Hvordan kan jeg afhjælpe tør skede?

Af: Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Jeg er en kvinde på 57 år, der i forbindelse med overgangsalderen har fået tørre slimhinder i min skede. Jeg er ikke til hormonbehandling. Har du et godt forslag til, hvad der kan hjælpe mig?

Jeg tager et aloe vera-kosttilskud dagligt. De hjælper også, så jeg ikke har ondt. Problemet opstår ved samleje, så gør det ondt, selvom der bliver brugt rigeligt glidecreme.

Dorthe

 


 

De tørre og sarte slimhinder i ens skede efter overgangsalderen skyldes først og fremmest ubalance i hormonerne med især mangel på østrogen. Mange er bange for østrogen, da de mener, at der ved brugen er en øget kræftrisiko, men det gælder ikke for østrogenet estriol (østriol), som kan købes i håndkøb som creme, gel eller vagitorier. Estriol modvirker kræft. Det gør planteøstrogener også, da de blokerer for de andre stærkere østrogener.

Aloe Vera indeholder planteøstrogener, og det gør rødkløver også, men der er mange forskellige muligheder.

Kosttilskuddet Membrasin indeholder havtornekstrakt og er godt til at styrke slimhinderne med. Et tilskud af essentielle fedtsyrer, f.eks. i form af Livets Olie eller Udo’s Choice kan også gavne mod tørheden i slimhinder – og i skede – og meget andet. Man skal tage en til to spiseskefulde dagligt.

Huden har i høj grad også gavn af disse livsvigtige fedtsyrer. Det essentielle sukkerstof glukosamin, som de fleste kender som et middel mod slidgigt, er også godt for slimhinderne. Det findes blandt andet i Chlorella (”den grønne perle”) og lignende algeprodukter.

Smøringen ved samleje kan lettes på flere måder, for eksempel med mandelolie, SkinOcare eller SaluFem vaginal fugtighedsgel. Repadina Plus indeholder mandelolie og hyaluronsyre, der er godt mod tørheden.

Mange venlige hilsner

Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*