Krop

Inflammation betyder heling

28. november 2016

Er du træt og uoplagt? Lider du af tilfældige smerter og kroniske sygdomme? Så har du sandsynligvis vedvarende inflammationer i kroppen. Uhensigtsmæssig livsstil og usunde vaner er de primære årsager til denne usynlige betændelse, som spiller ind ved de fleste livsstilssygdomme. Men nye vaner kan give dig energi og helbred tilbage.

Din krop er et vidunder. En fantastisk robust mekanisme, der kan holde til de mest utrolige udfordringer. Men hvert eneste sekund udfører din krop også tusindvis af komplekse, men usynlige opgaver og funktioner, uden at du behøver at skænke det en tanke. Eksempelvis vejrtrækning, som ilter blodet, fordøjelsesprocesserne, som nedbryder maden, hormonprocesserne, som styrer bl.a. vores søvnrytmer og humør, og ikke mindst immunforsvarets arbejde med bl.a. at bekæmpe fremmedstoffer og reparere forskellige skader i kroppen.

Alt disse processer foregår almindeligvis helt uden, at vi behøver at bekymre os om det. Ja, faktisk opfører kroppen sig i langt de fleste tilfælde både hensigtsmæssigt og bedst muligt – ud fra de vilkår, vi selv byder den, og som vi udsættes for.

 

Kroppen helbreder med inflammation

Vi har alle sammen prøvet at komme til skade. For eksempel ved forstuvninger eller ved at slå eller skære os, så der går hul på huden. Selv i de tilfælde, hvor vi ikke selv gør noget, vil kroppen i samme sekund skaden sker, helt automatisk begynde at reparere skaden, så vi kan hele op.

Denne helt naturlige helbredelsesproces kaldes en inflammation. De kendetegnes ved fem kardinaltegn: rubor, dolor, calor, tumor et functio laesa.

1. Rødme: Kroppen øger som det første blodgennemstrømning til det skadede område. Dels for at tilføre forskellige reparationsstoffer. Dels for at fjerne beskadiget væv, nedkæmpe bakterier osv.

2. Smerte: Det beskadigede væv og den hævelse, der opstår – bl.a. pga. den øgede blodgennemstrømning – gør ondt.

3. Varme: Blodet er varmt, og mere blod i området får temperaturen til at stige. Den forøgede temperatur hæver immunforsvaret og aktiverer forskellige enzymsystemer, som bruges i helbredelsesprocessen.

4. Hævelse: Som nævnt, får den øgede blodtilførsel området til at hæve op. Samtidig ophobes væske som en del af reparationsprocessen.

 

Disse fire tilstande tilfører sammen:

5. Nedsat funktion i området: Et rødt, ømt, varmt og hævet område resulterer i, at man reflektorisk passer på, holder området i ro og værner det under helbredelsesprocessen.

Disse fem tilstande kendetegner en akut inflammation, som opstår pga. en skade. Det kan naturligvis være meget ubehageligt at opleve, men selv hvis vi kunne stoppe inflammationen, er det ikke fornuftigt at gøre det. For så ville vi også stoppe helbredelsesprocessen. Dét, som vi normalt kalder sygdom, er næsten altid kroppens fornuftige anstrengelser for at blive rask!

 

Akutte sygdomme er en helbredelsesproces

Vi ser inflammation ved alle tilstande, hvor kroppen reagerer med et øget forsvar. Det vil sige ikke bare, når vi har fået en vævsskade, men også når vi f.eks. bliver angrebet af virus, bakterier og andre fremmedstoffer.

En akut sygdom er karakteriseret og kategoriseret som en sygdom med et kortvarigt, heftigt forløb – forkølelser, halsbetændelser, influenza, febertilstande, diarré, bylder osv. De kan nogle gange virke voldsomme og faretruende, men kun i ret sjældne tilfælde kræver de lægebehandling.

Den akutte sygdom har et formål: Det er kroppens måde at genoprette sin sundhed på. Forsøger vi at bekæmpe akutte sygdomme og symptomer med syntetisk medicin, hæmmer vi som regel den proces, der ihærdigt arbejder på at gøre os raske.

De fleste mennesker har den opfattelse, at de ubehag, vi oplever i forbindelse med den akutte inflammation: smerte, hævelse osv., er sygdommen. Men ser vi mere nøje efter, så er det faktisk mere præcist at beskrive symptomerne som resultatet af kroppens arbejde med at hele sig selv. Den akutte sygdom er kuren, ikke problemet.

 

Kroniske sygdomme bunder ofte i livsstil

Hvis en akut inflammation ikke afsluttes og føres til ende, kan det ende med en kronisk tilstand.

Vores moderne, vestlige livsstil fører ofte til, at vi får en eller flere kroniske inflammationer i kroppen. Ud over fremmedstoffer og skader kan forskellige andre faktorer irritere kroppen så meget, at den også her. i sit forsøg på at hele tilstanden, sætter en inflammation i gang. Hvis påvirkningen er for kraftig, eller hvis kroppen ikke har ressourcerne til at overvinde belastningen, ender det i en kronisk inflammation, som bare varer ved og ved.

Der kan være rigtig mange årsager til kroniske inflammationer. De mest almindelige er:

* For højt indtag af sukker og andre hurtigt optagelige kulhydrater

Overskuddet af sukker ender i blodet, hvor kroppen ikke kan transportere det hurtigt nok ud til musklerne. Det forhøjede blodsukker irriterer vores blodkar og blodceller, som får mikroskader. Disse skader vil kroppen naturligvis forsøge at reparere – i en konstant og endeløs inflammationsproces, så længe vi bliver ved med at fylde mere sukker på.

* Mangel på næringsstoffer

I første omgang kan det måske virke overraskende, men i det moderne menneske spiser meget mere ensidigt og mindre varieret end for få generationer siden. Industrielt forarbejdede fødevarer indholder kun ganske lidt eller ingen næring. Og næringsværdien af grøntsager, der er dyrket på kunstige vækstmedier, kan heller ikke sammenlignes med økologiske eller biodynamiske grøntsager. Disse faktorer fører til mangler på både vitaminer, mineraler og forskellige vigtige fedtsyrer. Når kroppen har for lidt af de vitale næringsstoffer, har den ofte ikke ressourcer til at afslutte inflammationsprocesserne.

* Ekstrem sportsudøvelse

De fleste elitesportsfolk – men også flere og flere ikke-professionelle sportsudøvere – udsætter deres krop for belastninger, der rækker ud over, hvad den som udgangspunkt er designet til – foruden hvad den daglige ernæring og restitutions-kapacitet kan magte. Disse ekstreme belastninger fører til en lang række større eller mindre skader, som kroppen naturligvis vil forsøge at reparere. Men pga. det høje aktivitetsniveau får kroppen sjældent ro til at restituere. Det kroniske inflammationsniveau hos meget aktive sportsudøvere er generelt meget højt.

* Længerevarende stress

Det er et sundhedstegn, at vi kan producere stresshormoner, og at vi kan mobilisere vævsnedbrydning og skabe et tårnhøjt blodtryk, når vi f.eks. har brug for at løbe væk fra en fare. Når faren er overstået, falder stressniveauet igen, og vi kan slappe af. Problemet opstår, når vi begynder at opfatte verden som konstant farlig. Og det gør mange af os i denne tid: Antallet af de stimuli og sanseindtryk er steget voldsomt i de sidste årtier. Som konsekvens af længerevarende stress begynder kroppen at producere stresshormonet kortisol. Dette hormon øger blodsukkeret, som derved påvirker kredsløbet med risiko for inflammation i årerne – på samme måde som det høje indtag af sukker og hurtige kulhydrater.

* Fedme

Fedme og kraftig overvægt har også vist sig at føre til kroniske inflammationstilstande. Ifølge ny forskning ser det ud til, at kroppens celler stresses, når fedt ophobes i dem. Denne cellestress aktiverer immunforsvaret, som reagerer med inflammation.

* Forkert tarmflora

Kroppens indre miljø er et meget avanceret økosystem og samspil mellem adskillige bakterier. Alene i vores tarme findes flere bakterier, end der findes celler i resten af vores krop. Tarmens bakterieflora kan let forstyrres eller helt ødelægges af bl.a. læskedrikke, stress og antibiotika. Hvis tarmfloraen ikke er optimal, betyder det bl.a., at der slipper uønskede mikroorganismer forbi tarmens immunforsvar. For at bekæmpe dem svarer kroppen igen med inflammationsprocesser. En del af tarmens bakterier indgår desuden i den barriere, der adskiller tarmvæggen og blodet. Derfor kan uønskede stoffer trænge gennem tarmvæggen og ud i blodet ved en forkert og ustabil tarmflora. Igen er kroppen nødt til at reagere med en inflammation for at bekæmpe de skadelige stoffer.

* Diabetes, som er dårligt reguleret

Ved diabetes kan kroppen ikke selv – eller kun i nedsat grad – producere insulin, det hormon, der transporterer sukkeret fra blodet til musklerne. Udfordringen er at tilføre lige nøjagtigt den mængde kunstigt insulin, der skal til. Ikke for meget og ikke for lidt. Får man for meget, kan det udløse insulinchok, hvor blodsukkeret bliver så lavt, at det er livstruende. Får man derimod for lidt, fører det til forhøjet blodsukker, der igen fører til inflammation. Det tager ofte 5-10 år at udvikle og opdage type 2 diabetes – uden tydelige symptomer, men alligevel med en forhøjet inflammation, der i alle årene slider på kroppens ydeevne.

* Mangel på bevægelse

Ligesom ekstrem sportsudøvelse belaster kroppen, kan mangel på bevægelse også være skadeligt. Moderat motion har en positiv effekt på stort set alle kroppens livsvigtige processer, bl.a. stofskiftet, hormonsystemet, iltoptagelsen og næringsomsætningen. Det modvirker i sig selv de kroniske inflammationer, fordi kroppen og immunforsvaret fungerer mere effektivt. Men når musklerne arbejder, frigiver de også nogle hormonlignende stoffer, som direkte dæmper de inflammatoriske processer i kroppen. Opgaven er at finde balancen mellem for lidt og for meget træning.

* Rygning

Det er svært at komme på nogle gode grunde til at ryge. Rygning ødelægger lungerne og laver mange skader i kroppens væv. Skader som kroppen reparerer gennem inflammationsprocesser.

Sammenhængende: Som det fremgår, hænger mange af disse faktorer sammen og griber ind i hinanden. Øget sukkerforbrug stjæler af mineralreserverne, som igen skal bruges i en effektiv inflammationsproces etc.

 

Inflammation giver kroniske sygdomme

Konsekvenserne af den kroniske inflammation kan være mange. Ofte vil inflammationen forstærke de lidelser, som vi i forvejen mærker pga. vores uhensigtsmæssige livsstil.

Symptomerne er bl.a.:

* Hævelser og smerter forskellige steder i kroppen.

* Almen dårligdom, utilpashed og træthed uden nogen umiddelbar årsag.

* Overvægt og fedme.

* Forhøjet blodtryk.

* Åreforkalkning og slitage af kredsløbet med efterfølgende hjertekredsløbslidelser.

* Forskellige gigtlidelser.

På længere sigt kan kroniske inflammationer overbelaste vores immunforsvar, så det giver plads til en lang række følgesygdomme af mere eller mindre alvorlig karakter. Eksempelvis eksemer og hudsygdomme. Men også cancer opstår, når immunforsvaret er så svækket, at det ikke er i stand til at opdage eller bekæmpe kræftcellerne, efterhånden som de opstår – sådan som det ellers foregår hos sunde og raske mennesker. Vi ældes meget hurtigere, end vi burde.

 

Du kan selv hjælpe til – og det er let!

Den gode nyhed er, at vi selv kan gøre rigtig meget for at dæmpe og måske endda helt undgå kroniske inflammationer i kroppen. Derved afhjælper og forebygger vi også en lang række livsstilssygdomme.

Du kan især sætte ind på tre områder, hvis du vil dæmpe eller hjælpe både akutte og kroniske inflammationer i kroppen: kost, livsstil samt forskellige tilskud og naturlægemidler.

Anti-inflammatorisk kost: Minimer eller fjern sukker og hurtigt optagelige kulhydrater. Spis i stedet ægte mad, som er mindst muligt forarbejdet. Læg hovedvægten på grøntsager, og supplér med lidt kød og rene, uforarbejdede fedtstoffer af en god kvalitet. Spar på frugten, som også kan påvirke blodsukkeret. Og vælg så vidt muligt økologiske og biodynamiske fødevarer, som har det højeste og mest varierede indhold af næringsstoffer.

Anti-inflammatorisk livsstil: Find ud af, hvad der stresser dig, og forsøg at minimere stressen. Også, hvis du bliver stresset af at skulle spise den rigtige anti-inflammatoriske kost! Fokusér på de ting, der giver dig glæde og energi.

Prøv at indføre nogle rutiner i løbet af ugen, hvor du plejer dig selv på en nydelsesfuld måde – gå i sauna, dyrk yoga, gå en tur i skoven, eller hvad du nu holder af. Skru ned for stimulanserne, især rygning. Men husk livsglæden. Hvis du fjerner alt, hvad der gør dig glad, er det ingen nytte til. Det handler om balance.

Moderat motion er en god ting. Men vælg en motionsform, du glæder dig til.

Ikke mindst skal du sørge for at få din søvn. Hvis din nuværende livssituation kun giver plads til én ændring, så prioritér at få sovet nok.

Anti-inflammatoriske tilskud: Det er meget individuelt, hvilke næringsstoffer du har brug for at supplere med. De fleste har gavn af et multivitamin- og mineralprodukt samt et tilskud af fiskeolie. Begge dele skal være af høj kvalitet. Her kan din lokale helsekost vejlede.

Herudover er bl.a. ingefær, gurkemeje og hvidløg kendt som meget anti-inflammatoriske urter. Brug ofte disse urter i din mad, og supplér evt. i form af kosttilskud eller naturlægemiddel.

 

Mere energi og velbefindende

Følger du disse råd om kost, livsstil og tilskud, giver du din krop de allerbedste betingelser for at dæmpe både akutte og kroniske infektioner. Ofte vil du mærke effekten i løbet af tre-fire uger eller endda hurtigere.

Sætter du ind på alle områder på én gang, kan du opleve, at kroppen med sin fornyede styrke sætter en kraftig inflammationsproces i gang for at slippe af med nogle skavanker, den ikke tidligere har haft ressourcer til at tage sig af – det kan give sygdom og feber, men er sjældent farligt og vil ofte gå over i løbet af tre-fire dage. Især hvis du går i seng og giver din krop hvile og restitution.

Hvis du lider af en kronisk sygdom, vil du ofte også mærke, at symptomerne bliver bedre – muligvis efter en kort forværring. Men det kræver som regel en mere specifik terapi og tilpasset behandlingsplan at slippe helt af med kroniske sygdomme.

Start med de skridt, du kan overkomme, og læg så mærke til, hvad det gør for dit energiniveau og andre skavanker. Selv små forbedringer motiverer dig til at tage de næste skridt.

God fornøjelse med din anti-inflammatoriske livsstil.

Forrige artikelGrønkål med avocadocreme, koriander og kylling

Næste artikelTjek luftkvaliteten, hvor du bor

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.