Hvordan klarer selvmordstruede sig?

Ny undersøgelse har fulgt en gruppe mennesker i risikozonen for at se på deres sundhedstilstand og suicidale tilbøjelighed over længere tid.

Markant dårligere helbredsstatus blandt personer med suicidal tilbøjelighed fastholdes over tid, viser undersøgelse fra Institut for Folkesundhed.

At have selvmordstanker og/eller at forsøge på selvmord er alvorlige tegn på mistrivsel. Fra talrige undersøgelser har vi længe vidst, at selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer for fuldbyrdelse af selvmord. Det anslås, at forholdet mellem selvmordsforsøg og selvmord er 10:1. Hvad vi indtil nu ikke har vidst noget om, er, hvordan den gruppe der har forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker, men som ikke ender med at begå selvmord, i de efterfølgende år trives og klarer sig. Et nyligt studie har set på langtidskonsekvenserne af suicidal tilbøjelighed. Her blev en gruppe personer med suicidal tilbøjelighed fulgt over en 6-årig periode (fra 1994 til 2000) og undersøgelsen sammenligner udviklingen i helbredsstatus med en gruppe uden suicidal tilbøjelighed. Helbredsstatus inkluderer helbredsrelateret livskvalitet, symptomer og sygelighed, sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet. Studiets hovedkonklusioner Forskellene i helbredsstatus, der findes mellem de to grupper i 1994, mindskes ikke over den 6-årige periode, men øges tværtimod (ikke signifikant).

Samme mønster ses også, når de personer, der fortsat har selvmordstanker i 2000, udelukkes af analysen.

Risikoen for at have selvmordstanker i 2000 er signifikant højere, hvis man havde suicidal tilbøjelighed i 1994. Således har 23 % af gruppen med suicidal tilbøjelighed i 1994 selvmordstanker i 2000, mens det blandt gruppen uden suicidal tilbøjelighed i 1994 er 4 %, der har selvmordstanker i 2000.

Undersøgelsens fund viser tydeligt hvor alvorlig og omkostningsfuldt suicidal tilbøjelighed er. Ikke blot i et korttidsperspektiv, men også i et langtidsperspektiv. På individplan betyder det stor smerte og lidelse for de pågældende mennesker og deres familier, og på et samfundsmæssigt plan betyder underbehandling af denne gruppe i længden store økonomiske omkostninger.

Det vil være særdeles relevant at undersøge, om det samme mønster forsat gør sig gældende med en længere opfølgningsperiode, da det yderligere vil kunne bidrage til at estimere omfanget af de vedvarende helbredsmæssige konsekvenser af suicidal tilbøjelighed.

Kilde: Institut for Folkesundhed