Nyheder

Hvor god er den gode julemad egentlig for tarmfloraen?

Foto: Adobe Stock
17. december 2019

Tarmfloraen har i de senere år fået meget opmærksomhed. Det skyldes i høj grad opsigtsvækkende forskningsresultater, der kobler bakterier i tarmen til en lang række både fysiske og psykiske sygdomme, som med al tydelighed viser, at det er vigtigt at passe på sin flora, hvis man vil passe på sit helbred.

Juleaften er snart over os. Det betyder gaver, salmer, julemusik, dans om træet – og ikke mindst det store julemåltid. Du kan måske næsten dufte anden eller flæskestegen bare ved tanken? Smage den gode sovs og sødmen fra de brune kartofler? Mærke den lune rødkål på tungen og høre lyden af sprød svær, der knaser mellem tænderne?

Det er lækkert. Rigtig lækkert. Men det er også en tungt, fedt og ofte for meget. Dertil kommer, at mange har brugt det meste af december, og måske endda noget af november, på at rende til julefrokoster, med medister, paneret fisk, glaseret skinke, leverpostej med bacon og risalamande, foruden alle pebernødderne, konfekten, julechokoladen og æbleskiverne, der er blevet kørt ind.

[relateredehistorier]

For december er et fripas til at give den gas med de kulinariske goder – de ekstra kilo kan man jo bare smide i januar! Men måske er det slet ikke størrelsen på maven, så meget som hvad der sker indeni den, man bør tænke over.

Tarmen er nemlig hjemsted for en lang række bakteriestammer, som er med til at holde os sunde og raske. Men bakterierne kan også blive vores fjender eller skabe problemer, hvis der opstår ubalance mellem forskellige kolonier. Den ubalance kan komme af ensidig kost uden tilstrækkeligt med fibre og grøntsager – med andre ord den traditionelle julediæt.

Venner eller fjender

Kosten agerer nemlig ikke kun føde for vores celler. De er også føde for de bakterier, tarmen huser. Og alt efter hvilken næring, vi giver dem, kan vi henholdsvis fodrer venlige eller fjendtlige bakterier, og dermed skabe disharmoni i tarmens økosystem.

Det kan i første omgang give problemer med maven, betændelse og irritation, men på lang sigt kan konsekvenserne være mere vidtrækkende. Eftersom tarmfloraen er afgørende for immunsystemet, og fordi der er en direkte kobling mellem tarm og hjerne, kan en uhensigtsmæssig bakteriesammensætning påvirke nærmest alle aspekter af kroppen.

Studier har vist, at man ved at skifte en dårlig bakteriesammensætning ud med en god kan fjerne depressionssymptomer hos rotter, ligesom man mistænker bakteriesammensætningen for at være skyld i fedme, diabetes, gigt, autisme, kræftsygdomme og meget andet.

Så mens vi går og tænker over, hvad julemaden gør ved vores ydre, skulle vi måske i højere grad tænke over, hvad december – og kosten generelt – gør ved vores indre, og hvordan vi kan rette op på ubalancen i floraen.

Førstehjælp til din tarmflora

For det første handler det om at spise rigeligt med fibre fra fuldkorn og grøntsager. Fiber og fuldkorn er nemlig langkædede kulhydrater, som en normal tarmflora vil omdanne til kortkædede fedtsyrer, som er gavnlige. Anderledes forholder det sig med kød fra protein, som er svært nedbrydelige og i store mængder kan beskadige tarmvæggen.

Så en fiberrig og fedtfattig kost, også kendt som middelhavskosten, er god. Studier viser blandt andet, at denne type diæt reducerer risikoen for kræft i tyktarmen.

En anden rigtig god ting for tarmfloraen er mælkesyrebakterier – særligt, hvis der er skabt en ubalance. Mælkesyren er nemlig med til at sænke pH-værdien i tarmen, som gør det svært for sygdomsfremkaldende bakterier at leve i miljøet. Derudover stimulerer mælkesyrebakterierne immunforsvaret og øger optaget af vitaminer.

Men kan få de gode bakterier fra syrnede mælkeprodukter eller som kosttilskud i flydende- eller kapselform. Man kan eksempelvis drikke Brottrunk, som er økologisk og indeholder fem millioner levende mælkesyrebakterier per milliliter og et skud B12-vitamin. Brottrunk var desuden nomineret til Årets Fødevare ved Helsam Messen i år.

Er man mere til kapsler kan man gå efter et produkt som Maxiflor, som indeholder fire millioner frysetørrede, levende bakterier fordelt på 11 bakteriestammer.

Julen er en dejlig tid – og en rigtig smovsetid. Men hvis man vil passe bare lidt på sit helbred, er det værd at skænke tarmfloraen en tanke og sørge for at få nogle grøntsager og fibre – og mæske et skud mælkesyre – ind i kosten. Og det råd gælder desuden hele året.

Forrige artikelGo Grøn: Få din frugt og grønt til at holde længere

Næste artikelEr HPV-vaccinen skyld i alvorlig sygdom?