Jagter vi en falsk lykke?

At bruge meget tid på at tænke på lykke hænger ifølge nyt studie sammen med flere depressionssymptomer. Forklaringen kan være, at vi forfølger de forkerte veje for at blive lykkelige, peger forsker på.  

De fleste vil nok gerne leve et lykkeligt liv. Går man på gaden, er det de færreste som vil sige, at det er deres livsmål at være det modsatte. Men selvom vi har en ambition om at være lykkelige, vil mange opleve, at de ikke helt er det. Og i perioder kan de faktisk være deprimerede.

Tal fra 2007 viser, at 125.000 danskere dengang havde en moderat til svær depression. 75.000 havde en let depression. Psykiatrifonden anslår at mellem hver fjerde og femte vil få en depression eller depressionssymptomer på et tidspunkt i livet.

[relateredehistorier]

Og nu kunne det være så rart, hvis tallene for unge viste, at depression var i tilbagegang, men nej. Flere og flere børn og unge får også angst eller depression. Fra 2000 til 2013 blev antallet ag unge, som fik psykiatrisk behandling for depression tredoblet.

Der er ikke én forklaring på, hvorfor tallene stiger og så mange i den vestlige verden, hvor vi jo ud fra en række parametre er godt stillet, får en depression. Der er meget, der spiller ind.

Forveksler lykke med materialisme

Ifølge psykolog og leder af websites Girl Talk er en del af problemet, at der er så stort fokus på at jagte lykken i samfundet i dag. At vi i stedet for at se på, hvad der egentlig er grunden til, at vi har det skidt, jagter lykken gennem materialisme eller præstationer, og det dur ikke. Hun mener, at det er skidt for de unge, men at problemet helt sikkert også gælder for de voksne.

– Det er jo os voksne, som har formet samfundet på den her måde, så vi er ligeså bange for at fejle som de unge og forsøger at jagte lykken uhensigtsmæssige steder, siger hun.

Og nu er ny forskning faktisk med til at bakke Bjerres iagttagelser op. Et britisk studie har nemlig undersøgt, hvor meget lykke betød for unge, og hvor lykkelige de faktisk var. De to ting stemmer langtfra overens.

Stort fokus på lykke hang sammen med depression

Studiet, som er publiceret i The Journal of Happiness Studies, fandt nemlig, at de unge, som gik mest op i at være lykkelige, havde flest symptomer på depression. Undersøgelsen er foretaget blandt unge studerende i Storbritannien og harmonerer med lignende fund fra USA.

151 unge besvarede i første omgang et spørgeskema, som viste, at dem, der gik mest op i lykke også scorede højest for depressionssymptomer. En del af forklaringen ser ud til at ligge i, at disse unge havde sværest ved at omfortolke deres tanker og oplevelser. De blev desuden i højere grad blev distraheret af deres følelser end andre. En anden forklaring er, at de i højere grad undertrykte følelser. Medforfatter af undersøgelsen Dr. Julia Vogt udtaler til The Guardian:

– At undertrygge sine følelser er en dårlig strategi. Når du siger til dig selv, at du ikke må tænke på noget, så kommer du til at tænke på det hele tiden.

Efter den første undersøgelse gentog forskerne forsøget. Denne gang inddrog de spørgsmål, der skulle klargøre om mani, som ved bipolarlidelse, spillede en rolle. De spurgte også ind til deltagernes evne til at sætte pris på positive oplevelser. Denne gang spurgte de 299 studerende. Samme tendens viste sig for lykke og depression, men det viste sig også, at gruppen var dårligere til at sætte pris på de gode ting.

Forkert fokus

Vogt kan ikke sige med sikkerhed, at man har større risiko for depression, hvis man går meget op i at være lykkelig, og at studiet har sine begrænsninger. Men hun peger på et kulturelt aspekt, som spiller overens med Anna Bjerres tese. De så nemlig i forsøget, at sammenhængen var større for britiske unge end unge med en anden baggrund, hvilket får Vogt til at pege på et kulturelt aspekt i forhold til forståelsen af lykke.

Hun mener, at briter og mennesker i vesten generelt har en tendens til at se lykke som noget, der hænger sammen med at opnå ting. Det kan være en forfremmelse. I andre kulturer linker man i højere grad lykke til det at gøre gode ting for andre. Ud fra det udleder hun og forskerholdet, at vi simpelthen fokuserer på det forkerte, hvis vi vil være lykkelige.

Der lader altså til at være grund til at kigge ind ad og finde ud af, hvad det faktisk er, som giver lykke, og hvad, vi tror, vil gøre os lykkelige, og så handle derefter. Vogt udtaler:

– Jeg tror, at de fleste mennesker ved, hvad der gør dem lykkelig, når de tænker over det, og det er sikkert ikke en forfremmelse eller de store ting generelt. Det er nok de små ting.