Hvordan kan mit barnebarn lære at høre efter?

Jeg har et barnebarn på knap 3 år, som ikke vil høre efter, hvad hans forældre siger til ham.

Forleden jeg var på besøg, skulle han have skiftet ble samt noget rent tøj på. Hans mor var i gang i køkkenet, så det blev hans far, som skulle skifte ham. Det syntes den unge mand ikke om. Da han lå på puslebordet, begyndte han at skrige/græde og sparke sin far. Han ville have sin mor til at skifte ham.

Andre gange kan det være omvendt.

Når barnet opfører sig på denne måde, eller hvis han smider maden på gulvet, når han spiser eller bare ikke sidder ordenligt, så bliver han i alle situationer sendt ind på værelset – det sker mange gange i løbet af en dag. Han kommer dog hurtigt ud igen – som regel af sig selv. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige måde at gøre det på, når drengen skal “straffes”?

Det hjælper tydeligvis ikke på ham.

Hjælper det at hæve stemmen over for en i den alder?

Har du et godt råd til, hvordan det skal tackles?

Når han er hos os, er han super nem, og der er aldrig problemer med ham.

Venlig hilsen

Dorthe

 


 

Det er dejligt at mærke din omsorg for dit barnebarn og din lille familie.

Det er en helt særlig position at være bedstemor. Man ser mange ting og kan også bekymre sig rigtig meget.

Den vigtigste opgave er at skabe en dejlig relation til barnet og støtte familien.

Jeg kan læse, at I også har ham hos jer ind imellem, og det er rigtigt dejligt, for det er netop en dejlig måde at opbygge en relation sammen.

Jeg kan også læse, at forældrene gerne vil have en dreng, som opfører sig godt. Det er positivt.

Nogle forældre overvurderer, hvad man kan forvente af et lille barn. Et barn på 3 år har ikke modnet sin hjerne og bevidsthed så meget endnu, og det vil derfor give udtryk for følelser på mange forskellige måder.

Det prøver også verden af – fordi det er sådan man bliver klogere. Hvad sker der for eksempel med mad, der lander på gulvet?

Barnet ved sådan set godt, at mad ikke skal smides på gulvet. Men hjernen er ikke altid klar til at hæmme de impulser, der styrer nysgerrigheden.

Rigtigt mange forældre tror, at når barnet godt ved, hvad der er rigtigt og forkert – så bør det også kunne styre det. Men det er to helt forskellige ting.

Skal man så bare lade barnet gøre, som det passer én? Nej, for hen ad vejen skal barnet jo opnå bl.a flere sociale færdigheder. Men hvordan gør man så? Straf er ikke vejen frem. Straf og skæld ud kan påvirke barnets selvværd negativt. Og det hjælper ikke barnet til at få en indre fornemmelse og styring af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er en ydre styring.

Barnet skal guides og især vises, hvordan man gør. Han skal også anerkendes: ”Jeg kan godt høre, at du synes, mor skal skifte dig, men denne gang er det mig, der gør det”. Sagt stille og roligt. Så han lærer, at hans følelser er ok, men at det er forældrene, der bestemmer og tager sig af ham.

Hvis han smider mad på gulvet, så kan han stille og roligt få at vide: ”Ja, det er sjovt at se, hvad der sker med maden. Men mad er til at spise, så kan vi lege bagefter”. Og så husk, at det skal gentages mange, mange gange, før det lagrer sig. Og det handler ikke om, at han er uartig – det tager bare tid og tålmodighed.

Jeg gætter på, at forældrene bruger straf og irettesættelse af den bedste mening. De vil virkelig gerne have en sød og velopdragen lille dreng.

At han opfører sig anderledes hos dig, er meget normalt. Børn på 3 år er i en selvstændigheds-fase, hvor de prøver sig selv og grænserne af. Et sundt barn prøver især af overfor forældrene, så derfor er det helt almindeligt, at bedsteforældrene oplever noget helt andet, end forældrene gør.

Det er svært at sige, om du kan/skal hjælpe dem i en anden retning. For det kan være yderst sårbart, hvis bedstemor blander sig.

Men du kan overveje, om du med stor åbenhed og kærlighed kan tage en snak med dem en dag. Spørge ind til deres tanker, lytte til dem, forsigtigt præsentere tankerne om, at 3-årige ikke er så modne endnu. Og at de ikke kan gå ud fra, at bare fordi han godt ved det (at han f.eks. ikke må smide mad på gulvet), så kan han også lade være.

Hvis du og/eller forældrene har lyst selv at blive klogere på børn og adfærd, så kan jeg varmt anbefale ”Drop Opdragelsen” af familieterapeut Fie Hørby.

Hvis forældrene kan mærke, at det kunne være rart med professionel hjælp, så har sundhedsplejen i mange kommuner mulighed for på en støttende og anerkendende måde at komme ud og hjælpe familien med forskellige redskaber.

Og så vil jeg bare igen minde om, at bedsteforældre er fantastiske og en stor gave for både børn og familien. Pas godt på jeres relation.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*