Nyheder

Hvor farligt er dit franskbrød?

27. juni 2022

Du kan få kræft af at drikke kaffe og spise et stykke franskbrød. Sådan er ny DTU-forskning i hvert fald blevet udlagt i de sensationshungrende medier. Der er dog god grund til at slå koldt vand i blodet.

Vi skal helst have noget at være bange for. Hvis vi ikke kan frygte islamismen eller den globale opvarmning, kan vi altid frygte for vores helbred. Det synes at være tankegangen på de fleste redaktioner, når der skal laves sundhedsjournalistik.

Sensation om akrylamid og kræft

Således kunne vi i slutningen af sidste uge læse i de fleste landsdækkende medier, at helt almindelige fødevarer som brød, kaffe og stegte kartofler kan forårsage kræft. Der blev brugt overskrifter som “Danske forskere: Dit franskbrød kan give dig kræft” (DR.dk), og DF’s fødevareordfører demonstrerede ringe indsigt i problematikken, da han udtalte til BT, at man burde undersøge, om akrylamid kunne undværes i brødproduktionen.

Men akrylamid er ikke et tilsætningsstof. Akrylamid er et stof, der dannes, når man steger, bager, griller eller fritterer madvarer med et højt kulhydratindhold. Når temperaturen kommer over 120 grader reagerer aminosyren asparagin med frugtsukker og druesukker, hvilket fører til dannelsen af akrylamid. Det har længe været kendt, at akrylamid kan skade arveanlæg, forplantningsevne og forårsage kræft. Diskussionen er i højere grad, hvor meget fødevarernes indhold af stoffet betyder i det store billede.

Mediernes sensationsprægede konklusion hviler på en nyhed fra DTU-Fødevareinstituttet, hvor man peger på akrylamid i fødevarer som en mulig kilde til kræft. DTU gør samtidig opmærksom på, at akrylamid findes i en lang række almindelige fødevarer, såsom brød og stegte kartofler.

Gammel nyhed om knækbrød

Det ironiske i “sensationen” er imidlertid, at nyheden slet ikke er ny. Tilbage i 2002 afslørede svenske forskere akrylamid i en række fødevarer, hvilket afstedkom påstanden, at bl.a. knækbrød var kræftfremkaldende. Det var naturligvis en voldsom anklage i Wasa’s hjemland, og der gik da heller ikke mange uger før andre forskere satte spørgsmålstegn ved undersøgelsens konklusioner.

Ingen forbindelse mellem kræft og akrylamid i fødevarer

Omkring årsskiftet 2002-2003 trak forskerne i Sverige i land. Man havde da lavet en undersøgelse sammen med amerikanske forskere, hvor man havde undersøgt 1000 kræftpatienters kostvaner og sammenlignet akrylamid-indtaget med kostvanerne hos 500 raske mennesker. De 1000 kræftpatienter led alle af enten kræft i tyktarm, nyrer eller urinblære, hvilket er de tre kræftformer, der primært sættes i forbindelse med akrylamid i kosten. Undersøgelsen viste med al tydelighed, at kræftpatienterne ikke havde spist flere fødevarer med akrylamid end de raske i kontrolgruppen.

Professor ved Karolinska Institutet Gunnar Steineck sagde dengang til Berlingske Tidende:

– Vores undersøgelse er den første og eneste, men den handler om kræftformer, der er relevante at undersøge i forbindelse med akrylamid, fordi skadevirkningen kunne tænkes at ske, når stoffet nedbrydes og passerer nyrer, urinblære og tarme. Vi konkluderer, at de mængder akrylamid, mennesket indtager gennem føden kan være indenfor grænserne af, hvad kroppen naturligt kan udskille, uden at der opstår skader.

DTU’s undersøgelse baseret på dyreforsøg

DTU erkender da også i konklusionen, at der fortsat er “stor usikkerhed om, i hvilket omfang akrylamid i fødevarer påvirker folkesundheden”. De påpeger blot, hvad de fleste længe har vidst: Hvis du branker maden, skaber du kræftfremkaldende stoffer. Og de anbefaler, at EU laver grænseværdier for akrylamid i fødevarer. Sidstnævnte ændrer dog ikke stort på, hvad der sker i private hjem, når der bages i ovnen eller steges kartofler på Weber’en.

DTU gør også opmærksom på, at ingen befolkningsundersøgelser hidtil har kunnet vise en klar sammenhæng mellem akrylamid i fødevarer og kræft. DTU’s konklusion hviler udelukkende på dyreforsøg.

Spis varieret og undgå brankning

Der er med andre ord ikke grund til panik. Spis sundt og varieret. Vælg de grovere brødtyper frem for de lyse, da stivelsesindholdet og dermed akrylamidindholdet er lavere. Lad være med at branke kartoflerne på panden, men servér dem, når de er gyldne. Og kvit smøgerne: Rygning er en langt større kilde til akrylamid end en skive franskbrød. Desuden finder du også akrylamid i drikkevandet og i arbejdsmiljøet.

Kilde: DTU.dk, Berlingske Tidende, 29. januar 2003

Forrige artikelFakta: Tine

Næste artikelVibrationsterapi: Ryst kroppen – det er ren terapi