Krop

Indlæring og adfærd: ABC i stedet for ADHD

Foto: Scanpix/Iris
11. februar 2019

Glæde, leg og læring: Vi ønsker alle det bedste for vores børn. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bedst griber det an, for måske er der faktorer eller omstændigheder, som vi ikke er opmærksomme på i hverdagene, der kan påvirke vores børns adfærd, livsglæde og indlæringsevne mere, end vi aner.

Flere og flere forskningsstudier viser, at vores børns adfærd og indlæringsevne blandt andet påvirkes af den mad, som de spiser, af bakterier i tarmen samt af kvaliteten af deres nattesøvn. Det er særligt disse aspekter, som vi skal kigge nærmere på i denne artikel.

Kan det virkelig have betydning for udfoldelsen af vores børns potentiale og adfærd, om de indtager forarbejdet mad, fyldt med konserverings- og farvestoffer, eller om de indtager en fiberrig og varieret mad fremstillet fra bunden af gode økologiske råvarer? Og om de sover godt og tilstrækkeligt længe?

Lad os se nærmere på, hvad forskningen viser, og hvad vi eventuelt selv kan gøre for at understøtte vores børns muligheder.

Børn lærer bedre på god mad

For næsten 30 år siden påviste Alexander Schauss, forsker på University of Arizona, i sit ”Eating for A’s”-program, at kvaliteten og sammensætningen af den mad, som børn indtog, havde betydning for deres indlæringsevne, adfærd og fysiske formåen.

Programmet omfattede en reduktion i indtaget af forarbejdede fødevarer, tilsætningsstoffer, hurtige kulhydrater og dårlige fedtstoffer. I stedet blev børnene introduceret til en langt mere næringsrig mad, der omfattede flere grønsager, mere fuldkorn, gode proteiner og sunde fedstoffer. Disse ændringer viste sig at have bemærkelsesværdigt gode resultater. Ikke alene på børnenes adfærd, indlæringsevne og karakterer i skolen, men også på deres aktivitets- og energiniveauer.

Alexander Schauss var også manden, der påviste, at indsatte i amerikanske fængsler havde godt af sund mad. Ved at introducere en næringsrig, grøn og sund kost i fængslet, faldt antallet af voldsepisoder dramatisk. Endnu et bevis på, at den mad vi spiser, har større betydning for vores adfærd, humør og præstationsevne, end vi forestiller os.

Flere og flere børn får en diagnose

Stigningen i antallet af børn med diagnoser som ADHD (en forkortelse for diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og ADD (Attention Deficit Disorder) har været stærkt stigende igennem de seneste ti år. Disse og lignende diagnoser er udtryk for en kognitiv funktionsnedsættelse, der kan give børnene udfordringer med at opfatte, lære, fortolke og orientere sig, kort sagt at begå sig blandt andre mennesker.

Drenge får diagnosen ADHD cirka tre gange hyppigere end piger, og mange børn med ADHD har udover hyperaktiv adfærd også andre adfærdsmæssige udfordringer, såsom angst, tics, indlæringsvanskeligheder med mere. Diagnosen ADD kaldes også for den stille ADHD. Her er primært tale om opmærksomhedsforstyrrelser og ikke om hyperaktiv adfærd. Disse lidelser rammer primært børn fra vestlige lande.

Årsagerne til den voldsomme stigning i antallet af børn med disse diagnoser er ikke endeligt klarlagt. En stor del af børn med ADHD og ADD medicineres, selv fra de er helt små. Det sker til trods for, at der ikke foreligger solid videnskabelig dokumentation på, hvad disse stærke lægemidler gør ved hjerner i udvikling. Der er heller ikke mange videnskabelige studier, der påviser, hvordan mangeårigt indtag af disse midler påvirker børn.

