Hypnoterapi – Fra mystik til moderne værktøj - Naturli

Hypnoterapi – Fra mystik til moderne værktøj

Hypnoterapien vinder efterhånden mere og mere indpas i det almene udbud af behandlinger, og flere og flere får øjnene op for denne “gamle” tekniks muligheder.

Hypnose har ofte været omgærdet af en vis mystik, men skepsis over for hypnoterapien er ganske uberettiget. Teknikken er ikke mere mystisk end regulær mindfullness, meditation og visualisering – metoder, som de fleste i dag anerkender som “almindelige” redskaber til håndtering af følelser og adfærd, som spænder ben for et liv uden unødvendige forhindringer. Relaterede og nyere behandlingsformer er NLP og tankefeltterapi, som også tager udgangspunkt i det at bryde “fastlåste koder”.

Hypnoterapien er præcis og konkret af natur og har mange anvendelsesmuligheder, ofte langt flere, end de fleste forestiller sig. Hypnoterapi kan f.eks. hjælpe mod:

– angst og fobier (f.eks. højdeskræk, flyskræk, vandskræk, social angst, præstationsangst)

– uønskede vaner og adfærdsmønstre (f.eks. rygning, spisevaner, generthed, overspringshandlinger)

– lavt selvværd (herunder konfliktskyhed, ustyrligt temperament)

– stress (situationsbestemt og kronisk)

– depression (lav til middelsvær grad)

– som motivation og forberedelse til præstationer (arbejde, studier, sport mv.)

– smertelindring (ofte i kombination med fjernelse af angst for udfordrende situationer, f.eks. ved tandlægebehandling og fødsel eller ved mindre operationer, ofte i kombination med lokalbedøvelse)

– PTSD, OCD (kræver, at terapeut har kendskab til mekanismer/kendetegn for disse lidelser).

Hypnoterapi kan også bruges bredt og progressivt til at styrke energi, motivation, livsglæde, ro og balance – i denne forbindelse er selvhypnosen ofte en væsentlig del.

Selvhypnosen kan populært siges at være en mellemting mellem visualisering og meditation, dog igen en meget præcis og konkret teknik, der er let at gå til. Den kræver hverken god tid, joggingdragt eller støttende puder – og kan for så vidt foregå i bussen på vej hjem fra arbejde eller på toilettet i en lille pause i løbet af dagen.

Lidt historie om hypnoterapi

Hypnosen som begreb har været kendt siden midten af 1800-tallet og har gennem tiden været kaldet “magnetisering”, “mesmerisering” eller blot “trance”. Den hypnotiske trancetilstand blev i første omgang anvendt til “scenehypnose”, hvor den i sin første form blev anvendt som underholdning på markedspladser, i teatre o.lign. (f.eks. Charles Lafontaines “magnetisering” af dyr).

Som behandlingsform startede hypnoterapien på samme tid sin udvikling fra “neuro-hypnose”, hvor James Braid beskrev hypnosen som “monoideisme”, dvs. mental koncentration/fiksering omkring én idé/tanke.

Hypnose har siden begyndelsen af 1900-tallet været anvendt til behandling af krigstraumer, og siden blev hypnose anvendt til anæstesi i feltlazaretterne under 2. verdenskrig for at spare på den dyrebare opium. I dag anvendes hypnose til tider, ofte i kombination med lokalbedøvelse, til mindre operationer, f.eks. i Belgien og Frankrig.

Her i landet har man allerede fra 1970’erne forsøgt sig med hypnose på tandlægehøjskoler og -klinikker til en kombination af angstreduktion og smertebehandling. Siden har også psykiatrien anvendt hypnose, og i 1999 blev Dansk selskab for Klinisk Hypnose stiftet som et tværfagligt forsknings- og uddannelsessamarbejde mellem bl.a. læger, psykologer, tandlæger og jordemødre.

Angående behandling af kroniske smerter begynder forskningen i disse år for alvor at vise resultater, og stadig mere udbredt bliver hypnosen som hjælp til fødende kvinder. Særligt på Herlev Sygehus og Skejby Sygehys har man tilbudt denne teknik siden 1990’erne med henblik på at reducere både angst og smerter. Selvhypnose anvendes her til forstærkning af behandlingen, så den gravide har mulighed for at forberede sig bedst muligt med positive “billeder” af den forestående fødsel.

At være i hypnose

Efter en indledende samtale, hvor hypnoterapeuten afdækker din oplevelse af problemet, og “kontrakten” om formålet med hypnosessionen indgås, sidder/ligger du i en behagelig lænestol med lukkede øjne og lytter til hypnoterapeutens stemme. På den måde får du hjælp til at slappe af og samtidigt skærpe dine indre sanser. Efter et stykke tid befinder du dig på et dybere niveau i din bevidsthed. Når du er “hypnotiseret”, er du vågen, opmærksom, koncentreret/fokuseret og afslappet på samme tid. Tilstanden kan både virke lidt drømmeagtig og meget virkelig, idet du kan se, mærke, fornemme situationer og følelser.

Under behandlingen vil terapeuten komme med en række forslag (suggestioner) til, hvad du skal forestille dig (relevante situationer og følelser). Han/hun vil også stille dig nogle meget enkle spørgsmål, som du vil kunne besvare, hvis du ønsker det. Formålet er bl.a. at finde frem til den evt. situation i fortiden (regression), der måske har udløst dit problem. Hypnoterapeuten hjælper dig dernæst ved hjælp af specifikke teknikker til at “omkode” betydningen af oplevelsen. Erindringen forbliver intakt, men betydningen af den ændres.

Bagefter er du dejligt afslappet, og du kan stille spørgsmål om det, du har oplevet og lært. Hypnoterapeuten vil muligvis spørge til, hvad der virkede og hvordan – så han/hun kan tilrettelægge terapien derefter til næste gang.

 

6 svar på hypnoterapi

“Jeg overvejer hypnoterapi – hvad skal jeg være opmærksom på?”

Terapeutens uddannelse? Uddannelsen i Danmark varetages af private udbydere. Udbyderens medlemskab af ISH angiver, at pensum er dækkende, og at metoderne følger faste retningslinjer, som er defineret af International Society of Hypnosis. Uddannelsen er kortvarig, da hypnose fremfor alt er en “praksis” – en teknik, der skal bruges og øves for at virke. At hypnoterapeuten har erfaring med teknikkerne er generelt en fordel, men ikke afgørende, da de er ret “enkle” i sin form. Med henblik på behandling af komplekse livsproblematikker vil det dog være en stor fordel, hvis hypnoterapeuten har en anden, grundig uddannelse inden for psykologi, psykoterapi eller coaching.

Din modtagelighed? Hypnose er – modsat hvad nogen frygter – ikke noget, du kan blive tvunget til. Al hypnose er selvhypnose, hvilket vil sige, at hypnoterapeuten guider dig, men det er dig selv, der reelt skaber den hypnotiske tilstand ved at acceptere forslagene og tillade dig selv at komme i “trance”. Det betyder også, at du kan være mere eller mindre modtagelig – hvis du er decideret skeptisk, vil du afvise hypnosen. Dog kan du med lidt øvelse og opbyggelse af tillid til terapeuten udvide din modtagelighed og dermed evnen til at blive hypnotiseret/udføre selvhypnose.

Vejledende antal sessioner? Al hypnoterapi er individuelt tilrettelagt og skal tilpasses “problemet” og modtageligheden, hvorfor antallet af krævede sessioner varierer. Tag først en snak med den hypnoterapeut, du har tænkt dig at besøge, om dit problems karakter for at få et bud på varigheden. Selvom hypnoterapi generelt er effektiv/hurtigt virkende, er den dog ingen “mirakelkur”. Din modtagelighed, din livssituation generelt og terapeutens faglige grundlag vil altid spille ind på behandlingernes effektivitet.

Vejledende kan det siges at: 1) afgrænsede problemer som f.eks. en konkret fobi eller angst (f.eks. flyskræk og højdeskræk) eller en bestemt “uvane” (f.eks. rygning) kan klares på 1-2 behandlinger. Hvis problemet viser sig at være bredere i karakter, kan det kræve flere sessioner, typisk 3-5 sessioner f.eks. ved social angst, præstationsangst og stress. Meget komplekse temaer, der f.eks. bunder i dårligt selvværd og depression, vil oftest være bragt på rette spor inden for 5 sessioner, men i nogle tilfælde er det en fordel med forstærkende og opfølgende sessioner.

