De fleste kunne nok godt have været coronapandemien foruden. For den har vendt ufrivilligt op og ned på hverdagen og fyldt mange med frygt. Selvom vi i Danmark ser ud til at komme rigtig fint ud på den anden side af krisen sammenlignet med andre lande, så er der meget lidt godt at sige om sygdommen i sig selv.
Skal man dog alligevel prøve at finde nålen i høstakken, lyset i mørket, det halvt fyldte glas, så har udbredelsen af coronavirus ledt til en masse spændende forskning, som både er relevant i forhold til den specifikke sygdomssituation og vores sundhed generelt.
For mens politikere rundt om i verden har haft travlt med at tale om nedlukninger, isolation, mundbind og restriktioner, så har et hav af forskere kastet sig over mikroskoper og data for at undersøge, hvordan man ved hjælp af den rette næring kan styrke kroppen til at stå bedre imod sygdom.
Det kan lyde banalt, fordi vi i dag godt er klar over, at kroppen har et immunforsvar, som står klar til at bekæmpe trusler og infektioner, der kommer ind i systemet. Men når man ser på, hvor lidt det faktisk har fyldt i den danske mediedækning, er det nok alligevel en god ide at bruge noget spalteplads på at dykke ned i immunsystemet og i de positive forskningsresultater, som er kommet frem i skyggen af coronakrisen.
Helt overordnet viser forskningen nemlig, at immunforsvaret – ligesom ethvert andet forsvar – kræver de rette forudsætninger, for at kunne udføre sit arbejde optimalt. For soldater er det våben, ammunition, hjelme og kampvogne. For immuncellerne er det de rette byggeklodser. Mere specifikt en tilstrækkelig mængde af vigtige vitaminer og næringsstoffer.
Man kan prøve at forestille sig immunsystemet lidt som en bil. Alle grundelementer er på plads i bilen, når den bliver sendt ud fra fabrikken. Men hvis den skal blive ved med at fungere, kræver det, at vi løbende hjælper den ved at fylde benzin, sprinkler- og kølervæske på. Lidt det samme gør sig gældende for immunsystemet. Alle grundelementerne er på plads, men vi skal løbende hjælpe det, hvis det skal kunne brage derudad med 120 kilometer i timen.
Det gør vi med kosten. Kosten er den måde, vi kan tilføre den næring, immunforsvaret har brug for. Og når vi taler om en immunstyrkende kost, gælder det især om at sikre løbende tilførsel af C- og D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, jern, zink og selen.
Desværre kan kosten ikke altid gøre det alene, og det kan derfor være en god ide at overveje tilskud af de helt essentielle, immunstyrkende elementer. Her er det som altid vigtigt, at man går efter et kosttilskud med god optagelighed samt af en ordentlig og ensartet kvalitet.
Gør man det, så viser forskningen, at man kan nedsætte risikoen for at blive syg, og at man øger sandsynligheden for at komme igennem et sygdomsforløb på en relativt mild måde. Det vil sige med lavere risiko for at ende på intensiv og dø. Det faktum har vist sig i forskellige forskningsresultater tidligere og er kun blevet slået yderligere fast med de analyser og undersøgelser, som er blevet lavet i det seneste halvandet år, der specifikt handler om næring, immunforsvar og corona.
For selvom forskningen ikke er hundrede procent entydig, tegner der sig et tydeligt billede af, at man med en ret simpel indsats kan styrke immunforsvaret – og som resultat af det sænke dødeligheden.
Coronavirus begyndte i starten af 2020 at sprede sig i verden. Lidt efter lidt blev flere og flere lande lagt ned under sygdommens tunge åg, og derfor er det heller ikke mærkeligt, at forskere mange steder begyndte at undersøge sammenfald mellem næringsstoffer i blodet og hvem der var raske, syge, indlagte og døde. Fra Israel til Kina, Frankrig til Spanien satte videnskabsfolk sig til at undersøge sammenhænge og udgive deres resultater.
Mange af de resultater er blevet sammenfattet af et schweizisk ekspertpanel, som i marts i år udgav en analyse af udvalgte resultater. Helt specifikt så eksperterne på resultater, der relaterede sig til de førnævnte vitaminer og næringsstoffer, corona og immunforsvaret. Og deres konklusion er klar: Tilstrækkelig dækning af de afgørende byggeklodser gavner kroppens modstandsdygtighed og nedsætter risikoen for svær sygdom og død.
Når man overhovedet nedsatte et schweizisk panel til at undersøge litteraturen, hang det sammen med, at man så en højere forekomst af smitte i landet, sammenlignet med andre lande i Europa. Det kan skyldes en række faktorer som afstand, hygiejne og isolation, men det vakte også en interesse for at se nærmere på, om schweizerne på nogle områder var i næringsunderskud, som kunne forklare forskellen. Og ser man på kostanbefalingerne i landet, og hvordan befolkningen spiser, er der da også langt fra idealet til virkeligheden.
