Ingen konsekvenser for kræftfremkaldende stof i fødevarer

Stoffet akrylamid er kræftfremkaldende. Det dannes i kulhydratrige fødevarer, når de tilberedes ved høj varme og lav fugt som ved bagning og stegning. På trods af sundhedsrisikoen er der ingen grænseværdier for hvor meget af det, der må være i færdigproducerede fødevarer.

Akrylamid er ikke et stof, som bliver tilsat fødevarer. Det opstår af sig selv ud fra sukker og aminosyrer i fødevaren, når den udsættes for tilberedning over 120 grader og ved lav fugtighed. Eksempelvis når man bager kartofler i ovnen eller rister dem på panden.

Stoffet blev første gang opdaget i fødevarer i 2002. Sidenhen er der blevet lavet en del forskning i stoffets sundhedsrisici, og hvordan man kan minimere forekomsten af det i fødevarer. Forskningen har konkluderet, at akrylamid er kræftfremkaldende.

Det er blandt andet blevet påvist ved forsøg på mus og rotter, og konklusionerne er så klare, at IARC under WHO, som tester og klassificerer potentielle karcinogener, har givet akrylamid stemplet 2A, som betyder, at stoffet sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker.

Fødevarestyrelsen anerkender faren

EFSA (European Food Safety Agency) har også vurderet sundhedsrisici ved akrylamid. De har i tråd med blandt andet WHO konkluderet, at det potentielt øger risikoen for kræft. I 2015 udsendte de en pressemeddelelse, hvor de siger, at akrylamid i mad er bekymrende for befolkningens sundhed.

Og det er ikke kun udenlandske myndigheder og organisationer, som åbent beskriver stoffets skadelige effekter. I er dokument fra december 2018 om kemiske forureninger i fødevarer udarbejdet af Fødevarestyrelsen, skriver de, at akrylamid er neurotoksisk, genotoksisk og kræftfremkaldende.

Men på trods af forskningsresultater og advarsler fra offentlige organers side, er der ingen grænseværdier for, hvor meget akrylamid, der må være i færdigproducerede fødevarer såsom chips, kiks og småkager.

De tre kategorier er nogle af dem, der risikerer høje koncentrationer af akrylamid, fordi de er rige på kulhydrater og har været igennem en proces, hvor de er blevet udsat for varmebehandling. Også kaffe og morgenmadsprodukter risikerer høje koncentrationer.

I stedet for at opsætte reelle grænser for, hvor meget akrylamid, der må være i et færdigt produkt, har man fra EU’s side opsat såkaldte benchmarks. Det er værdier, som man opfordrer producenterne til at holde sig under. Men fordi det kun er opfordringer, er der ingen konsekvenser, hvis ikke de gør det.

Uambitiøse målsætninger

Forbrugerrådet Tænk har sammen med andre europæiske forbrugerorganisationer testet mængden af akrylamid i forskellige produkter. Resultatet viser, at nogle produkter i en kategori har lave værdier, mens andre har høje. For kartoffelchips kan det eksempelvis variere fra 160 mikrogram pr. kilo til 410 mikrogram pr. kilo. Benchmarkværdien for kartoffelchips er 750 mikrogram pr. kilo.

Det får seniorrådgiver i forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen til at udtale kritik af de opstillede værdier.

– Benchmarkniveauerne er sat for højt. Vi kan se, at det sagtens kan lade sig gøre at producere fødevarer med et væsentligt lavere indhold af akrylamid, så man kunne sagtens være meget mere ambitiøs, siger hun i Magasinet Tænk.

Den store divergens i indholdet i chips går igen i flere andre kategorier. Det viser altså med tydelighed, at det er muligt at lave både kiks og chips og småkager, med den ønskede konsistens, uden at man får skruet voldsomt op for dannelsen af akrylamid i processen.

De nuværende benchmarkværdier løber i tre år frem til 11. april 2021. Herefter skal EU-Kommissionen ud fra data om forekomsten af akrylamid lave en revurdering. De data, der skal analyseres på, skal løbende indsendes til en database af myndigheder og fødevarevirksomhedsledere.

Læs mere om testen og anbefalinger fra Forbrugerrådet Tænk.