Nyheder

Inkabær – et berejst bær med mange navne

29. juni 2012

Inkabærret stammer fra de sydamerikanske troper, men har rejst verden tynd i rollen som de søfarendes værn mod skørbug. Bærret er nemlig en superfood, rig på bl.a. C-vitamin.

 

 

Kært barn har mange navne, og det har små bær med en sursød smag også.

Inkabærret er her i landet bedst kendt under navnet ”ananaskirsebær”, og med netop det navn og sit dekorative udseende har det indtaget toppen af mange af 90’ernes isdesserter.

Men det orangegule bær med den papirtynde skal kan mere end bare at se godt ud og smage godt.

 

Sømandens superfood

Inkabærrets hjemstavn er Syd- og Mellemamerika, hvor det vokser i de tropiske egne. Herfra har søfarende medbragt det på skibstogter, da bærrets høje indhold af C-vitamin kunne hjælpe til med at holde skørbugen stangen.

En anden af bærrets fordele var dets lange holdbarhed på op til halvanden måned, der gjorde det til et ideelt proviantvalg.

 

Inkabærret sejler på verdenshavene

Hvilket land den første sydamerikanske sømand tog det første inkabær med til er ikke til at sige, men bærrene er i hvert fald blevet dyrket i England siden slutningen af 1700-tallet og i Sydafrika kort efter, nemlig i starten af 1800-tallet.

I dag dyrkes de inkabær, der ender på de danske hylder primært i Asien og Afrika.

 

Portræt af inkabær

Et kugleformet orangegult bær med en diameter på 1-2 centimeter, omgivet af en papirtynd bladagtig skal.

I starten er bærret grønt og modner gradvis til sin gyldne farve.

Ligesom en tomat har det mange små frø indeni.

 

Smag:
Først sødt, derefter surt.

 

Holdbarhed:
Op til halvanden måned.

 

Latinsk navn:
Physalis peruviana.

 

Tilhører natskyggefamilien.

I nær familie med tomatillo – en lille grøn ”tomat”, der bruges flittigt i det mexicanske køkken.

Længere ude i familie med bl.a.:
Tomat, aubergine og kartoffel.

 

Inkabærret har mange navne, bl.a.:
Inkabær, aztekerbær, poha (Hawaii), aguaymanto (Peru), sydafrikansk stikkelsbær.

 

Bærret stammer fra Sydamerika, hvor det i dag både gror vildt og dyrkes kommercielt.

Dyrket i England siden slutningen af 1700-tallet.

Dyrket i Sydafrika siden starten af 1800-tallet.

Trives bedst i tropiske egne højt over havets overflade.

Inkabær indeholder:

– høje niveauer af fosfor

– vitamin A

– vitamin C

– vitamin B12

– proteiner

– flavonoider (virker som antioxidanter)

 

Inkabærrets kostfibre:

– Indeholder flere kostfibre end mange andre frugter, bl.a. svesker, blommer, blåbær, rosiner og abrikos.

– Indeholder dobbelt så mange kostfibre som dadler.

 

Inkabær er rig på antioxidanter, som:

– forebygger kræft.

– forebygger hjertesygdom.

– styrker immunforsvaret.

– sænker kolesterolniveauet.

Antioxidanter bekæmper de frie radikaler, som skader cellerne. Derfor forsinkes aldringsprocessen.

 

Støtter cellernes stofskifte og energiomsætning, pga. deres høje indhold af B12-vitamin.

Indholdsstoffer fundet i inkabær har beviseligt kunne dæmpe inflammation.

Hvis man lader bærret sidde i skallen, kan det holde sig i 30-45 dage.

Dyrkes kommercielt i Sydamerika, hvorfra den ender som konserveres eller marmelade, der ofte eksporteres.

I Sydamerika er inkabærret en såkaldt ”staple commodity” – altså et produkt, som er vigtigt for landets økonomi.

Indeholder hormonet melatonin, der også findes naturligt i kroppen, hvor det er med til at regulere døgnrytmen.

I folkemedicin er bærret blevet anvendt mod en lang række sygdomme, bl.a. cancer, leukæmi, malaria, astma, hepatitis og gigt.

 

 

Sådan bruger du inkabær i maden

Spis det tørrede bær sammen med mandler, nødder og tørret frugt. Det smager syrligt.

Spis det friske bær til ost.

Kom bærret i salater – også i frugtsalat.

Som topping på grød, havregryn eller mysli.

Du kan sagtens finde opskrifter og forslag til anvendelsesmuligheder på nettet.Vi har linket til nogle stykker herunder.

 

Engelsk opskriftssamling – vælg punktet ”Recipes” i bunden af forsiden.
Måleenheder er bl.a. angivet i den amerikanske ”cup”. Find omregningstabel her.  

Ananaskirsebærmarmelade

Kålsalat med æble, ananaskirsebær, tørret frugt og nødder

 

Smid bærret ud, hvis der er skimmelsvamp på blomsterbægeret, den papirtynde skal.

 

Kilder:

www.goforlife.eu, www.incaberries.com.au, www.havenyt.dk, www.viskalspise.dk, www.skagenfood.dk, www.dansukker.dk, Wikipedia

Forrige artikelForkert at spise fiskeolie?

Næste artikelHårfarve angriber dit immunforsvar