Hvor hurtigt kan man gøre fem-årigs immunforsvar bedre?

Hvor “hurtigt” kan man opbygge 5-åriges immunforsvar med mælkesyrebakterier (eller gøre det stærkere)?

Og hjælper det på sygdom og virus?

Sidste vinter TRAK tænder ud.

Bedste Hilsner

M

 


 

Hvor er det dejligt at høre, at du har lyst at gøre noget aktivt for at styrke din søns immunforsvar. Ja, en vinter kan være super udfordrende, hvis ikke immunforsvaret er tip top.

Kulde, flere sygdomsfremkaldende virus og bakterier, flere indendørsaktiviteter, mindre sollys – det hele giver en større belastning på immunforsvaret.

Det er ikke muligt at sætte en bestemt tidsperspektiv på, hvor hurtigt man kan opbygge et immunsystem fuldstændigt.

Men erfaringen viser, at det kan gå rigtig stærkt med at styrke immunforsvaret, og det er bestemt ikke for sent ift det kommende efterår/vinter.

Det er dog sjældent en enkelt ting, der gør forskellen.

Kroppen er yderst kompleks og man hjælper den bedst ved at tage hånd om alle dens behov.
Men får man gjort det, så hjælper det i høj grad på både bakterier og virus.

De bedste resultater får du, når basis er sund varieret kost, tilstrækkelig god søvn, sollys om dagen og bevægelse i hverdagen.

Derudover en god basispakke af en god kvalitets multivitamin, en god kvalitets fiskeolie og et bredt probitikatilskud, der passer til dit barns alder.

Derudover kan der være et ekstra boost at hente i ekstra C-vitamin og zink.

Og evt. ekstra tilskud af echinacea og Biostrath.

Hos nogle børn er det også nødvendigt at se på, om der er noget, der forstyrrer immunforsvaret.

Mindst 70 % af immunforsvaret sidder i og omkring tarmsystemet. Hvis din søn for eksempel reagerer på en eller flere fødevarer, så kan det i høj grad give et nedsat immunforsvar.

Det er desværre ikke muligt at undersøge for alle fødevarereaktioner i en traditionel blodprøve hos lægen. Det kan derfor være en god ide at opsøge individuel vejledning hos en dygtig børnebehandler, hvis der kan være mistanke om fødevarereaktioner.

Er du på nogen måde i tvivl, om din søns sundhedstilstand skal du selvfølgelig også opsøge læge.

De bedste ønsker til et dejligt efterår og vinter.

P.S. Hvis du vil dybere ned i dit barns immunforsvar, så vil jeg varmt anbefale dig min bog.

Den er udsolgt fra forlaget, men du finder den som e-bog her: http://www.aebleboern.dk/bogen/

De bedste hilsner

Anette Straadt

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*