Kan stigningen i antallet af diagnosticerede børn og unge have noget at gøre med vores måde at leve på i dag, er der bare ikke plads til urolige børn i skolerne og institutionerne, sover børn for lidt eller for dårligt eller skyldes det blandt andet den mad, som vi spiser i dag? Og kan det tænkes, at indtag af forarbejdet mad påvirker vores mikrobiota og dermed vigtige signalerings-processer negativt?

Kan kostomlægning afhjælpe symptomerne?

Meget tyder på, at ændrede spisevaner og større kvalitetsbevidsthed i madindtaget kan afhjælpe en stor del af symptomerne ved ADHD og ADD, og det er tankevækkende.

Senest har et omfattende amerikansk review, hvor næsten 70 videnskabelige artikler blev grundigt gennemgået, påvist, at en kostomlægning til en sundere og mere uforarbejdet mad faktisk har en dæmpende effekt på adfærden blandt børn med ADHD.

Konklusionen viste, at børn, der indtog en grønnere kost uden tilsætnings- og farvestoffer – og i visse tilfælde også uden sukker, gluten og mælk – men med flere grønsager og sunde fedtstoffer, i en vis udstrækning så ud til at udvikle en mere rolig og afbalanceret adfærd.

Et enkelt studie konkluderer, at en typisk vestlig kost med masser af forarbejdet mad, fedt og sukker ser ud til at kunne øge forekomsten og symptomerne ved ADHD. Hvorimod en sund og vitaminrig kost, bestående af grønsager, fisk og fibre ser ud til at hæmme ADHD.

Tilskud af omega 3-fedtsyrer ser ved denne gennemgang af forskningen ud til at have en vis betydning i forhold til mindskning af ADHD-symptomer og bedring af såvel adfærd som indlæring, men altid set i kombination med en ændring af spisevaner, generelt i retning af en mere kvalitetspræget, sund og næringsrig kost.

Hvilken mad hjælper?

Såvel forskningsmæssigt som erfaringsmæssigt ser der ud til at danne sig et billede af, at visse fødeemner kan forværre symptomerne ved ADHD og ADD, mens andre ser ud til at kunne dæmpe.

ADHD-forebyggende og -dæmpende mad omfatter blandt andet:

  • Uforarbejdede, økologiske kvalitetsråvarer.
  • Sunde og varierede måltider, der indeholder såvel uspolerede fedtstoffer, gode proteiner og de allerbedste kulhydrater til hvert eneste måltid.
  • Sunde, uspolerede fedtstoffer er eksempelvis ekstra jomfruolivenolie, uforarbejdet valnøddeolie og hørfrøolie samt fisk eller en højkvalitetsfiskeolie.
  • Gode proteiner stammer fra eksempelvis økologiske fisk, fjerkræ, bønner, linser, quinoa og mandler.
  • De bedste kulhydrater får vi fra økologiske grønsager, kerner, frø og havregryn.

Suppler gerne dagligt med et højkvalitets multivitaminmineral-tilskud, D3-vitamin om vinteren samt omega 3-tilskud, ligeledes af høj kvalitet samt et dagligt tilskud af probiotika.

Hvilken mad forværrer?

Du kan ved ADHD og ADD med fordel undgå flg. fødevarer:

  • Fast food, frituremad, forarbejdede fødevarer, færdigretter og sukkerholdige fødevarer, herunder også sodavand og saft.
  • Tilsætnings- og farvestoffer i maden. Vær også opmærksom på de såkaldte salicylater. De findes i mange former for medicin, kosmetik, cremer og konserveringsstoffer. Disse kan undgås ved at vælge økologiske produkter.
  • Dårlige fedtstoffer som raffinerede planteolier, blandingsprodukter med mere.
  • Tolererer dit barn ikke komælk, hvede, gluten og tilsætningsstoffer eller andre fødeemner, så udelad disse i mindst tre måneder og observer, om der er bedring, eventuelt via en kostdagbog.

