Nyheder

Informations-stress? Lær af børnene

27. juni 2022

Har du også lyst til at kaste mobil, computer og fjernsyn ud og hensynke i minder om gamle dage? Så lær af børnene, der ikke bliver ramt af informations-stress.

Indbakken bugner med tilbud og nyheder, sms’erne tikker ind, telefonen kimer og alligevel skal nyhederne da også lige konsumeres på TV. Og så sukker rigtig mange af os over, at vi simpelthen ikke kapere alle de informationer – vi ender med en slags informations-stress.

Det er en uendelig række af tilbud, som vi i den voksne generation har svært ved at overskue – vi prøver mere og mere, men når mindre og mindre. Imens ser den yngre generation ikke ud til at lide under nogen former for informations-stress. På trods af, at de er storforbrugere af de teknologiske tilbud.

Yngre får ikke informations-stress

– Det, med at være på når som helst og hvor som helst, falder mere naturligt for den yngre generation end for voksne. De er vokset op i et digitalt miljø og har aldrig kendt til andet, men voksne har skullet tilpasse sig, siger Scott Campbell, assisterende professor i Kommunikation ved University of Michigan til TechNewsDaily.

Børn og unge, der er vokset op med internettet, flytter som det naturligste i verden rundt mellem forskellige platforme og browservinduer uden at få informations-stress. De kan holde pause for at reagere på en tekst, og bare fordi de kan, føler de ikke, at de nødvendigvis skal følge med i alt eller være i forbindelse med alle.

– De yngre er mere på end voksne, men de føler ikke nogen forpligtigelse til at være det, siger Campbell.

– Nogle mennesker vil gerne have deres nyheder gennem en avis, og andre foretrækker at læse online – det er generationsbestemt. Men mens de ældre er fokuseret på én ting, foretrækker børnene at vælge og vrage, som de vil.

Så hvad er det præcist, at de voksne kan lære af børnene i den nye digitale verden, hvis vi vil undgå informations-stress?

Filtrer dig udenom informations-stress

John Barrett er forskningsdirektør i analysefirmaet Parks Associated, der har specialiseret sig i teknologiske trends, og han mener, at de unges tilgang til teknologiske platforme er mere styret af lyst end de voksnes. Dermed giver det også mindre informations-stress.

– Nogle børn modtager op til 300 tekster om dagen, men de reagerer ikke på dem alle. De føler ikke behov. De vælger, hvilke beskeder, de synes, er de vigtigste, og dem reagerer de på. Så føles det mindre som en opgave for dem.

Barrett sammenligner det med at have vis-nummer på telefonen.

– Før i tiden måtte folk tage telefonen bare for at finde ud af, om det var noget vigtigt. Nu kan du se, hvem, der ringer, og vurdere, om du ønsker at tale med det samme. Børn filtrerer på samme måde, men det er noget, som voksne ikke altid er trygge ved at gøre. Det bliver i stedet en byrde at finde en balance mellem alle platformene, og det suger tid.

Gør sproget mindre omstændigt

Et andet centralt element, der hjælper den yngre generation med at undgå informations-stress, er, at de holder beskeder korte og søde.

– Sproget er altid under udvikling, siger Erik Qualman, der er forfatter til en bog om sociale medier og deres indflydelse på vores liv og arbejde.

– Det er svært at læse Shakespeare nu, fordi sproget har flyttet sig. Til gengæld kan børn i dag nå til pointen allerede ved 140 tegn eller mindre på grund af de nye værktøjer. Når du får en besked fra en person, der er ældre, har de tendens til at skrive mere – det tager længere tid, ikke kun for forfatteren, men også for modtageren.

Det er altså en god evne at have – at vide, hvordan du kommer direkte til pointen – og det er børn ifølge Qualman rigtig gode til idag.

Mange børn nyder også at lege med sproget og forkorte ord, når de skriver tekster og indlæg. Imens får de voksne informations-stress, når de bruger ekstra tid på at tjekke grammatik og stavning.

Effektivitet i stedet for informations-stress

Selv om mange undersøgelser viser, at multitasking kan være ekstremt kontraproduktivt, hævder Qualman, at sociale medier og mobilen kan være meget nyttige i visse situationer.

For eksempel når du står i kø – hvilket forskningen viser, at vi i gennemsnit gør i mellem fem og syv år af vores liv.

– Du kan bruge din tid på at dagdrømme, eller du kan bruge tiden på andre måder, siger Qualman.

– Selvfølgelig kan du hente en avis frem eller tale i telefon, men en avis kan være begrænsende, og det kan være forstyrrende for andre omkring dig, at du taler i telefon.

Det er her de unge i stedet bruger de sociale medier – og selvom de voksne i deres informations-stress tror, at de unge bruger alle de sociale netværkssider, er det langt fra tilfældet.

– Det er en misvisende – børn er ikke på alle sider som Farmville, Twitter og andre platforme. I de fleste tilfælde holder de sig til Facebook og YouTube. Børn drages mod, hvad de finder mest nyttigt, og det i sig selv er effektivt.

De unge finder de værktøjer, der fungerer bedst for dem, og det fjerner i sig selv det overflødige.

– For eksempel bruger de unge ikke nødvendigvis TripAdvisor.com eller andre sider for at vurdere om et givent hotel er det rigtige valg for dem. De går i stedet på Facebook Connect og finder ud af, om deres venner har været der, og ser, hvad de synes.

– Den slags multitasking kan faktisk spare tid i det lange løb.

Vi kommunikerer forkert

Modsat mange voksne opfatter teenagere ikke de digitale platforme som en tilføjelse til e-mails. De bruger dem i stedet for – faktisk bruger kun 11 pct. af amerikanske teenagere e-mail til at kommunikere med vennerne dagligt. I stedet vælger de unge andre måder at kommunikere på.

– E-mail understøtter ikke fleksibel kontakt med andre i nuet, siger Campbell

– Du er nødt til at logge ind og også være online. Teenagere har i stedet deres telefoner med overalt, og de kan sende beskeder til deres venner uden at skulle stoppe alle andre gøremål. De unge mailer også, men ikke så meget, som de benytter de andre værktøjer. De voksne føler til gengæld, at de mangler noget, hvis de ikke tjekker e-mail flere gange om dagen.

Informations-stress af fysiske begrænsninger

Professor Sandra L. Calvert fra Børns Digital Media Center ved Georgetown University peger på en anden grund til, at børn ikke får informations-stress af de mange beskeder, der flyder fra deres mobiltelefoner.

– Yngre mennesker har en lettere gang på sms'en, fordi deres finmotorik gør dem hurtigere end voksne, og det hjælper med at lette arbejdet.

Hun nævner også, at en lille smartphone-skærm kan være mere trættende at se på med voksenøjne.

– Det er sværere for ældre at tilpasse sig det med småt, og det kan overanstrenge øjnene. Det kan også medvirke til, at sms'erne virker mere som en opgave.

En anden årsag til, at informations-stress føles mere af voksne end af yngre mennesker, er, at den ene gruppe gør det mest som en leg.

– Børn multitasker for at have det sjovt – de går på Facebook, sender beskeder til deres venner, spiller videospil osv. Men for voksne, der forsøger at multitaske, mens de har en masse arbejde, de er nødt til at lave, bliver det kontraproduktivt, og det er her, de mærker deres informations-stress.

Kilde: TechNewsDaily.com

(Oprettet den 16. november 2010)

Forrige artikelMænds dårlige vaner belaster miljøet

Næste artikelGulerødder er livsforlængende