Men flere af de risikoparametre, som gør sig gældende i Alpelandet, kan direkte overføres til den danske befolkning – og er altså også problemer for vores sundhed og immunforsvar.
Det gælder blandt andet for selen, D-vitamin og omega-3 fedtsyrer. Den primære kilde til D-vitamin er solen, og her er vi altså ikke bedre stillet, end de er i Schweiz. Store dele af året skinner solen ikke stærkt nok til, at produktionen af vitaminet bliver sat i gang i huden. Derfor er vi i stor risiko for at komme i underskud fra oktober til april.
Man kan få D-vitamin fra blandt andet fisk, men analyser fra DTU Fødevareinstituttet viser, at rigtig mange danskere kommer i D-vitaminmangel, hvis kosten alene udgør vitaminkilden. Med andre ord skal der et tilskud til i vinterhalvåret, som de danske sundhedsmyndigheder faktisk også er begyndt at anbefale til alle.
For optimal virkning bør man gå efter et tilskud som D-Pearls, der i flere studier har vist sin evne til at øge kroppens indhold af D-vitamin. Det er vigtigt, fordi vitaminet er fedtopløseligt, og sammensætningen derfor er med til at sikre en god optagelighed.
At D-vitamin spiller en væsentlig rolle for immunforsvaret, er efterhånden bredt anerkendt, og flere studier har stadfæstet denne sammenhæng i forhold til coronavirus. Her finder forskere nemlig, at risikoen for at ende på intensivafdeling eller dø af virussen er større, hvis man lider af D-vitaminmangel, sammenlignet med smittede, der har en tilstrækkelig høj mængde af vitaminet i blodet til at understøtte immunforsvarets behov.
Et andet nedslagspunkt gælder selen. For selen er et spormineral, der findes i jorden, hvorfra det beriger afgrøder. Men fordi der er stor forskel på selenindholdet i jorden rundt om i verden, er der også stor forskel på, hvor meget selen vi får gennem kosten. Og her er danskere og schweizere altså begge udsat, fordi vi ikke er begunstiget med en selenrig jord.
Derfor kan det også være en rigtig god ide at tage et selentilskud, hvis man vil sikre et immunforsvar i højeste beredskab. Selen virker nemlig i kroppen blandt andet ved at understøtte immunforsvaret og have antioxidantiske egenskaber. Undersøgelser fra Kina, hvor selenindholdet i jorden varierer meget fra region til region, viser, at flere dør af corona i de selenfattige områder.
Vil du tage et tilskud, kan du med fordel gå efter Bio-Selen+Zink, som indeholder en patenteret organisk selengær, der sikrer høj optagelighed. Samtidig får man i tilskuddet blandt andet zink og C-vitamin, som også er vigtige for et stærkt immunforsvar.
Et nyligt studie fra universitetet i Gent, Belgien, fokuserede på mikronutrienterne selen og zink hos 138 patienter, som var indlagt med Covid-19 i 2020, og resultaterne var slående. 70% af de patienter, som døde af sygdommen, havde alvorlig mangel på selen og zink i kroppen. De patienter, som havde tilstrækkeligt eller lidt under grænseværdierne af selen og zink, havde bedre chance for at overleve og komme sig hurtigt over virusinfektionen.
Forskerne kom til den overraskende konklusion, at alvorlig mangel på de to mikronæringsstoffer viste sig at være en mere alvorlig risikofaktor end diabetes, kræft, svær overvægt og hjertesygdom.
De er alle er lidelser, som normalt forbindes med risiko for et alvorligt forløb med Covid-19.
Der skal meget til for at holde et sundt immunforsvar kørende. C- og D-vitamin, selen og zink er gode steder at starte. Men man skal også huske de gode omega-3 fedtsyrer, der indeholder EPA og DHA, som er med til sætte gang i immunforsvarets kamp mod infektion og fremmer helbredelse ved at bekæmpe inflammation.
Vi får især omega-3 fra fed fisk. Men i lyset af, at en vestlig diæt typisk er sammensat på en måde, så de fleste af os får meget omega-6 gennem kosten, der får balancen mellem de to fedtsyrer til at tippe, kan det være en god ide med et tilskud af en god fiskeolie.
Derudover kan det være en god ide – særligt hvis man er kvinde i den menstruerende alder – at tage et jerntilskud. Mange kvinder er nemlig i underskud, og det kommer ikke immunsystemet til gavn.
Et stærkt immunforsvar, der er klar til at køre op i femte gear og bekæmpe sygdom, er et af vores vigtigste værn mod corona – men også mod meget andet. For der er hele tiden bakterier og vira, der truer, og selvom pandemien heldigvis ser ud til at være på tilbagetog, er det altså en god ide at give sit immunforsvar en hjælpende hånd
[evt. citat]
Forrige artikelMathilde Falch: Kriger i forklædning
Næste artikelFlere søger hjælp for angst og depression