I tvivl om modermælkserstatning?

Når jeg anbefaler modermælkserstatning, så handler det bl.a. om, hvilken familie det er til. Altså om der i forvejen er nogle problematikker, man skal tage hensyn til.

Du kan dele modermælkserstatning i Danmark op i tre typer:

1) De almindelige, som er lavet på almindelig komælk. De hedder feks. Nan, Allomin, Hipp og Arlas Baby@Me. Her findes også en syrnet udgave – Grøn Allomin. Men den er stadig med almindelige komælksproteiner.

Jeg anbefaler som udgangspunkt ikke denne gruppe. Jeg oplever utrolig mange, der får problemer med forstoppelse og derfor må give afføringsmiddel sammen med. Eller med eksem eller andet.

Hvis en familie allerede bruger det, og det fungerer upåklageligt – altså uden forstoppelse, eksem, snot eller andet, så er det jo fint.

2) Nan HA er en delvist hydrolyseret erstatning. Det betyder, at proteinerne er lidt fordøjede på forhånd – altså lidt nedbrudte. Undersøgelser har vist, at den giver færre maveproblemer og mindre eksem.

Hvis familien rent sundhedsmæssigt har det fint, og der ikke er kendte problemer med fordøjelsen eller andet, så er Nan HA eller gedemælkserstatningen fornuftige valg.

3) Modermælkserstatning lavet decideret til allergi. Hvor komælksproteinerne er helt nedbrudte. Her findes Nutramigen, Profylac, Althera og Pepticate. Det er dog vigtigt at bemærke, at de sidste to indeholder laktose – altså mælkesukker fra komælk. Alle disse købes på apoteket.

Hvis der er kendte problemstillinger med fordøjelsen eller andet, så er det værd at bruge gruppe 3. Udfordringen her er, at de er ret dyre – med mindre man får tilskud. Og at de ikke smager særlig godt. Så det tager lidt tilvænning. Man kan også i disse tilfælde prøve, om det er nok med Nan HA eller gedemælkserstatning.

Det er muligt at bestille en modermælkserstatning lavet på gedemælk hjem fra England eller Tyskland.

Anette

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*