Nyheder

Immunforsvaret arbejder også, når du er rask

Foto: Adobe Stock
23. februar 2022

De fleste ved godt, at immunforsvaret er kroppens værn mod sygdomme, som sætter ind, når vi bliver inficeret med trusler udefra. Men ny forskning indikerer, at immunforsvaret faktisk også arbejder og er vigtigt for vores sundhed, når vi ikke er syge. I lyset af det, bliver det kun mere presserende at hjælpe forsvarsværket til at fungere bedst muligt. 

Vi bliver hele tiden udsat for påvirkninger udefra. Når det sker, sætter immunforsvaret sine soldater ind for at slå truslen ned. Derfor er det også uhyre vigtigt at fodre de små celle-soldater med den rette næring, så de er klar til kamp. Men nu peger ny forskning altså på, at – modsat hvad man tidligere har troet – så tager immunforsvaret ikke en slapper i perioderne mellem kamp. Det arbejder stadig, bare på en anden men stadig helt afgørende måde.

Forskere har nemlig afdækket, at immunsystemet er med til at få leveren til at forbrænde fedt og omsætte det til ketonstoffer i faste perioder. Det kan være, hvis man ikke har spist i en halv eller hel dag, som ikke er unormalt for mange mennesker, der virkelig har taget fasten til sig. 

[relateredehistorier]

Bag studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, står blandt andet Anne Loft, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylærbiologi. 

Indtil for nylig har man troet, at immunforsvaret nærmest kun var aktivt, når kroppen var under angreb i forbindelse med infektioner. Men det viser sig nu, at immunforsvaret sandsynligvis også spiller en vigtig rolle for sunde og raske mennesker og kan påvirke kroppens produktion af vigtige energikilder, siger hun.  

Det er interessant ny viden, som understreger, hvor vigtigt et velfungerende immunforsvar er – både når man er syg og rask.

Immunforsvaret skaber energi

Når det er så essentielt, at der bliver dannet ketonstoffer, når vi faster, skyldes det, at det ikke er alle kroppens celler, som kan forbrænde fedt. Det gælder blandt andet cellerne i hjernen. De vigtige celler er derfor afhængige af energien fra ketonstoffer, når kroppen ikke bliver tilført energi udefra i en periode. Andre studier indikerer også, at ketonstoffer har en positiv indvirkning på risikoen for at udvikle blandt andet hjertekarsygdomme. 

Vi mener nu, at immunforsvaret påvirker ketonstof-produktionen i sunde og raske individer, og givet ketonstoffernes gavnlige effekter i forskellige metaboliske folkesygdomme, kan denne viden forhåbentligt også bruges til at forstå, hvordan immunforsvaret prøver at holde kroppen i ligevægt under sygdom, siger Anne Loft.

Men selvom systemet altså ser ud til at være endnu mere fantastisk, end vi tidligere har vidst, så er det ikke hundrede procent selvkørende. Immuncellerne har nemlig – ligesom alle andre celler – brug for næring udefra, og fordi immunsystemet er i så tæt forbindelse med tarmfloraen, er det også helt afgørende, at floraen er god og sund, hvis immunforsvaret skal virke optimalt.

Den rette støtte

Hvis man vil styrke sit immunforsvar – som altså ikke kun er vigtigt for at kunne bekæmpe sygdomme, men også for at opretholde den generelle sundhed – så er tarmfloraen et godt sted at sætte ind. Det kan man gøre ved at arbejde med sin kost og med målrettede kosttilskud. 

I forhold til kosten, så kan man med fordel gå efter fermenterede produkter som yoghurt, miso, kimchi og sauerkraut, der har et naturligt indhold af gode bakterier. Man kan også tage et tilskud af mælkesyrebakterier – der er ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt at gøre det, men særligt efter en penicillinkur kan det være en god ide, fordi medicinen slår bakterierne i tarmen ned.

Man bør også være opmærksom på vitaminer og næringsstoffer. C- og D-vitamin, samt omega-3 fedtsyrer, zink, selen og jern er noget af det, man bør være opmærksom på. Omega-3 får vi især fra fede fisk, men spiser man ikke meget fisk, så er et tilskud altså en rigtig god ide.

Tilskud med jern er særligt vigtigt, hvis man ikke spiser meget kød eller hvis man er kvinde i den reproduktive alder. Deres jernbehov er nemlig højt, og undersøgelser indikerer, at omkring 40 procent af kvinder i den alder i et eller andet omfang lider af jernmangel. 

Forrige artikelLider du også af tørre slimhinder?

Næste artikelMere natur kan være på vej