At bryde normen er grænseoverskridende. Det er svært for mange at gå imod en dybt integreret social kultur for at vælge sig selv og helbredet til. Ikke mindst når hovedpersonen hedder alkohol.
I nærværende artikel kigges nærmere på, hvad alkohol er og hvilke påvirkninger det har i kroppen. Formålet er ikke for at ødelægge julens højtider for dig, men måske får du alligevel lyst til at skrue lidt ned for indtaget.
Når alt kommer til alt, er alkohol kemisk set et giftstof, som vi i denne del af verden har et yderst specielt forhold til. Desværre på den mindre gode måde set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.
Alkohol er dyrt på helbredskontoen både hos den enkelte og for sundhedsvæsenet. Det er der ingen tvivl om.
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel med den kemiske betegnelse ethanol. Molekylernes opbygning gør stoffet i stand til at trænge igennem både fedt- og vandfaserne i kroppen. Derfor har det frit lejde til stort set alle kroppens celler og ikke mindst hjernen.
Netop effekten på hjernen er grunden til, at mange er tiltrukket af alkohol. Indledningsvis bringer det oftest en dejlig, afslappende og måske opstemt tilstand med mindre kontrol af dig selv, de talte ord og adfærden. Du bliver mere menneske og mindre automatadfærd. Dette skyldes alkohols evne til at frigive af endorfiner og ændre i signalstoffer i hjernen såsom serotonin, dopamin og glutamat, samt ikke mindst at frontallappen er hovedsædet for påvirkningen.
De positive effekter overskygges dog af de mere negative særligt ved et større og hyppigere alkoholindtag. Forklaringen herpå er mangestrenget. Foruden den direkte toksiske effekt af ethanol og dennes nedbrydningsprodukter, sætter alkohol gang i en dominoeffekt af forandringer i kroppens forfinede biokemi og fysiologi.
I de seneste vurderinger fra Sundhedsstyrelsen siges, at intet alkoholforbrug er uden risiko for helbredet. Med andre ord er der ingen nedre grænse for et sikkert indtag. Hvem der rammes hurtigere af sygdom end andre er meget individuelt og afhænger af flere faktorer – herunder køn.
Generelt tåler kvinder et større alkoholindtag dårligere end mænd. Det skyldes bl.a., at kvinder har en anderledes kropssammensætning med en mindre vandfase og en gennemsnitligt lavere vægt end mænd, hvilket påvirker fordelingen og omsætningen af alkohol.
Ved indtagelse af alkohol sætter kroppen straks flere mekanismer i gang for at mindske påvirkningen. Det primære afgiftningssted er leveren, hvor ethanol omdannes til acetaldehyd og videre derfra til eddikesyre, som udskilles. Inden det kommer så langt, er mange celler blevet kysset blidt af giftstofferne, hvilket medvirker til udvikling af en række sygdomme.
Fordøjelsen og leveren er uden tvivl de organer, som lider mest ved indtag af alkohol. Rusmidlet udøver en direkte desinficerende virkning, som får stor betydning for mikrofloraen i tarmene. Denne virkning forstærkes ved indtag af konventionel vin, da vindruer ofte sprøjtes meget og dermed har et højt pesticidindhold. Samtidig fjerner alkohol fedtlaget på indersiden af slimhinden i tarmen og medvirker til en utæt tarm. Alkohol i større mængder fremmer ligeledes udskillelsen af galde og mavesyre, der kan give symptomer som halsbrand og mavesmerter.
To andre kropssystemer, som presses hårdt af alkohol, er hjertekar- og hormonsystemet.
Ved indtag af alkohol skruer kroppen op for hjertets arbejde, så blodgennemstrømningen til leveren stiger og alkohol hurtigere kan blive udskilt. Det øger pulsen og blodtrykket i mange timer efter indtaget. Samtidig forhøjer alkohol det skadelig fedtstof triglycerid i blodbanen, hvilket kan medvirke til dannelse af åreforkalkning.
På hormonbanen sker flere forandringer af uhensigtsmæssig karakter. Alkohol øger først og fremmest kortisol i kroppen. På lang sigt sænker det immunforsvaret og gør dig dårligere til at omsætte sukker, da det fremmer insulinresistens.
Derudover nedsættes det mandlige hormon testosteron grundet en øget omdannelse til østrogen. Det kan hos begge køn give problemer med fertiliteten og brystudvikling hos mænd. Endelig falder mængden af antidiuretisk hormon kaldet ADH. Herved bliver kroppen dårligere til at holde væske tilbage i nyrerne, så du kommer til at tisse mere og nemmere bliver dehydreret.
Alkoholpsykose, demens, epilepsi og hjerneblødning
Søvnproblemer, forgiftning, abstinenser, kramper, delirium tremens
Kræft i mund, svælg, tarm, bugspytkirtel, lever og bryst
Lungebetændelse, tuberkulose, forhøjet blodtryk og triglycerid, hjertesygdomme
Brystkræft hos kvinder, vækst af bryster hos mænd
Fedtlever, leverbetændelse, skrumpelever, mavekatar og
maveblødning, væske i bughulen,
betændelse i bugspytkirtle, type 2-diabetes
Knogleskørhed og knoglebrud
Menstruationsforstyrrelse, nedsat frugtbarhed og fosterskader hos kvinder
Nedsat potens og sædkvalitet
hos mænd
Nerveskader, svækkelse af muskler
Kilde: Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne 2015
WHO har klassificeret alkohol som et dokumenteret kræftfremkaldende stof, hvor risikoen entydigt stiger med indtaget. I 2020 vurderede WHO, at omkring 4% af alle kræftdiagnoser på verdensplan kan knyttes til et stort indtag af alkohol. Alkohol giver særligt kræft
i alle væv fra mund til endetarm, samt lever og bryster.
I et studie i USA undersøgte man, hvor stor opmærksomhed befolkningen har på alkohol
som kræftfremkaldende stof. Kun 39% af de
adspurgte kendte til denne effekt af alkohol.
Til sammenligning vidste hele 93%, at
rygning var associeret med en øget risiko for
kræft. Det er tankevækkende.
Alkohol udøver sin kræftfremkaldende effekt via mange forskellige veje i kroppen. Selve dannelsen, methyleringen og reparationen af DNA – altså udgangspunktet for liv og livet, som vi kender det – rammes i høj grad. DNA rammes direkte af nedbrydningsproduktet acetaldehyd, samt indirekte af et øget oxidativt stress, hvor reaktive molekyler konstant angriber kroppens små celledele, og ikke mindst via en ændring i omsætning af folat. Samlet skabes en situation, hvor forandringer på det dybeste celleplan bevirker, at cellen ”symbolsk set” glemmer, hvem den er og hvad dens funktion er.
Hos kvinder skaber alkohol et ekstra skadeligt tvist, da østrogenproduktionen og omsætningen i kroppen ændres med det resultat, at østrogenindholdet i blodet stiger. Det er forbundet med en øget risiko for brystkræft. I Danmark anslås 370 kvinder årligt at blive diagnosticeret med brystkræft på baggrund af et højt alkohol-indtag. Det svarer til 7% af alle brystkræfttilfælde. Igen et voldsomt tal, som tydeligt afspejler, at risikoen for brystkræft allerede stiger ved én genstand dagligt. For hver ekstra daglig genstand øges risikoen i øvrigt med ca. 5-9%.
Derudover fremmer alkohol virkningen af andre kræftfremkaldende stoffer – såsom tobak. Studier viser, at mennesker med et højt forbrug af både alkohol og tobak har 10-100 gange så stor risiko for visse typer kræft sammenlignet med mennesker, som ikke indtager disse rusmidler.
Mange har gennem tiden brugt alkohol som en skattet sovepille. I virkeligheden er det lidt som at tisse i bukserne, hvor en umiddelbar effekt senere overskygges af et værre problem. Sagt på en anden måde gør alkohol dig formentlig afslappet, så indsovningen lettes, men til gengæld bliver resten af søvnen dårligere og mindre regenererende for krop og sind.
Baggrunden er dels den øgede blodcirkulation og højere puls i kroppen, som aktiverer det sympatiske nervesystem. Andre studier har vist, at alkohol sænker melatoninproduktionen med 15-19% to timer efter indtag. Melatonin er dit søvnhormon, som foruden at fremme indsovningen har stor betydning for, at du holdes sovende og kommer korrekt igennem de forskellige søvnfaser. Alkohol er vist både at mindske selve søvnlængden, samt den dybe søvn og REM søvnen.
Dette får stor betydning for hjernens evne til at rengøre sig selv fysisk om natten via det glymfatiske system. Helt lavpraktisk kan det opleves som en lavere stress- og frustrations-tærskel, en mindre evne til at løse komplekse opgaver, en dårligere hukommelse og indlæringsevne samt ikke mindst at regulering af
følelser får svære kår.
Folk, der falder i søvn med alkohol i blodet, har ligeledes en større tendens til at snorke, da musklerne i gane og svælg slapper helt af. Udover den irriterende lyd for medmennesker, gør snorken ej heller noget godt for din iltudveksling natten igennem. Andre vågner med ondt i en skulder eller nakken, da alkohol har givet en bevidstløs søvn uden den naturlige bevægelse gennem forskellige sovestillinger.
Når søvnen først svækkes ryger alle andre
systemer langsomt med i faldet, og kimen til
sygdom af alle slags er sået.
Mit håb er, at den næste sundhedsrevolution tager et dybt og seriøst kig på den indgroede og usunde alkoholkultur i Danmark – à la den udvikling tobak var igennem for 20 år siden. Måske tiden faktisk er moden til, at vi mennesker lærer at prioritere nydelse, som ikke giver lidelse dagen efter. Også i juletiden.
Hvis du skal afsted til en festlig aften med alkohol, kan du med fordel følge disse råd for at mindske den skadelige påvirkning:
Maksimalt 10 genstande om ugen for både kvinder og mænd
Drik ikke mere end 4 genstande på en gang
Børn og unge under 18 bør ikke drikke alkohol
I januar 2023 viste en meningsmåling, at hele 55% danskerne ikke kendte til disse anbefalinger.
Drik rigeligt med væske undervejs. Før du går i seng drik et glas vand med lidt citronsaft og ½ tsk pink himalayasalt og gentag dette, når du vågner.
Støt din krop med 1 gram C-vitamin og 200 mg N-acetylcystein 2-4 gange i løbet af aftenen, samt tag ekstra B-vitamin og magnesium før og efter.
Brug Nux vomica-Homaccord før, under og efter festlighederne.