Mange børn med ADHD eller ADD er allergiske eller intolerante overfor visse fødeemner. De ovenfor nævnte hører til blandt de hyppigst forekomne, men også eksempelvis nødder, chokolade, æg og citrusfrugter ses som hyppige allergener.

En sådan kostomlægning vil faktisk kunne gøre de fleste danskere godt og skabe større indre balance og mindre inflammation. Det vil således under alle omstændigheder kunne være en god sundhedsinvestering for hele familien at spise mindre forarbejdet mad og mere uspoleret kvalitetsmad.

Diæter og kost undersøges

Det danske Socialministerium har iværksat to undersøgelser. Den første omhandler eliminationsdiæter og eventuel effekt ved ADHD, den anden omhandler fiskeolies effekt ved ADHD.

Disse studier er iværksat på baggrund af henholdsvis et hollandsk studie, der konkluderede, at nogle børn med ADHD får det bedre, hvis de spiser mindre af en række fødevarer, herunder sukker, mælk og gluten. Undersøgelsen om fiskeoliers effekt er ligeledes blevet iværksat på baggrund af foreliggende studier, der indikerer en sammenhæng imellem en reduktion i symptombilledet ved ADHD og indtag af fiskeolie.

Vi afventer spændt resultaterne og håber, at disse studier er foretaget på et uvildigt grundlag med kvalitets-råvarer og kvalitets-fiskeolier, så de kan resultere i effektive og brugbare redskaber til ADHD- og ADD-ramte børn og deres familier, for vi mangler naturlige vejledninger og redskaber til såvel forebyggende som behandlende tiltag i forhold til disse lidelser.

Kan det stamme fra tarmen?

Læge Laura J. Stevens, fra Purdue University i USA, publicerede i år 2000 en artikel i American Journal of Clinical Nutrition. Den afslørede, at børn, der blev ammet, langt sjældnere fik stillet diagnosen ADHD sammenlignet med børn, der ikke blev ammet. Et andet studie har vist, at børn født ved kejsersnit hyppigere fik diagnosen, ligesom flere forskningsresultater peger på, at hyppige antibiotikabehandlinger i barndommen, kan øge risikoen for udvikling af ADHD.

Disse studier peger alle i samme retning, nemlig at ændringer i barnets tarmbakterieflora kan øge risikoen for udvikling af ADHD. Vi ved, at fødselsmetode og amning er afgørende for, at barnet får etableret en sund mikrobiota. Imens er antibiotikakure absolut ødelæggende for den sunde og vigtige tarmflora.

Trods de seneste års intensive forskning indenfor dette vigtige område, har det desværre ikke resulteret i grundige og praktisk anvendelige redskaber til landets familier. Cirka 70 pct. af dit immunforsvar er knyttet til tarmen, og en sund og varieret tarmflora er derfor afgørende for indre sundhed og balance.

Børns søvn påvirker adfærd og madvalg

Børns søvn påvirker deres trivsel – og omvendt, Det kommer nok bag på de færreste, at søvnen har betydning for vores trivsel. Tænk bare på, hvor irritabel man kan være, hvis man ikke har fået sin nattesøvn. Alligevel er det desværre sådan, at mange børn i dag ikke sover nok, og det kan påvirke deres trivsel i en negativ retning.

En forskergruppe har fulgt en række australske børn i en årrække fra børnehavealderen og op til lige omkring teenagealderen, og deres undersøgelser viser, at søvnproblemer og psykiske problemer hænger sammen.

Børn, som havde svært ved at falde i søvn eller som vågnede i løbet af natten, havde i højere grad både følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Det gav for eksempel triste eller bange børn – eller børn, der oftere kom i konflikter med andre.

Fra andre undersøgelser ved man også, at dårlig søvn gør børnene dårligere til at indlære og til at huske. At det også kan påvirke barnets humør negativt, fremmer jo desværre også risikoen for, at barnet ender i førnævnte konflikter. Manglende søvn tærer simpelthen på dit overskud. Det gør det vanskeligt for dig at leve op til dit fulde potentiale, både psykisk og fysisk.