Er det farligt? Nej. Det værste, der kan ske, er, at det ikke virker (f.eks. pga. modtagelighed). Du kan ikke falde i en endeløs søvn, allerhøjest en lang lur. Den hypnotiske tilstand fader naturligt ud, når hypnoterapeuten holder op med at “fodre” dig – du vågner altid. Du kan f.eks. heller ikke tvinges til at begå en forbrydelse – medmindre du inderst inde drømmer om at begå en forbrydelse og derfor er let at “overtale”… Du kan heller ikke blive “psykisk syg” af hypnose – hypnose er en naturlig tilstand, som du f.eks. kender fra dagdrømmeri og at “falde i staver”. Du kan dog få nogle oplevelser, som overrasker dig, og glemte/blokerede erindringer kan dukke op, men KUN hvis du/dit sind er klar til at “se” disse. Hvis du føler dig utryg ved den situation, du oplever i hypnosen, vil du selv “lukke af”.

Hypnose er ikke noget for dig/er ikke effektivt? Hvis du enten er paranoid/meget skeptisk eller bare vil “prøve hypnose” og ikke reelt ønsker at blive hypnotiseret/opnå forandring. MEN hypnoterapeuten kan hjælpe dig til at turde kaste dig ud i processen, hvis du har en blokering mht. tillid til terapeuten, tillid til dig selv mht. at kunne blive hypnotiseret/forandre dig eller tillid til, at du kan håndtere eventuelle reaktioner fra din omverden, når du forandrer dig (f.eks. hvis du ønsker at blive bedre til at sige fra).

Hypnose er ikke noget for dig, hvis du er påvirket af alkohol, narkotika eller tilsvarende “slørende” nervemedicin, er mentalt retarderet eller hjerneskadet, lider af demens eller ikke er tilstrækkeligt udviklet mht. koncentration og sprog (småbørn under 6 år).

Går du til anden terapeut eller er i behandling efter henvisning fra egen læge, skal du altid forhøre dig hos lægen/terapeuten, om hypnoterapi er okay for dig i kombination med din nuværende behandling.

Hypnose-CD’er – virker de? Ja, det gør de oftest i en eller anden grad, fordi al hypnose er selvhypnose. Hvis du “øver” dig i at fokusere på stemmen på båndet, fungerer det ligesom hos en terapeut. Cd’er virker bedst, når du vil forebygge/arbejde progressivt eller når dit problem er forholdsvist generelt og af “mildere” sværhedsgrad – der er jo ikke er taget højde for din specifikke “forhistorie” og indlagt de særlige nuancer og “tricks”, som passer lige til din situation og modtagelighed.

 

 

Hvad betyder…

Hypnose – Begrebet kommer af “Hypnos”, den græske gud for søvn. Hypnose ligner dog kun søvn i form af den fysiske stilstand/afslapning, når klienten bringes i trance. MEN hypnosens virkning forudsætter, at klienten er vågen for hypnotisørens suggestioner (forslag). I hypnose skærpes koncentrationen, andre elementer lukkes ude, med henblik på at analysere og behandle præcis det problem, som klienten har bedt hypnotisøren om at blive behandlet for via hypnose (“kontrakt”).

Hypnotisør – Modsat fordums kappeklædte hypnotisører, som ofte blev tillagt “mystiske” evner, ja endda kontakt med “det åndelige”, er i dag erstattet af fagpersoner, som uddannes til at benytte hypnoseteknikkerne i klientens interesse mhp. højere livskvalitet.

Scenehypnose – Underholdning, hvor deltagere hypnotiseres til at foretage sig ting, der ikke ligger inden for deres “normale” adfærd. Forudsætter klientens modtagelighed og grundlæggende vilje til at blive hypnotiseret og accept af de forslag, der gives under hypnose.

Hypnoterapi – Psykoterapeutisk behandling, udført under hypnose, hvor adgangen til skjulte/glemte lag i bevidstheden forstærker effekten af terapien betragteligt. Således vil den logiske/bevidste/kognitive adgang til f.eks. fobier, angst og “fastlåste mønstre” ikke være lige så “direkte” som hypnoterapien, der således ofte har lettere ved at korrigere irrationel/ubevidst adfærd.

Selvhypnose – Hypnose udført af klienten selv, oftest som supplement og forstærkning af behandlinger hos hypnoterapeuten.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*