Hvor farligt er det at trække vejret?

Det spørgsmål vil Københavns Kommune forsøge at finde svar på. For selvom det er konstateret, at luftforurening har betydning for dødeligheden, er der stadig mange aspekter af forureningen, vi ikke kender.

Måske har I set billeder fra Beijing, hvor byen er dækket til med farlig forureningssmog, og kineserne går rundt med mundbind. Så slemt står det dog ikke til i nogle af de største byer i Danmark. Endnu. Vi kan se himlen, og det er de færreste, der afskærmer deres luftveje fra skadelige partikler med mundbind eller tørklæder. Men det betyder ikke, at forurening ikke er et problem. Det er det.

Det er anerkendt, at et stort antal københavnere eksempelvis dør før tid grundet forureningen. Men hvordan den usunde luft ellers påvirker sundheden på et bredere spektrum, og hvad der er den eller de største syndere, er endnu et mysterium.

Men det mysterium vil Københavns Kommune nu forsøge at løse.

Bekymret borgmester skrider til handling

Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) har nemlig taget initiativ til at nedsætte en ekspertgruppe, som skal underøge de sundhedsskadelige konsekvenser af luftforureningen i byen, skriver forvaltningen i en pressemeddelelse.

Baggrunden er en bekymring fra borgmesteren om, hvordan den beskidte luft påvirker eksempelvis risikoen for at udvikle en række sygdomme, eller om luften påvirker fertiliteten. Det er spørgsmål, der kræver svar. Borgmesteren udtaler:

– Vi mangler simpelthen konkret viden om, hvad de sundhedsmæssige konsekvenser er ved luftforurening. Det er et kæmpe problem, og jeg har som sundhedsborgmester et ansvar for at sikre, at københavnerne ikke udsætter dem selv og deres børn for potentielle risici ved at færdes i byen.

Første skridt i afklaringen af risici er at finde ud af, hvilke sygdomme, der kan blive påvirket af luften, og hvor den værste forurening kommer fra.

Først skal skidt skelles fra snot

Ekspertgruppen består af otte eksperter fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Økologisk Råd, Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Vand og Miljøteknologi og Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

En af eksperterne er Morten Grønbæk, som er professor og direktør ved SIF. Han ser gruppens arbejde som både presserende og komplekst, fordi der er mange ideer og meget lidt viden om denne type forurening. Derfor vil han starte med at få skilt skidt fra snot i debatten.

– Der huserer mange forskellige bud på, hvad der er farligst og for hvilke sygdomme. Vi skal have et overblik over de vigtigste forureningskilder i København, når det kommer til københavnernes sundhed – er det dieselbilerne, er det krydstogtskibene, er det brændeovnene eller er det noget helt fjerde,” udtaler Morten Grønbæk.

Gruppen mødtes første gang i slutningen af maj og vil i fremtiden aflægge rapport til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som så vil videreformidle et overblik over forskningsresultater, to gange om året. Derudover kommer gruppen til at give konkrete anbefalinger til, hvad kommunen kan gøre for at mindske sundhedskonsekvenserne og hvilke foranstaltninger, borgerne selv kan tage.