Nyheder

Hvor gammel bliver du?

27. juni 2022

Svenske forskere har fundet frem til de væsentligste faktorer, der afgør dine muligheder for et langt liv. Faktisk har de kogt det ned til syv spørgsmål, der viser, hvor gode dine chancer er for at blive gammel. Et glas vin i ny og næ kan være en god idé – særlig når du har passeret de 60.

Det er forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm, der tilbage i 1997 bad hver tredje borger over 60 i Stockholms kommune svare på nogle spørgsmål om kost- og levevaner. Omkring 2200 kvinder og 2000 mænd svarede på spørgsmålene, og man tjekkede samtidig deltagernes BMI, hjerte- og blodkarsundhed og almene helbredstilstand.

Syv spørgsmål om alkohol, rygning, kost og motion 

Deltagerne skulle svare på syv enkle spørgsmål om alkohol-, ryge-, kost- og motionsvaner. Efter elleve år, i 2008, var 427 af de 4200 døde. De 375 var døde af forskellige hjertekarsygdomme. Langt hovedparten af de 375 havde svaret “nej” til hovedparten af de syv spørgsmål.

– Der er en lille effekt for hver enkelt faktor, men en dramatisk effekt, når man samler faktorerne sammen til en sum mellem et og syv. Det er enkelt og tydeligt, og det er hurtigt at løbe spørgsmålene igennem. De giver et godt billede af, hvad man eventuelt bør ændre, siger læge Axel Carlsson, der har arbejdet med studiet.

Axel Carlsson understreger, at der er taget højde for deltagernes BMI og uddannelsesniveau, da man skulle udregne de procentuelle risici for tidlig død.

– BMI kan være svært at forandre, når man har passeret de 60, men man kan alligevel ændre på sin livsstil. De syv faktorer kan give gevinster for alle BMI-grupper, siger Axel Carlsson.

Syv spørgsmål afslører dine chancer for et langt liv

1: Er du ikkeryger?

Det er velkendt, at man risikerer både kræft og hjertekarsygdomme, hvis man ryger. Stopper man, mindskes risikoen.

2: Drikker du alkohol – mellem én genstand om måneden og tre om dagen?

Det er et stort spænd. Hvis du drikker mere end tre genstande om dagen, risikerer du diabetes, forhøjet blodtryk, dårlig søvn, social udstødelse og depression. For meget alkohol mistænkes også for at forårsage kræft. Men en genstand i ny og næ kan være godt for helbredet, hvis du er over 60. Alkohol menes at øge den gode kolesterol, give tyndere blod og mindske risikoen for blodpropper.

3: Er du så meget i bevægelse, at sveden pibler mindst 30 min, én gang om ugen?

Alle former for motion er beviseligt godt for helbredet. Også gåture. Men mere intensiv træning har en større effekt, og et enkelt ugentligt træningspas kan være nok.

4: Spiser du forarbejdet kød, såsom pølse og bacon sjældnere end en gang om ugen?

Det er mængden, der er afgørende. Et par skiver pølse på en rundtenom rugbrød dagligt er ikke skadeligt, men det er ikke sundt at spise pølser som hovedret mere end én gang om ugen.

5: Spiser du fisk mindst én gang om ugen?

Fisk er modsætningen til forarbejdet kød: Magert eller fyldt med vigtige omega-3-fedtsyrer.

6: Spiser du frugt hver dag?

Frugt er fyldt med antioxidanter, der beskytter mod både kræft og hjertekarsygdomme. Frugt er fyldt med kostfibre, der både binder kolesterolen og holder mave og tarmkanal i gang, så risikoen for tarmkræft mindskes.

7: Spiser du grøntsager hver dag?

Samme argumenter som for frugt.

Hvor mange gange kan du svare “ja”?

0-2: Du lever usundt og har en markant øget risiko for at få hjertekarsygdomme.

3: Du er midt imellem den sunde og usunde livsstil. Det er svært at spå om dit helbred.

4-5: Du lever et sundt liv. Din risiko for at dø af livsstilssygdomme indenfor de næste elleve år er halvt så stor som hvis du tilhørte den usunde gruppe.

6-7: Du lever et virkelig sundt liv. Din risiko for at dø af livsstilssygdomme indenfor de næste elleve år er fire gange mindre, hvis du er mand, og tre gange mindre, hvis du er kvinde, i forhold til den usunde gruppe.

Kilde: Aftonbladet.se

Forrige artikelGør pc’en lidt grønnere

Næste artikelStenalder-frokost