Ingen grund til panik efter karseforsøg

Fem piger fra 9. b på Hjallerup skole i Nordjylland vakte international opsigt, da de i sidste uge viste resultatet af et forsøg med mobilstråling og karse. Det så da også skræmmende ud, men måske skal vi alligevel slå koldt vand i blodet og blot udvise lidt omtanke.

Der var forståelig ros til de fem Hjallerup-piger, der havde stillet 12 bakker med karsefrø til spiring i to forskellige rum med samme temperatur. De seks bakker i hvert rum fik samme dosis sollys og vand, men i det ene rum havde de placeret en aktiv router, der er et anordning til trådløs internet. Routeren skulle gøre det ud for en mobiltelfon, da strålingen menes at være omtrent den samme.

Resultatet af forsøget, der kørte over 12 dage, var opsigtsvækkende: De bakker med karsefrø, der havde stået i rummet uden router var spiret fint og bød på flot og appetitlig karse, mens de bakker, der havde stået i rummet med routeren, var golde uden antydning af spiring. Flere af frøene var tilmed ødelagt.

Forskel på mobiltelefoner og routere

Så hvad kan man udlede af det? Umiddelbart virker det jo skræmmende, for hvis strålingen kan slå karsefrø ihjel, hvordan forholder det sig så med vore egne hjerneceller? Der er dog ikke umiddelbart noget i forsøget, der nødvendiggør, at mobiltelefonen slukkes i lukkede rum.

Mobiltelefoni og trådløse internetforbindelser gør begge brug af mikrobølger. Som navnet antyder, er det den samme type bølger, der bruges i en microbølgeovn. Du kan dog ikke bage en kartoffel med din mobiltelefon af den grund; mikrobølger er blot elektromagnetiske bølger, der er mellem 1 mm (300 GHz) og 1 meter (300 MHz), hvor microbølgeovne bruger fra 2,45 GHz og mobiltelefoner maksimalt 1,8 GHz. Mobiltelfoner skaber som bekendt også varmeudvikling; hvis du har talt længe i telefon, vil du typisk føle, at øret er varmt. Dette skyldes dog mest telefonens almindelige varme, der gnides mod øret, for selve mikrobølgernes opvarmning i området omkring antennen er ikke meget mere end 0,1 grad celcius.

Routere er som microovne

Routere til trådløs internet kører derimod typisk med en frekvens på mellem 2,5 GHz og helt op til 5 GHz – meget lig microovnene. Det er blandt andet her, forsøget fra Hjallerup halter. Strålingen fra en router kan ikke direkte sammenlignes med strålingen fra en mobiltelefon. Da routeren arbejder med samme bølgefrekvens som microovne, kan den formentlig godt udtørre et stykke vådt vat med karsefrø. Det siger forsker ved DTU Michael Stübert Berger til dagbladet Ekstra Bladet.

Så muligvis skal forklaringen på resultatet findes i, at karsefrøene ved routeren blot krævede mere vand end karsefrøene i rummet uden router. Der er altså næppe tale om, at karsefrøene blev ødelagt af selve strålingen. Det er mere sandsynligt, at de blot tørstede ihjel. De fleste med daglig gang i et kontorlandskab kan nok også skrive under på, at elektronikken giver et tørt indeklima, hvilket øger statisk elektricitet og giver mange problemer med hovedpine. Måske var det den samme påvirkning, karsefrøene var udsat for.

Mobilstråling påvirker cellekulturer

Diskussionerne for og imod mobilstrålings skadelige virkninger har stået på en del år. Modstanden mod nye mobilmaster er blevet så stor, at teleselskaberne ofte camouflerer nye master som flagstænger eller lignende. Så kan man undre sig over, hvad den meget tykke flagstang, der aldrig bærer flag, mon laver inde på vandværkets grund.

Frygten for mobiltelefoniens mikrobølger fik eksempelvis næring, da den amerikanske epidemiolog Debra Davis fra “Enviromental Health Trust” beviste, at mobilstråling kunne påvirke cellekulturer i en petriskål (den type lave, runde skåle, der bruges i laboratorier til mikrobiologisk cellekultur). Imidlertid menes den menneskelige organisme at være mere modstandsdygtig end cellekulturer, der ligger blottet i en petriskål. Vi har nemlig et blodomløb, der køler kroppen og stabiliserer vores kropstemperatur.

Mobilstråling kan ikke beskadige DNA

Mange tror fejlagtigt, at mobilstråling kan opsplitte molekyler og beskadige DNA. Men i modsætning til eksempelvis røntgen er mobilstråling såkaldt ikke-ioniserende stråling, der består af elektromagnetiske energifelter, som overfører energi fra et sted til et andet. Hvis bølgerne møder levende væv på sin vej, vil de afsætte noget energi, der kan skabe en varmepåvirkning.

Det er altså udelukkende varmepåvirkningen, der eventuelt kan være skadelig. Den samme varmepåvirkning, der formodentlig lod karsefrøene dø af tørst.

Børn bør fortsat beskyttes mod mobilstråling

Det skal tilføjes, at varmepåvirkningens eventuelle virkning på børn ikke er fuldt afklaret. Det skyldes, at børns hjerner ikke er færdigudviklede og derfor muligvis mere skrøbelige end voksnes. Her kan man glæde sig over, at børn hovedsageligt bruger mobiltelefonen til sms og internet, hvor mobilstrålingens farer er noget mere begrænsede, fordi antennen er langt væk fra hovedet. Det kan dog være en god idé at give børn headset, hvis de taler længe i telefonen. Den varmepåvirkning, mobilstrålingen skaber, er under mistanke for at kunne ændre blodgennemstrømningen i hjernen, og ingen kender rigtigt til langtidseffekterne, eftersom mobiltelefoner til børn kun har været et udbredt fænomen i omkring 10-15 år. I den samme periode er brugen af telefonerne eksploderet, hvor man for 15 år siden brugte den til samtaler og sms’er er den i dag et online-værktøj til internettet, musiktjenester m.v. Det betyder, at antennen udsender stråling langt mere end i mobilens barndom, så det er svært at kende konsekvenserne af denne udvikling, der først for alvor er slået igennem indenfor de sidste to-tre år.

Børn bør ikke sove med en tændt telefon ved hovedpuden, ligesom det kan være en god idé at gemme en router lidt ad vejen. Den kan måske også slukkes om natten, eller når den ikke er i brug. Børn og unge bør heller ikke rende rundt med telefonen i lommen; mobilstrålingens påvirkning af fertilitet er ligeså risikofyldt eller usikker som strålingens påvirkning af hjernen.

Kilder: EB.dk, Videnskab.dk, dr.dk