Hvorfor skal tang varmebehandles før indtagelse?

Jeg har læst, at tang skal varmebehandles til min. 75 grader. Hvorfor?

Og når det så bliver det – altså kogt, bagt o.s.v. – bliver så ikke alle vitaminer, mineraler, og hvad der ellers er af gode ting, ødelagt?

Jeg har tænkt på, om man kunne lave et udtræk, tinktur af tang, men ved ikke, om det kan lade sig gøre og ville jo så have lavet det direkte af den tørrede tang, men det kan man måske ikke – ved du noget om det?

Den tanginteresserede


 

Der er forskel på tangtyper og nogle typer af tang har brug for tilberedning, før de er gode at spise. Bruger du tørret tang, vil der typisk være brug for en eller anden form for forarbejdning (iblødsætning, ristning eller et opkog).

Lige som med andre fødevarer f.eks. frugt og grønt mister tang nogle af de sunde indholdsstoffer ved tilberedning, men der vil stadig være meget tilbage, fordi tang har et stort indhold af vitaminer og mineraler. Hvor meget der forsvinder afhænger af tilberednings-metoden og tilberedningstiden.

Flere tangtyper skal blot lægges i blød, inden de kan spises, og skal ikke opvarmes til 75 grader. Jeg har talt med firmaet Dansk Tang, og de oplyser, at det tidligere har stået på deres emballage, at tangen skal opvarmes til 75 grader. Det gør der ikke på de nye poser simpelthen, fordi det ikke er nødvendigt.

Jeg har ikke erfaring med at lave tinktur af tang, men det kan sikkert sagtens lade sig gøre. Jeg forestiller mig, at det laves i en alkoholopløsning lige som mange andre tinkturer.

Jeg ved, der laves homøopatiske produkter af tang, og jeg kan se på udenlandske hjemmesider, at der forhandles tinktur af tang. Firmaet Nordisk Tang laver øl, rom og snaps af tang, så derfor kan du eventuelt kontakte dem for yderligere hjælp til projektet.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

4 kommentarer

  • Anne Vingtoft siger:

    Mange tak for artiklen og jeres iøvrigt udmærket tidsskrift. MAGNESIUM findes jo i en del forskellige udgaver og former (-oxid, -pidolat, chelat, etc….) – kunne I give en forklaring på forskellene og hvilken type Magnasium egner sig bedst til hvad. På forhånd mange tak! Mvh Anne Vingtoft

  • Steen Hansen siger:

    Balance, er efter min mening, det vigtigste, for at få eller opretholde,
    et godt, sundt og vist også langt liv.

    Og den balance har vi mennesker, så fået ødelagt mere eller mindre,
    af nogle magtsyge mennesker.

    Så nu er der nogen der laver kurser i de forskellige former for balance,
    som vi har mistet, ved at lade os misbruge, af de magtsyge.

    Nogen mennesker, har så eksempelvis anskaffet sig Hunde,
    som var særdeles gode til balance og var nyttige rollemodeller
    for menneskene.

    Men det fandt de magtsyge mennesker også ud af,
    så nu har de også fået held til ødelægge,
    en hel del af hundenes fine og velafbalancerede liv!

  • Lene Kaldau siger:

    Hej. Jeg har næsten daglige kramper i kroppen, og tager magnesium tilskud. Hvor meget tilskud må man tage? Mvh Lene.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *