Hvornår er en behandling dokumenteret?

Er der for megen fokus på lægefaglige tidsskrifter, når videnskabelige studier skal vurderes? Det mener Claus Hancke, speciallæge i almen medicin.

Lægevidenskaben er kommet ekstra i fokus de senere år, og navnlig Corona bragte debatten om videnskabens rolle i vores sundhed ind i alle stuer. Mange frygtede pandemien og håbede på svar og løsninger fra videnskaben. Situationen afstedkom ophedede debatter om videnskab kontra lægmandsvurderinger, og ordet evidens blev kastet op i luften i tide og utide.

Kvalificeret antagelse kontra uantastelig kendsgerning

Men hvad er evidens egentlig? Ifølge ordbogen er evidens ”dokumenteret kendsgerning, der fremlægges til støtte for en bestemt forklaring eller sammenhæng”. Kendsgerningen er altså lægefagligt dokumenteret. Men hvornår er der tale om en kvalificeret antagelse og en uantastelig kendsgerning?

Ifølge Claus Hancke, speciallæge i almen medicin, er der en tendens til, at nye lægevidenskabelige opdagelser ikke tages i brug, før behandlingen er undersøgt i et såkaldt dobbeltblindt studie med cross-over af to randomiserede grupper – og publiceret i et anerkendt, internationalt, videnskabeligt tidsskrift. Oversat til dansk betyder det, at studiet skal gøre brug af tilfældigt udvalgte forsøgspersoner, og hverken forsøgspersoner eller de mennesker, der gennemfører forsøget, må være klar over, hvem der får den aktuelle behandling, og hvem der får en placebo-behandling. Resultaterne skal herefter publiceres i eksempelvis det britiske lægetidsskrift The Lancet.   

Tør læger ikke tro på egen faglighed?

Hvorfor kan lægerne ikke selv læse artiklerne og vurdere styrker og svagheder?

– Det har altid undret mig, at selvstændigt tænkende mennesker med en videnskabelig baggrund absolut skal se en videnskabelig artikel offentliggjort i et “anerkendt internationalt, videnskabeligt tidsskrift” for at kunne fæste lid til den. Er de altid nødt til at læne sig op ad en redaktør og et peer-review-team, for at have en personlig mening om, hvorvidt artiklen er valid? Er de ikke selv i stand til at læse en videnskabelig artikel? Redaktøren har jo ikke flere oplysninger end dem, der fremgår af artiklen, siger Claus Hancke i et debatindlæg på Helsenyt.

Han undrer sig over, om en god undersøgelse bliver dårlig, fordi den er offentliggjort i et mindre kendt tidsskrift? Omvendt er et anerkendt tidsskrift er på ingen måde en garanti for en videnskabelig artikels kvalitet. Det viser al erfaring.

Dyre, randomiserede undersøgelser

Hancke vender sig også mod de udgiftstunge, randomiserede undersøgelser, som ofte kræver aktører med store økonomiske interesser at finansiere. Dermed er det svært at forestille sig store, randomiserede studier af eksempelvis rosmarin eller persille – hvis man fik en mistanke om en særlig gavnlig effekt af krydderurterne på eksempelvis kræft.  

– Desværre har der de seneste årtier været en tendens i kritikløst knæfald for de randomiserede undersøgelser, som efterhånden fuldstændigt har erstattet almindelig sund fornuft. Meget af den standard-terapi, lægevidenskaben anvender i dag, er fuldstændig udokumenteret og hviler hovedsagelig på empiri eller klinisk erfaring, som er en del af det, vi kalder lægekunst, påpeger Claus Hancke.