Kan du ruste dig mod coronavirus?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Coronavirus er i de seneste uger kommet på alles læber. Antallet af smittede stiger, Udenrigsministeriets rejsevejledninger revideres, og der er i skrivende stund mere end 1000 mennesker, der har ladt livet til sygdommen. Men er der noget, man kan gøre for at bremse dens fremmarch og beskytte sig selv?

Coronavirus er – modsat hvad man måske skulle tro – ikke et nyt fænomen. Eksempelvis er SARS en undertype af coronavirus, ligesom der findes flere grupper af virussen, som er ufarlige og nøjes med at give forkølelse og luftvejsinfektioner.

Men i december sidste år skete der noget. Flere tilfælde af lungebetændelse begyndte at vise sig i Wuhan i Hubei-provinsen i Kina. Man linkede det til en ny type af coronavirus, som siden da har spredt sig hastigt.

Der er observeret smittede i både Canada, Malaysia, Nepal, Singapore, Sydkorea, USA, Tyskland og flere andre lande. Man forsøger at inddæmme spredningen ved at putte folk i karantæne, hvis de har rejst i Hubei-provinsen, ligesom flere byer i området er blevet stort set lukket ned. WHO erklærer tilstanden for alvorlig, og generaldirektøren var tidligere i dag ude at konstatere, at udbruddet i Kina udgør en alvorlig trussel mod resten af verden.

Så ja, coronavirus er på alles læber. Og det eneste, der lader til at sprede sig hurtigere end virussen selv, er snakken om den. Et hvert nyt tilfælde, eller mistanke om sådan, brages ud i medierne, og kan være med til at få truslen til at virke større, end den egentlig er. Når det er sagt, så er coronavirus et alvorligt problem, og der er brug for at få bremset dens fremmarch, hvis ikke dødsfaldende skal gribe om sig. Og der er faktisk gammel viden, som måske kan give en del af svaret.

Vokser frem i selenfattige egne

Coronavirus er nemlig såkaldt RNA-virus ligesom fugleinfluenzaen, som skræmte os i 00’erne, og den såkaldte coxsackievirus, som har navn efter den by, hvor virussen første gang blev isoleret i 1948. coxsackievirus type B kan give hjertemuskelbetændelse hos børn og voksne.

De tre vira er forskellige, men hører sammen under RNA-familien, og det er her, at selen kan komme til at spille en rolle. For der er nemlig lavet en række studier, der viser, hvordan selen – eller mangel på samme – kan påvirke menneskers immunforsvar og derfor evnen til at modstå de udefrakommende trusler, men også hvordan vira kan mutere, når de er i mennesker, med selenmangel, og dermed faktisk blive farligere.

Selen er et spormineral, der findes i jorden. Derfor er der også forskel på hvor meget selen dyr og mennesker får rundt om i verden alt efter, hvor rig jorden er et specifikt sted. Og faktisk er jorden i Kina, hvor den nye type coronavirus viste sig først, og hvor flere andre vira menes at være opstået, fattig på selen.

Ifølge Texas Tech University kunne en tilføjelse af selen i dyrefoder i Asien være med til at hindre eventuelle mutationer og spredning af fugleinfluenzaen, som i starten kun smittede mellem fugle, men hvoraf nogle typer kan smitte mennesker.

Lignende fund er blevet observeret i forhold til coxsackievirus. Her har en gruppe forskere fra Institute of Medicine i Washington nemlig tilbage i 1999 konstateret at mangel på selen og til dels E-vitamin påvirkede både den enkeltes evne til at bekæmpe RNA-virussen og dens slagkraft.

Mutationer gjorde ufarlig virus til en trussel

I en række dyreforsøg undersøgte de, hvad der skete med henholdsvis mus og vira, når dyrene havde for lidt eller tilstrækkelig adgang til selen og E-vitamin. Begge dele er antioxidanter, og det menes at have en afgørende betydning. Derudover påvirker de begge immunforsvaret, således at underskud af selen og E-vitamin giver et svagere immunforsvar, og lavere produktion af antistoffer. Dette er også blevet observeret i forbindelse med andre typer influenza tidligere.

Det, der er rigtig interessant – og skræmmende – er, at det ikke kun er kroppen, der påvirkes af manglen. Det gør virussen også. I forsøg, mus som fik henholdsvis for lidt eller tilstrækkelige mængder af enten selen eller E-vitamin, kunne man efterfølgende se, at der var sket en ændring i virussen. Den havde muteret og var blevet stærkere efter at have boet i mus med selenunderskud.

Forskerne bag mener, at det kan skyldes, at det er nemmere for virussen at kopiere sig i værter med et dårligere immunforsvar. En anden forklaring kan være det øgede oxidative stress i mus med underskud – eftersom både selen og E-vitamin er antioxidanter, vil underskud af dem give højere risiko for oxidativt stress, som muligvis kan påvirke virussen til at mutere. Uanset forklaringen betød det i praksis, at den virus, som egentlig ikke var farlig i første omgang, blev det efter mutationer, som skete, mens den var i de dårligt stillede mus, og at den efterfølgende var farlig overfor de mus, som faktisk var dækket ind på både selen og E-vitamin.

Hvorvidt samme mekanismer gør sig gældende med coronavirus er for tidligt at sige – men et godt immunforsvar er aldrig en dårlig ting – slet ikke, når der er en smitsom virus, der spreder sig over kloden.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*