En ny rapport fra EU-kommissionen fastslår, at Danmark på en række områder lever for usundt, og at der kunne reddes liv med mere fokus på forebyggelse. Selvom en række initiativer har sænket dødeligheden, er der særligt i forhold til alkohol, kost og rygning plads til forbedringer.

Den gennemsnitlige levetid for danskere er steget med over fire år fra år 2000 og frem til 2017. Her nåede den op på 81,1 år, hvilket er lidt højere end EU-gennemsnittet. Og ud fra den betragtning, står Danmark bedre end gennemsnittet på mange punkter. Der er dog nogle, hvor vi skiller og uheldigt ud. Særligt i sammenligning med andre nordiske lande. Det skyldes i høj grad manglende forebyggelse af sundhedsproblemer, der kunne være undgået.

[relateredehistorier]

Særligt på rygning, alkoholindtag og overvægt bonner vi negativt ud. For selvom andelen af rygere er faldet markant i Danmark fra årtusindskiftet og frem – faktisk så markant, at vi er gået fra at være i top til at ligge i den nederste tredjedel, når man ser på tobaksforbrug i EU-lande, tilskrives en stor procentdel af dødsfald i Danmark netop cigaretterne. Ifølge rapporten tilskrives mere end et ud af fem dødsfald tobak. I absolutte tal betød det, at 12.000 døde som resultat af direkte eller passiv rygning i 2017.

Og der er i de senere år også kommet nye udfordringer med udbredelsen af E-cigaretter. Derfor peger rapporten på, at der kan tages flere tiltag for at mindske antallet af rygere. Det er blevet vedtaget med seneste finanslov, at priserne på cigaretter skal stige, hvilket man håber, særligt vil afholde unge fra at starte eller få dem til at lægge cigaretterne på hylden. Kritikere peger dog på, at prisstigningerne er for beskedne. Men det er ikke kun tobakken, der udfordrer danskernes sundhed. Som i mange vestlige lande er kost, motion og overvægt også stigende problemer.

For få grøntsager og for meget sofatid

Overvægt er som bekendt med til at øge risikoen for en lang række sygdomme, blandt andet diabetes. Men det er ikke kun det, vi spiser – og at vi spiser for meget og rører os for lidt, der er problematisk. Også det vi ikke spiser, påvirker sundheden negativt. For ser man på dødsfald relateret til ernæringsmæssige risici, handler det blandt andet både om højt indtag af salt og sukker og lavt indtag af frugt og grønt. Dårlig ernæring kostede over 7000 danskere livet i 2017.

Og det er måske ikke så mærkeligt. For næsten halvdelen af voksne danskere spiser ikke et stykke frugt eller en grøntsag om dagen. Her peger rapporten, at der er plads til væsentlig forbedring. Og selvom de voksne danskere bevæger sig mere end EU-gennemsnittet, lever en fjerdedel ikke op til anbefalingerne om fysisk aktivitet en time om ugen. Endnu værre ser det ud for de danske børn. I forhold til andre EU-lande er de væsentligt mere inaktive – faktisk ligger vi her helt i bund. Kun syv procent af 15-årige piger og 16 procent af 15-årige drenge var dagligt moderat aktive i 2014.

Tallene indikerer med tydelighed, at der særligt her er behov for at sætte ind for at få de unge op af sofaen. Studier peger nemlig også på, at gode vaner med fysisk aktivitet strækker sig ind i voksenårene, mens de negative kan gøre det samme.

Generelt peger rapporten på at større fokus på at forbedre den offentlige sundhed med forebyggelse, vil bidrage til at forbedre folkesundheden og forhindre for tidlige dødsfald. Og det er da også en beskeden andel af sundhedsbudgettet, der går til netop det. 2,5 procent af sundhedsudgifterne blev i 2017 afsat til forebyggelsesprogrammer. Det er under hvilket EU-gennemsnittet på 3,1 procent.

Vi drikker stadig for meget

Det sidste punkt, hvor danskerne for alvor bonner negativt ud er indtaget af alkohol. Der har i en årrække været fokus på de unges indtag og en usund drukkultur – og de unge har også et højt forbrug. Men de voksne danskere er også godt med.

I 2015 rapporterede mere end halvdelen af de 15-16-årige, at de havde drukket kraftigt mindst en gang i den seneste måned. Det er den højeste andel blandt alle EU-lande. Andelen blandt voksne er faldet, men 35 procent af mænd drikker stadig kraftigt en gang om måneden. Det gælder for 18 procent af de voksne kvinder. På trods af målrettede politiske indsatser udgør alkoholforbrug stadig en væsentlig sundhedsbekymring.

Levetiden er steget. Men vi halter stadig efter andre nordiske lande, særligt grundet sundhedsmæssige udfordringer, der kunne være undgået med et større fokus på forebyggelse og effektive folkesundhedspolitikker.