Hvorfor lader vi som om, menstruationsblod ikke findes?

Når pigerne i folkeskolen skal lære om menstruation, handler det ofte om, hvordan de gemmer det væk med bind og tamponer. Menstruationsblod opfattes af mange som en skamfuld og mystisk ting, selvom det er hverdag for halvdelen af befolkningen, fra de er ca. 13 til 50 år.

Menstruationsblod er et emne, der har været gemt væk i mange år. Reklamer om bind og tamponer handler om hvide kjoler, stærke kvinder og blåt vand – som egentlig ikke har så meget med menstruation at gøre. Det har de to forfattere, Sine Cecilie Laub og Maja Nyvang Christensen, sat fokus på ved at skrive bogen ”Gennemblødt”, som udkom i sidste uge. Bogen har skabt stor debat med udtryk som freebleed, hvor kvinden bløder frit uden remedier til at opsamle det, men bogen kigger også på menstruation historisk, kulturelt og i forhold til nutidens tabu.

Folkeskolen sætter kursen

I den vestlige kultur har menstruation altid været lidt af et tabu. Kigger vi i Bibelen, bliver menstruation omtalt som noget urent og noget, der smitter.

Første gang, vi stifter bekendtskab med menstruation, er for mange i folkeskolen. Underviseren deler bind ud til pigerne og forklarer, hvordan de fungerer.

– Menstruation bliver gjort til et emne kun for piger. De bliver sat i et klasselokale, og så kan drengene gå ud og spille fodbold. Den her måde at anskue menstruation som en ren pige-ting, synes vi, er ret gammeldags, siger Maja Nyvang, som sammen med Sine Cecilie Laub mener, at det hos drenge kan være med til at skabe en mystik om menstruation.

– Den måde, der bliver snakket om menstruation i klasselokalerne, emmer stadig af skam, og noget man skal skjule, så andre ikke opdager det. Det er der selvfølgelig en praktisk grund til – man kan ikke gå rundt og bløde på stole og igennem sit tøj –  men det er tydeligt, at emnet bliver håndteret skamfuldt, siger Sine Cecilie Laub. Hun og Maja Nyvang mener, at der mangler uddannelse på området og undervisere, der tør tale om det. De påpeger, at menstruation er en fysiologisk funktion, der eksisterer hos halvdelen af os i en stor del af vores liv, og er ganske naturlig.

Reklamer har magten

I dag er det i stor grad reklamer, der har magten til at definere vores syn på menstruation. Og her er temaet, at menstruation skal gemmes og ties væk.

– Reklamerne for bind og tamponer handler om at skjule, at kvinden har menstruation. Både i form af lugt, og at det er småt og usynligt, siger Sine Cecilie Laub, som sammen med Maja Nyvang i forbindelse med deres speciale i retorik har gravet ned reklamernes måde at udtrykke sig til kvinder. Her har de især lagt mærke til det blå vand, som ofte benyttes i reklamer til at illustrere menstruation.

– Virksomhederne har ikke lyst til at vise, hvad der er tale om. Man må selvfølgelig også gå ud fra, at modtageren godt kan regne sig frem til, hvad det er. Men det er jo mærkeligt, at de bruger det her blå vand, som er et symbol på noget sterilt og kontrolleret. Der er faktisk eksempler på nogle, som har troet at menstruation er blåt, fordi det er det eneste, de har set i reklamerne i deres opvækst, siger Maja Nyvang.

Sundhed kommer i anden række

Hygiejneindustrien har i mange år stormet frem – alligevel er der ikke sket den store udvikling. Det nyeste tiltag er menstruationskoppen, som faktisk er en opfindelse fra 1930´erne. Hvis man ikke er ejer af en menstruationskop, kan bind og tamponer være svære at undvære, og derfor tænker vi måske ikke altid over de sundhedskadelige stoffer, der kan være i.

– Sundhed er i den grad kommet i anden række. Det er jo ret interessant, når vi ellers kigger på, hvor meget vi går op i, hvad vi putter på kroppen og i munden, siger Maja Nyvang, som påpeger, at mange hygiejneprodukter ofte indeholder problematisk kemi og parfume.

Ifølge Sine og Maja er det ofte besværligt at købe økologiske bind og tamponer. Det er ikke alle Matas butikker, der har det på hylderne, og så skal man i helsekostbutikker eller opsøge producenten.