Men forskerne fandt faktisk også, at det omvendte var tilfældet: At børn med dårlig psykisk trivsel eller adfærdsproblemer fik søvnproblemer. Så inden man bare beder børnene om at gå tidligere i seng, kan man altså også med fordel kigge på, om der kan være andre ting, der driller i deres daglige liv.

Sluk nu!

Jeg har i mange år interesseret mig for, hvad der sker i kroppen, når vi sover, herunder melatonins betydning for vores helbred, immunsystem og aldringsproces. Melatonin er et hormonlignende stof, der udskilles under søvnen – og det kræver totalt mørke for at fungere. Selv det mindste lys kan spolere hele nattens melatoninproduktion. De fleste børn har i dag computere eller vågelamper på deres værelse, der udsender lys.

Det er noget så vigtigt, at disse, herunder også store stationære computere, er helt slukkede om natten, så de ikke forstyrrer søvnen og produktionen af melatonin.

Selvom de sikkert selv vil prøve at bilde dig alt andet ind, så skal børn have ret meget søvn. Børn i skolealderen skal have mellem 10 og 11 timers søvn. Først når de er omkring 13 år, kan man sætte det ned med en time. Teenagere er per definition trætte, men det afspejler sig desværre ikke altid i deres nattesøvn. Selvom man er 17-18 år, skal man altså stadig helst sove 9 timer om natten – uden telefon, computer eller andet lys tændt, vel at mærke.

På sigt kan manglende søvn medvirke til udviklingen af flere alvorlige sygdomme. Så der er al mulig grund til at få etableret en god rytme allerede i barndommen. For øvrigt er søvn ikke bare et problem blandt børn – over halvdelen af den voksne befolkning oplever også enten dagligt eller i perioder, at søvnen ikke bare indfinder sig af sig selv.

 


 

Sund tarmflora

Her får du mine tre bedste bud på tiltag, der kan hjælpe til opbygning af en sund tarmflora:

  1. Spis masser af fibre fra økologiske grønsager som eksempelvis gulerødder, broccoli, kål og bønner. Fibrene fra disse grønsager nærer og styrker bakteriefloraen i tarmen.
  2. Spis fuldkornsris, hele kerner, frø og havregryn. Næringsstofferne i hele korn, kerner, fuldkornsris og havregryn nærer og styrker bakteriefloraen i tarmen. Nogle mennesker reagerer negativt på gluten, men fuldkorn kan også indtages fra glutenfri kilder som eksempelvis boghvede, amarant, quinoa, havregryn, frø og kerner.
  3. Optimer mælkesyrefloraen enten ved velsyrnede yoghurter (de fleste yoghurter er lynsyrnede og indeholder derfor ikke mange mælkesyrebakterier, men Acido fra Thise mejeri adskiller sig, for den har fået tid til at syrne og har et højt indhold af mælkesyrebakterier). Tåles komælksprodukter ikke, så kan yoghurt, lavet på mandel- eller kokosmælk anbefales. Du kan også selv lave din yoghurt og tilsætte mælkesyrebakterier efter ønsker og behov, find opskriften på eksempelvis kokosyoghurt på www.madforlivet.com.

Det er også muligt at tage et tilskud af sunde mælkesyrebakterier, eksempelvis Udo’s probiotika eller Pure Biotic probiotika.

Det betaler sig at gøre en indsats for en god og varieret tarmflora, for den har betydning, ikke alene for vores mentale balance, men også for vores fysiske velbefindende og styrke.

 


 

Glutenallergi?

Cøliaki og dermed reaktioner på gluten er markant overrepræsenteret blandt patienter, der lider af ADHD.

Flere studier viser, at såvel børn som voksne med ADHD har gavn af at leve glutenfrit, hvorfor dette aspekt i højere grad bør inddrages i behandlingsprogrammerne.

