Hvor sund er luften, vi indånder?

Man ved faktisk meget lidt om luften inde i bygninger. Men det vil en gruppe ingeniører nu blive klogere på i et projekt, hvor de vil kortlægge omfanget af skadelige stoffer i luften, og hvad der sker med dem i samspil med hinanden.

Forurening fra industri og transport hænger i luften. Og det er veldokumenteret, at den luftforurening er skadelig for os. Men når det kommer til luften i vores hjem, på skoler, arbejdspladser og egentlig alle andre steder, vi opholder os med tag over hovedet, ved vi meget lidt om, hvorvidt luften har sundhedsskadelige effekter.

Det kan den potentielt have. F.eks fra byggematerialerne, der står og afgasser. Og selvom vi har viden om, at nogle stoffer kan være sundhedsskadelige – eksempelvis formaldehyds kræftfremkaldende virkning – så ved vi meget lidt om byggematerialerne som samlet enhed, og hvad der sker i luft med emissioner fra moderne byggematerialer.

Udviklingschef for Byggeri på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Kasper Lynge siger:

– Vi har et begrænset kendskab til de enkelte materialer i byggeriet, og vi ved stort set intet om, hvad der sker, når de bliver blandet sammen i luften. Der er rigtig mange ubekendte i vores kemiske indeklima, og det er derfor på tide, at vi får indsamlet viden.

Kemicocktail i luften

Undersøgelsen er et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og det rådgivende ingeniørfirma MOE A/S og laboratorievirksomheden Eurofins.

De vil undersøge luften i private boliger, skoler og kontormiljøer. Her vil de måle luftkvaliteten løbende i projektperioden for at se, hvad der sker med afgasningen over tid. Målet er, at få en bedre forståelse for, hvordan de forskellige kemiske forbindelser i samspil med hinanden påvirker indeklimaet, for at se, om der er en cocktaileffekt i luften i nyere bygninger.

Det kan give klarhed over, om selv miljømærkede, lav-emissionsprodukter kan være problematiske, når de sættes i kontekst med andre produkter, der samlet påvirker renheden af luften, og dermed vores sundhed.

Og det er et rigtig vigtigt område, eftersom vi i Danmark opholder os indenfor 90 procent af tiden.

Kan lede til nye standarder

Sundt indeklima er ikke et nyt begreb, og man har gennem tiden renoveret ældre bygninger og skoler for at fjerne byggematerialer, som er blevet bevist sundhedsskadelige efter opførslen af bygningerne. Her kan eksempelvis fremhæves asbest.

Det nye er, at man vil undersøge luftkvaliteten i nybyggeri, og dermed undersøge den kemiske påvirkning fra nutidige byggematerialer, som man endnu ikke ved meget om.

– I byggebranchen henter vi komponenter ind fra hele verden, og ingen har overblik over, hvad de indeholder, siger Koncernkompetencechef for Energi og Indeklima ved MOE A/S Steffen Maagard.

Der er i de senere år kommet øget fokus på, at byggeri ikke bare skal være funktionelt og æstetisk. Det skal også være godt at befinde sig i i forhold til eksempelvis udluftning, og bygget med hensyntagen til miljøet. Men Kasper Lynge mener, at det er på tide, at vi også begynder at forstå sundhedsaspektet og omsætte den viden til handling.

Han peger blandt andet på, at den nye forskning kan danne grundlag for lovgivning og standarder i byggeriet.

Steffen Maagaard understreger også vigtigheden af at få inkorporeret det kemiske perspektiv i anbefalinger for sundt indeklima. Han siger:

– Vi har brug for en mere helhedsorienteret tilgang til at vurdere indeklima. Det er ikke nok, at vores bygninger har en høj grad af termisk komfort og et godt lysindfald. Luftkvalitet og kemikaliepåvirkning er en meget vigtig faktor.

Undersøgelsen af luftkvaliteten er den mest omfattende art af sin slags og vil løbe over de kommende måneder.