Træthed går ikke kun ud over humøret, arbejdet eller sundheden. Vores sexliv er ofte noget af det første, der bliver ofret, når vi kæmper for at hænge sammen. Men en gammelkendt urt kan hjælpe på både træthed og seksuel formåen.
Uanset, hvor sundt vi lever, støder de fleste af os ind i perioder med træthed. Måske på grund af en stresset periode med arbejde, skole, småbørn, eksamen, sygdom osv., der alt sammen kan stresse krop og sind. Jo bedre, du kender dig selv og din krop, jo bedre, kender du tegnene og ved, hvad der skal til for at komme ovenpå igen for dit vedkommende.
For de fleste er søvn, frisk luft, motion og sund kost vejen tilbage til at føle sig ovenpå igen, men der kan også være perioder, hvor trætheden bare ikke vil slippe sit tag. Og hvis man som mand så samtidig har svært ved at præstere i sengen, kan det både gå ud over livskvalitet og parforhold. Faktisk viser undersøgelser, at kvinder føler sig mindre attraktive, hvis deres mænd har rejsningsproblemer – uanset om problemet er fysisk eller psykisk. Så det er ikke bare mandens selvtillid, der lider et knæk.
En alpin plante, rosenrod, der vokser i bjergegne verden over – især i Kina, Rusland og Ukraine – har længe været brugt i midler, der øger energien og mindsker stress. Der er tale om en såkaldt adaptogen urt, ligesom ginseng og russisk rod, der kan give et ekstra boost i perioder med behov for dette.
Men kliniske undersøgelse viser desuden, at patienter med seksuel impotens, svag erektion, for tidlig sædafgang og søvnforstyrrelser kan have glæde af rosenrod. 75 pct. af patienterne, som tog rosenrod i 3 måneder, oplevede en signifikant bedring af deres seksualfunktion, ligesom de fik mere energi og en bedre søvn.
Natur-Drogeriet har forenet nogle af disse egenskaber i deres Rhodiagra-kapsel, som foruden 250 mg rosenrods-ekstrakt indeholder styrkende chili- og guaranapulver. Derudover fås rosenrod også i Rosenrod Complex, hvis man ønsker nogle af rosenrods andre fordele.
En af fordelene ved en urt som rosenrod er, at den ikke bare virker på et område – derfor bliver den også brugt i forskellige kosttilskud, der bruges mod f.eks. stress, apati, depression og angst.
At disse forhold påvirker potensen, siger næsten sig selv, men udover de meget psykiske fordele, viser forsøg også, at rosenrod kan påvirke vores fysik i en positiv retning. Bl.a. har russiske forskere afprøvet adaptogene urter som rosenrod og ginseng på rotter og mus med sukkersyge. De rapporterede efterfølgende om nedsatte værdier af blodsukker og øget blodværdi for insulin. Andre forskere er begyndt at interessere sig for, hvordan rosenrod påvirker kolesteroltal og stress-påførte skader på hjertet.
Forskerne har tidligere påvist, at udtræk fra rosenrod kan modvirke oxidativt stress i menneskeceller. Amerikanske forskere fra University of California har fornylig bevist, at ekstrakt fra rosenrod også har en anti-inflammatorisk effekt på bananfluer.
I en opsigtsvækkende undersøgelse fik bananfluer, der var på diæt (så de ikke spiste for meget gæret frugt, der får dem til at udvikle sig for hurtigt), adgang til rosenrod. Til forskernes overraskelse levede bananfluerne op til 24 pct. længere tid med rosenroden end uden.
Rosenrod forsinkede også tabet af fysisk udholdenhed hos ældre fluer. Og selv fluer, der allerede var gamle, da de første gang gik ombord i blomsten fra rosenrod, fik forlænget livet.
At sige, at rosenrod kan forlænge menneskers liv, er nok at tage munden for fuld, men de forskellige forsøg viser, at urter som rosenrod kan indeholde stoffer, der under de rette forhold kan virke ganske effektivt.
Når rosenrod bruges mod træthed og potensproblemer, er det højst sandsynligt virksomt, netop fordi stofferne i urten også har en god effekt på sundhedsparametre, som f.eks. blodværdier, kredsløbet, inflammation og oxidativt stress. Ingen af os fungerer optimalt, har energi eller overskud til et godt sexliv, hvis vores sundhed er truet på disse helt grundlæggende områder.
Adaptogene urter
Rosenrod tilhører ligesom ginseng og schisandra gruppen af adaptogene urter. At være en adaptogen urt betyder bl.a., at virkningen er generel og uspecifik, hvilket betyder, at effekten optræder i hele kroppen.
De kan forårsage, at vi udnytter energien mere effektivt, f.eks. at vi bliver mere energiske i dagtimerne, men sover bedre om natten. De er også kendt for at understøtte og øge kroppens tilpasningsevne og øge vores modstandskraft, hvilket er årsagen til, at de især er populære som hjælp til stressede situationer.
Adaptogene urter er ugiftige og bivirkningsfri, men virker højst sandsynligt bedst, hvis de tages i perioder, hvor der er ekstra behov, da nogle af urternes effekt klinger af ved vedvarende indtagelse.
Mere info
På google.dk, wikipedia.org og www.helsenyt.com.