Ingen følelse i bækkenbund

Jeg skriver til dig i håb om, at du måske kan hjælpe mig.

For snart 25 år siden fik jeg ødelagt min bækkenbund ved en fødsel. Flere fysioterapeut-besøg samt besøg hos gynækolog m.m igennem årene senere, har jeg fået foretage analnervestimulator-operation, samt for nylig en tvt-operation.

Jeg kan intet mærke, ingen seksuelle impulser, intet. Jeg har en ny kæreste, men ingen følelser dernede. Ingen orgasme. Nu har jeg levet halvdelen af mit liv på denne måde. Det påvirker mit liv meget. Jeg har fået at vide af lægerne, at det er for sent. Der er ikke liv i musklerne overhovedet.

Kender du måske til nogen, der lider af det samme? Jeg havde en forestilling om, at man evt. ved, hvad man gør for dem, der bliver kønsopereret. Jeg er åben for forslag.

C

 


 

 

Mange tak for din mail. Det er da godt nok en træls situation, og den har stået på meget længe.

Kan du lave knibeøvelser?

Hvordan går det med at holde dig, når du skal tisse? Kan du lave den bevægelse, der holder på en prut?

(skriv gerne tilbage til mig, om du kan det)

Hvis du kan det, så er der da håb forude. For så er det bare om, at du får en god instruktion i at få sat struktur på at lave knibeøvelser og trænet din bækkenbund op.

Ellers findes der jo Gyn-obs klinikker rundt om i landet, der må være nogen her, der kan hjælpe.

Mvh

Catrine Marcussen

 

1 kommentar

  • Helle siger:

    Hvis fødslen har været svær, kan traume og chok, være forankret i kroppen så den er fået i “frys”. Hvis traumer ikke er forløst, vil kroppen være følelsesløs i større eller mindre grad.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *