I Danmark elsker vi kæledyr

Men internaterne har så travlt som nogensinde med at tage imod dyr, der ikke længere kan bo hos deres mennesker. Så vores evne til at tage os af kæledyrene – den kan godt blive bedre.

Vi elsker dyr så meget, at omkring 33% af danske familier holder et eller flere kæledyr ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd ved Københavns Universitet. Undersøgelser viser også, at vi knytter os til vores kæledyr, og de derfor har stor betydning for vores liv og levned.

Alligevel bugner landets dyreinternater med kæledyr, der af den ene eller anden grund står uden ejer. De fleste dyr kommer på internat, fordi ejerne gerne vil af med dem. Hovedparten af dem overleveres til internatet for at få dem formidlet til nye hjem. Andre er herreløse kæledyr, der enten har været nødstedte eller er fundet dumpet.

Men hvorfor ender vi med at skille os af med vores kæledyr, når nu statistikken viser, vi er så glade for dem?

Dyr på internat

Hos Dyrenes Beskyttelse blev der i 2020 indleveret tusindvis af katte og hundredevis af hunde, marsvin og kaniner, men internaterne får også indleveret andre dyr som fugle og krybdyr. Heldigvis finder mange af dyrene nye ejere, og under coronakrisen har adskillige familier anskaffet sig et kæledyr – særligt hunde.

Selvom mange har fået deres nye kæledyr fra et internat, så oplever Dyrenes Beskyttelses, at særligt hundene i dag er længere på internaterne, fordi markedet i et vist omfang er blevet mættet efter krisen.

I 2021 var der ekstra travlt på internaterne, da der blev indleveret rekordmange kæledyr. Om de mange indleveringer af kæledyr skyldes corona og landets genåbning, kan være svært at sige noget om med sikkerhed.

Hos Dyrenes Beskyttelse er de dog glade for, at disse kæledyr bliver sendt godt og ansvarligt videre, når familierne ikke længere kan have dem, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Kaniner – god eller dårlig løsning?

Når børnene plager om at få et kæledyr, men ansvaret og tidsforbruget ikke virker så tiltalende for forældrene, falder valget ofte på kaniner.

Mange af os tror, at kaniner er lette at holde. Men det er ikke rigtigt, for kaniner har brug for selskab og plads at boltre sig på. De bryder sig typisk ikke om at blive løftet og krammet, og derfor er en kanin ikke altid det bedste match som familiedyr.

I de seneste år er der kommet mere fokus på kaniners velfærd, og derfor bliver folk opmærksomme på, at den kanin, de måske har siddende i et lille bur bagerst i haven, ikke har det så godt, som de troede.

– De fleste mennesker ønsker jo det bedste for deres dyr, og det afspejler sig i et stigende antal indleverede kaniner, fortæller Jens Jokumsen.

Etik

Selvom vi er glade for dyr og knytter os til dem, så er vi ikke lige glade for alle dyr, og vi værdsætter dem ikke lige meget. Hunde er højt på ranglisten over dyr, mens det står værre til for katte.

I Danmark er det ikke lovpligtigt at registrere og mærke sin kat, hvilket det derimod er for hunde. For kattene har det konsekvenser, fordi det kan være meget vanskeligt at finde kattens ejer, hvis katten har forvildet sig væk hjemmefra.

Desuden kan man ikke stille ejeren til ansvar, hvis ejeren har efterladt katten, hvilket desværre er et stort problem.

I 2021 havde Dyrenes Beskyttelse for første gange flere end 600 henvendelser med såkaldte papkassedyr på et år. Det er sager med dyr efterladt af deres ejere, som i sidste ende ender hos foreningens internater. Tallet dækker over henvendelser om dyr, som er fundet i papkasser, transportkasser eller lignende og efterfølgende meldt til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.

– Det er en trist rekord, og det er ganske enkelt skræmmende, at dyr efterlades til en uvis skæbne af deres ejere. Ikke sjældent er det rent held, at dyrene kan reddes, når de bliver fundet, siger Jens Jokumsen

Vores ansvar

Når vi dumper vores kæledyr, er det et klart brud på Dyreværnsloven, der i paragraf 1 siger, at: ”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”. 

At have dyr stiller etiske krav til os som mennesker i forhold til, at vi uden undtagelse behandler dyr i vores varetægt ordentligt og har respekt for deres liv og trivsel.

Er man kommet i den uheldige situation, at man ikke længere kan have sit kæledyr, hører det med til ansvaret at sikre dyret et nyt og godt hjem eventuelt sammen med et dyreinternat eller en værdig afslutning på livet hos dyrlægen.

Undgå impulskøb og køb-og-smid-væk-kultur

De mange dyr på internater og sager om dumpede dyr viser med al tydelighed, at det er en rigtig god ide at overveje det grundigt og sætte sig ind i, om man kan opfylde dyrets behov og give det et trygt og godt liv.

Derved kan det i højere grad undgås, at unge og raske dyr aflives pga. mistrivsel og uhensigtsmæssig adfærd, eller fordi vi har mistet interessen eller ikke magter at passe dem.

Som eksempel aflives der årligt 12000 ikke-fysisk-syge hunde, hvilket i mange tilfælde kan undgås, hvis vi undlader at lave impulskøb. På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er der masser af information at søge viden i, før man anskaffer sig et kæledyr. På den måde kan der sættes gang i overvejelser og tanker omkring, hvad det pågældende dyr kræver af omsorg og pleje for at trives.

Neutralisering af katte 

Der aflives endnu flere raske katte end hunde hvert år – faktisk helt op mod 50.000 katte. En væsentlig del af det høje tal skyldes uønskede kattekillinger, da mange katteejere ikke får neutraliseret deres kat.

Hvis kattene er neutraliserede, vil der i sagens natur heller ikke blive født så mange killinger, vi ikke kan tage os af. Det er ikke kun ejere af hunkatte, der skal sørge for at neutralisere deres kat – neutralisering af hankatte er også vigtigt for at kunne nedbringe antallet af uønskede killinger. Hankatte strejfer typisk mere rundt end hunkatte og kan på deres vej gøre sig til far til mange killinger. Prævention er derfor et ansvarsområde for ejere til både han- og hunkatte.