Tåler du ikke gluten, så kan det ofte betale sig i en periode også at udelade komælksprodukter, idet såvel gluten som casein, i tilfælde af en permeabel tarm, kan afføde adfærdsændringer og uro via påvirkninger fra såkaldte morfinpeptider.

Helt ny forskning har desuden påvist, at hvis du erstatter et højt indtag af svært fordøjelige kostfibre fra glutenholdig hvede, pasta etc. med glutenfrie alternativer, der ikke indeholder disse kostfibre, ser det ud til at kunne fjerne fordøjelsesmæssige gener.

 


 

Mellem tarm og hjerne

Forskning indikerer, at mangel på neurotransmitteren GABA (gamma aminobutyratsyre), som er væsentlig for signaleringsprocesser i nervesystem og hjerne, kan spille en rolle i relation til udvikling af ADHD og ADD.

Dannelsen af GABA kræver en god og varieret tarmflora samt tilstedeværelse af tilstrækkeligt zink og B6-vitamin i kroppen.

 


 

Referencer 

Millichap, J. Gordon et al: The Diet Factor in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, Pediatrics, doi: 10.1542/peds.2011-2199

Lidy M Pelsser, Klaas Frankena, Jan Toorman, Huub F Savelkoul, Anthony E Dubois, Rob Rodrigues Pereira, Ton A Haagen, Nanda N Rommelse, Jan K Buitelaar; “Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of

children with attention-defi cit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial”, Lancet 2011; 377: 494–503

Alexander Schauss; Eating for A’s, Pocket Books, Simon & Schuster Inc, USA, 1991 Alexander Schauss;, Diet, Crime and Delinquency, Life Sciences Pr, USA, 1981 Quach JL et al: ”Bidirectional Associations Between Child Sleep Problems and internalizing and externalizing Difficulties From Preschool to Early Adolescence”; JAMA Pediatrics 2018;172(2)

Lahat E. et al. Prevalence of celiac antibodies in children with neurologic disorders. Pediatric Neurology. 2000 May;22(5):393-6.

Niederhofer H. Association of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder and Celiac Disease: A Brief Report. The Primary Care Companion for CNS Disorders. 2011; 13(3):PCC.10br01104.

Neiderhofer H. et al. A preliminary investigation of ADHD symptoms in persons with celiac disease. Journal of Attention Disorders. 2006 Nov;10(2):200-4.

Güngör S et al. Frequency of celiac disease in attention-deficit/hyperactivity disorder. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. 2013 Feb;56(2):211-4. Whiteley P. et al. The ScanBrit randomised, controlled, single-blind study of a gluten- and casein-free dietary intervention for children with autism spectrum disorders. Nutritional Neuroscience. 2010 Apr;13(2):87-100.

https://www.nature.com/articles/s41467-018-07019-x

Collin P, Salmi J, Hällström O, Reunala T, Pasternack A. Autoimmune thyroid disorders and coeliac disease. Eur J Endocrinol 1994;130:137-40

Ventura A, Magazzu G, Greco L; ”Duration of exposure to gluten and risk for autoimmune disorders in patients with coeliac disease”; Gastroenterology 1999;117: 297-303

Aziz I, Branchi F, Pearson K, Priest P, Sanders DS; ”A study evaluating the bidirectional relationship between inflammatory bowel disease and non-coeliac gluten sensitivity”; Inflamm Bowel Dis 2015; 21(4):847-53

Hadjivassiliou M et al.; “Does cryptic gluten sensitivity play a part in neurological illness?”; Lancet 1996; 347 (8998):369-71

E.Barrett et al.; ”y-aminobutyric Acid Production by Culturable Bacteria from the Human Intestine” J.Appl. Microbiol. 113, 2, August 2012.

Forrige artikelDerfor virker kraftige antioxidanter mod smerter

Næste artikelForældre i Silicon Valley lukker ned for skærmforbrug

Anette Harbech Olesen

Mad- og sundhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2013.