd med forsøg på langtidseffekter af Q10, som viste, at blandt 420 hjertefejlspatienter var 26 procent i placebogruppen død efter to år, mens det gjaldt for 15 procent i den aktive gruppe.

Resultaterne taler sit tydelige sprog: Dit hjerte elsker Q10.

Anden-elskeren Selen

Og så fra en af hjertets elskere til en anden. Selen. Vi har nævnt hende tidligere i forbindelse med kombinationsstudiet med Q10 og selen, men hun kan også gøre gode ting for hjertet på egen hånd.

Selen virker nemlig – ligesom Q10 – som en antioxidant. Det betyder, at selen bekæmper oxidative skader, som stammer fra frie radikaler. Frie radikaler er et biprodukt af kroppens normale stofstifteproduktion. De frie radikaler skader cellemembranen i hjertet, og hvis de frie radikaler bliver ved med at gøre skade, kan det lede til forstørret hjertemuskel, som over tid bliver dårligere til at pumpe blod, ilt og næringsstoffer rundt til kroppens øvrige celler.

Det kan lyde mærkeligt, at sunde og nødvendige processer i kroppen – som stofskifteproduktionen – kan skabe skadelige virkninger, men det er nu en gang sådan, det er. Og har vi nok krigere til at slå fjenden ned – altså antioxidanter – er det egentlig heller ikke noget problem.

Når det alligevel kan blive det, skyldes det, at selen kommer fra jorden, hvorfra det finder sig vej til afgrøder, og i sidste ende til vores krop. Der er bare ikke lige meget selen i jorden alle steder i verden. Vi har eksempelvis ikke meget af det i Danmark.

Det har man heller ikke i Keshan-provinsen i Kina, hvorfor mange indbyggere her begyndte at lide af en hjertemuskelsygdom. Den sygdom kender vi i dag som Keshan kardiomyopati. Heldigvis fandt man ud af at koble selenmangel til hjertesygdom og fandt derved en måde at forebygge sygdommen.

Selen er altså uhyre vigtigt for et sundt hjerte. Og særligt de danske hjerter skriger på et ekstra tilskud for at kompensere for den næring, de ikke får gennem kosten.

En skjult affære

Hjertet har en mere skjult affære med magnesium. Skjult i den forstand, at der er nogle mysterier linket til magnesiums betydning for hjertet. Det mysterium bunder blandt andet i, at blodprøver kan vise et lavt indhold af magnesium i blodet, som så grundet den viden, der er etableret om magnesiums rolle i hjertets funktion, burde betyde, at hjertet er presset. Men det er det ikke nødvendigvis.

Man kan nemlig godt have mere magnesium i kroppen, end blodprøver umiddelbart vil afsløre. Magnesium kan nemlig gemme sig knogler og væv.

Men uanfægtet, at magnesium gerne vil gemme sig lidt, er en ting sikker, og det er, at mineralet understøtter et sundt hjerte. Det gør det både direkte, indirekte og ved at spille en essentiel rolle i mange mekanismer. Der skal magnesium til, hvis cellemembranen skal have det godt. Det skal også til for at holde gang i mitokondrierne, ligesom magnesium er involveret i en række processer og biokemiske reaktioner – DNA-syntese og sænkning af blodtrykket for bare at nævne nogle.

Studier har endvidere vist et sammenfald mellem lavt indhold af magnesium i kroppen eller lavt indtag af magnesium gennem kosten, og risikoen for at udvikle og dø af en række hjertesygdomme. Det gælder både direkte påvirkning af hjertet ved eksempelvis at øge risikoen for hjertekarsygdomme. En metaanalyse af studier på området viser, at kvinder med højest indtag af magnesium havde 29 procent mindre risiko for at dø af en hjertekarsygdom end kvinder, som havde det laveste indtag.

Ved magnesium-tilskud er det en fordel at gå efter salte, der lader sig opløse, f.eks. Bio-Magnesium, som er et kompleks af tre forskellige magnesiumsalte med et højt indhold af elementært magnesium.

Magnesium påvirker også hjertet indirekte ved at sænke risikoen for diabetes og stofskiftesygdomme. Så selvom magnesium gemmer sig, og gerne vil holde sin rolle lidt skjult for os, så er hun god for hjertet.

Den fremmede forfører

Gingko Biloba ekstrakt har været brugt i mange år i kinesisk medicin, særligt i forhold til hukommelsen og demens. Men også for at understøtte hjertets funktion. Den brug har skabt interesse og affødt en række forskningsresultater, der konkluderer, at gingko biloba-ekstrakt har positive effekter på hjertemusklen på flere måder.

For det første har ekstraktet en antiinflammatorisk effekt, som i forsøg har vist sig at beskytte mod blodproper i hjertet. Men det stopper langt fra der. For ekstraktet, der bliver udvundet fra et træ, har også positive virkninger på blodtrykket. Et studie undersøgte effekten på blodtrykket mellem en placebogruppe og en udsat gruppe, og her viste det sig, at den udsatte gruppe havde et signifikant lavere blodtryk end kontrolgruppen.

Et andet studie undersøgte ekstraktets virkning på mennesker, der havde en forhistorie med diabetes og hjertekarsygdomme. Her fandt man, at ginkgo biloba halverede risikoen for perifere vaskulære sygdomme – altså lidelser i kredsløbet, som kan påvirke hjertet, såsom indsnævrede, blokerede eller svækkede blodårer.

Det kan betale sig at kigge efter gingko biloba-produkter, hvor indholdet af aktive stoffer er standardiseret – f.eks. Bio-Biloba – da der er alt for mange eksempler på, at der desværre ikke er nok aktive stoffer i nogle kosttilskud til at give en effekt.

Gingko Biloba er kommet til fra det fjerne østen og bliver til stadighed ved med at forføre vestlige forskere med sine positive effekter, og selvom forståelsen ikke er fuldt ud kortlagt, er det sikkert, at dit hjerte vil tage varmt imod gingko biloba.

Så vis dit hjerte, at du elsker det …

Med f.eks. magnesium, selen, Q10 og ginkgo biloba. Og husk, at det generelt kan betale sig at vælge et højkvalitetsprodukt i en form, som kroppen kan optage, og hvor der eksempelvis er forskning som bakker op om indhold og virkning.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*