Hvordan får jeg bumsefri hud?

Jeg er en fyr på 17 år og jeg har et lille problem med bumser. Det er ikke noget vildt, men jeg vil gerne have en helt ren hud.

Jeg ved ikke rigtig hvad for noget, der spiller ind, når man snakker om hud, så jeg fortæller bare alt.

Jeg motionerer ca. 2-3 timer om dagen. Jeg kan godt finde på at spise slik, men prøver at holde det på et minimum. Jeg drikker ca. 2-3 liter vand om dagen, alt efter hvor meget jeg træner. Jeg ved godt at det ikke er godt for min hud, men jeg tager sol ca. en gang om ugen bare for ikke at ligne et spøgelse. Men jeg ved ikke, hvad for nogle alternativer der er?

Jeg vil gerne gøre noget for at have helt ren hud. Husk at jeg ikke ved noget om det, så det kunne være dejligt, hvis du ville forklare, hvad jeg skal gøre, lidt i detaljer?

Michael


Tak for din mail. Du skriver ikke noget om, hvilke produkter du bruger/ om du bruger produkter, men jeg vil foreslå dig følgende:

Morgen: rens med en mild rens uden mineralske olier (som virker tilstoppende på huden), prøv f.eks. Lavera’s serier Men eller Faces til kombineret hud (den grønne linie). Læs bag på produktet præcis, hvordan du skal bruge det. Efter rensen påfører du dagcreme (også fra samme serie).

Aften: gentag det samme som om morgenen. Det kan være en god ide, at du renser din hud af, lige efter du har trænet. Hvis du har svedt meget, er dine hudporer mere åbne, og derfor er det vigtigt at få dem renset, så du ikke får tilstopninger.

Jeg vil foreslå, at du bare starter med rens og creme i et par uger, og hvis du så får blod på tanden, kan du supplere med en mild peelingscreme/ skrubbecreme, altså en slags maske, der minder om en creme med små korn i. Den hjælper med at få fjerhvordan får jeg bumsefri hud? net de døde hudceller, som ellers kan virke tilstoppende på huden.

Din daglige pleje vil også hjælpe på den udtørring, der sker af din hud, når du tager sol. Alternativet er at bruge en selvbruner, en creme, der indeholder et sukkerstof, som farver det øverste lag af dine døde hudceller, og derfor er uskadelig for huden i modsætning til solariet, som virker udtørrende og på sigt giver rynker. Ang. slik, så prøv at se, om du ikke kan samle det til 1-2 dage om ugen i stedet for lidt hver dag. På den måde når din hud at få en “pause” for sukkeret og farvestofferne.

Håber, at det kan hjælpe dig lidt i gang, ellers må du endelig skrive igen.

Mange hilsner Katja

1 kommentar

  • Olivia siger:

    Ved godt at det er en gammel tråd, men hvis du træner meget og dermed muligvis spiser proteinpulver og madvarer fra fx Bodylab, så kan det også gøre, at du får meget uren hud. Prøv at google acne and proteinpowder eller sådan noget 🙂

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *