IBS: Tænk dig til lindring 

Et nordisk studie konkluderer, at nogle mennesker med IBS (irritabel tarm) kan opleve lindring alene ved tankens kraft.   

Irritabel tarm (IBS) er en ganske udbredt lidelse. Man mener, at mellem 10 og 15 pct af alle voksne danskere lider af IBS i større eller mindre grad. De oplever jævnlig oppustethed, dårlig fordøjelse og en del støj fra maven.  

Behandlingsplan mod IBS

Elin Fjerstad og Torkil Berge er psykologer fra Norge, og de mener, at IBS kan lindres ved at tage fat i vores egne tanke- og handlingsmønstre. De har i samarbejde med læge Bente Bull-Hansen udviklet en behandlingsplan, som er baseret på videnskabelige studier fra blandt andet det svenske Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm i Sverige. 

De beskriver hvordan i bogen “Irritabel tarm – mentale verktøy og tiltak som reduserer symptomer og øger livskvaliteten”. Bogen er ikke udkommet på dansk, men den kan købes på norsk – blandt andet på cdon.com.  

– IBS kan give store problemer med smerter, oppustet mave og luft, diarré og forstoppelse. De, der er hårdest ramt, kan opleve, at livet krymper. På dårlige dage bliver man hjemme, aflyser aftaler og undgår at træne i frygt for dårlig mave. Nogle prøver at skjule problemerne eller bruger mange kræfter på at bekymre sig om og planlægge, hvad og hvornår de skal spise. For mange føles IBS skamfuldt. Vi taler ikke så let om den slags gener, som vi taler om ondt i ryggen, siger Elin Fjerstad i en pressemeddelelse. 

Hjerne-tarm-aksen 

Det er dog ikke bogens ærinde at postulere, at IBS bare er hysteri. De to psykologer gør meget ud af at fortælle, at der er mange årsager til irritabel tarm-syndrom, og at det er vigtigt med et bredt spektrum af behandlingsmuligheder.  

Den behandlingsplan, bogen kredser om, beskriver IBS som en forstyrrelse i hjerne-tarm-aksen. Det er en kompleks tovejs-kommunikation, som ved IBS bliver ekstra sensitiv.  

Dermed bliver tarmen mere følsom for signaler fra hjernen og reagerer hurtigere og kraftigere. Hjernen har lært at prioritere signaler fra mave og tarm og tillægger derfor signalerne en større betydning, end de egentlig har. 

– Ved at ændre på tanke- og handlingsmønstre kan man skrue ned for denne sensitivitet, denne kommunikation, siger psykolog Elin Fjerstad. 

Mentale strategier kan drosle kommunikationen ned

Det gælder altså om at drosle kommunikationen ned. Mentale strategier, såsom eksponeringstræning, reduktion af sikringsadfærd og lavere frekvens på toiletbesøg er blandt redskaberne. 

Hvis du har levet med generne i mange år, har du udviklet vaner. Gamle vaner kan som bekendt være svære at ændre. Hvis du har udviklet en angst for uro i maven, når du er sammen med andre mennesker, kan det være, du har vænnet dig til at faste i de situationer.  

– Derfor skal der lægges en individuel plan bygget på en indledende kortlægning. Og med denne plan oplever mange, at de har mere kontrol, end de tror, siger psykolog Torkil Berge. 

Den hæmmende sikringsadfærd styrker IBS

Sikringsadfærd er indgroede vaner og handlingsmønstre, som indsnævrer din livsudfoldelse. Gennem erkendelse og ændring af hæmmende tanke- og handlingsmønstre og systematisk eksponeringstræning, erfarer din hjerne, at alarmberedskabet kan slukkes.  

Dermed kan du opleve en lindring af din IBS – og dermed kan det være, at symptomerne bliver mindre. 

Kilde: magasinetliv.dk