Hvordan kan jeg slappe af, så jeg kan sove?

Jeg har så svært ved at falde i søvn, jeg føler ikke, jeg kan slappe af i kroppen og heller ikke i mit hoved.

Lægen synes, at sovepiller er for tidligt, og jeg ser da også helst, at jeg kan sove uden medicin.

Har du nogle råd til mig, jeg kan prøve?

Den anspændte

 


 

Det er faktisk foruroligende, så mange, der har problemer med at sove eller som sover for dårligt. Det er desværre et stort problem.

Jeg kan prøve at skrive lidt her om forskellige muligheder:

Du skriver, du ikke kan slappe af, her tænker jeg, om du har tendens til hårdt sammenbid?

Prøv at lave massage og afspænding af dine kæber (tryk ind i musklerne, gab højt op osv.)

Hvis du har tungen presset op i ganen, vil du også spænde, så tungen skal egentlig svæve frit i munden, når vi skal slappe af.

Prøv at ligge og scanne din krop bid for bid i dine tanker. Mærk om hver lille del kan slappe endnu mere af. Den øvelse er god til at få hjernen til at tænke på noget andet end hverdagstanker/arbejde/økonomi, eller hvad der nu ”hjemsøger” dig.

Der findes nogle milde naturpræparater, du kan overveje: Baldrian, Bachs Night Spray, humle, tryptofan m.m.

Du kan også sørge for at sove i et mørkt rum, sørg for et hyggeligt soveværelse uden snavs eller rodebunker, støvsuget for arbejdsrelaterede ting, ingen elektronik derinde og i det hele taget at få slukket alle mobiler osv., længe før du skal sove.

Inden du lægger dig, kan du tage et magnesium-citrat som tilskud, massere din hovedbund godt og grundigt evt. med en hårbørste (uanset om du har hår eller ej).

Du kan ligge og give dig selv akupressur på f.eks. hjerte-meridianen, det skaber ro. Den sidder på siden af håndleddet i samme side som lillefingeren.

Rigtig god nat!

Bedste hilsner

Catrine Marcussen, akupunktør

1 kommentar

  • Henning Rolapp siger:

    Prøv nogen af de forskellige nøddetyper. Jeg har købt en maskine til 200 kr. der pulveriserer nødder. Nogen af dem virker nærmest som en sovepille.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *