Nyheder

Influenzamedicin bliver virkningsløs

10. februar 2009

Influenzavira er ved at udvikle resistens mod et af de mest udbredte midler mod sygdommen, Tamiflu.

En resistent virusstamme bekymrer amerikanske epidemieksperter. Det amerikanske center for sygdomsforebyggelse (Center for Disease Control and Prevention, CDC) advarer om, at den mest udbredte influenza-stamme ikke længere kan slås ned med Tamiflu. A H1N1-influenzastammen er så godt som 100 procent immun over for forsøg på at bekæmpe den med Tamiflu, advarer centeret.

Skal skifte kur mod influenza CDC anbefaler de amerikanske læger at forsøge med andre medikamenter i kampen mod influenza, hvis det viser sig, at områder bliver ramt af A H1N1-influenza. Stammen er blot en af flere influenzavira. De andre stammer viser ifølge CDC's undersøgelser ikke tegn på, at de er ved at udvikle resistens mod Tamiflu. Sygdommens resistens kommer bag på de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har oplagret store reserver af blandt andet Tamiflu for at være forberedt, ifald der skulle opstå en influenzaepidemi. Der ligger henved 220 millioner doser Tamiflu på regeringslagre verden over, oplyser producenten, medicinalfirmaet Roche. Millioner døde af epidemi Influenza er en yderst smitsom lidelse, der udløser høj feber og halssmerter og kan vare flere uger. Især A H1N1-stammen er frygtet: Den forårsagede i 1918-1919 en global pandemi, der er betegnet som en af de mest alvorlige nogen sinde. Det verdensomspændende udbrud kostede omkring 25 millioner mennesker livet i det, der dengang blev kaldt den spanske syge. Sygdommens navn kommer af latin in- og fluere (flyde) og skyldes forne tiders opfattelse af, at sygdommen blev påvirket af stjernerne og planeterne.
Kilde: Politiken

Forrige artikelDerfor misforstår din teenager dig

Næste artikelDu får hovedpine af mobilen