Krop

Januarpleje til leveren og fordøjelsen

26. januar 2015

Efter julen og nytåret kan vores indre organer og krop være på overarbejde, maven er træg eller gået i stå, og ikke mindst leveren, der tager sig af 1,5 liter blod i minuttet, for at få det neutraliseret, omsat, filtreret og renset er på overarbejde. Det kræver energi.

2000 liter blod i døgnet kommer gennem leveren – det gør leveren ansvarlig for mange processer og funktioner i vores krop. Leveren danner også galde, der er vigtig i fordøjelsen. Så hvis du vil pleje fordøjelsen, er det godt at give leveren lidt positiv opmærksomhed – det gør du bl.a. med let og sund mad.

Julesalat, endiviesalat og friseslat tilhører salatgruppen, der indeholder bitterstoffer, som øger galdeproduktionen og er basedannende. De virker fordøjelsesfremmende og galdedrivende og mindsker luftdannelse ret godt. De er spændende at få i salatskålen, hvor de fleste synes, de gør sig bedst i tilsmagt mængde i blandet salat, da de er lidt bitre.

I Tyskland serverer man sauerkrat – surkål eller mælkesyregærede grønsager, der i den rigtige mængde smager godt og fremmer fordøjelsen. Radiser, ræddiker og kinaradise indeholder milde svovlholdige stoffer, der fremmer fordøjelsen gennem øget galdeproduktion. De samme stoffer har en slimløsende, antibiotisk effekt.

Skru helt op for det grønne

Det er en god ide at spise mange grøntsager. Vi får at vide, at vi skal have seks om dagen, men jeg kan godt anbefale – en gang imellem at indføre måltider eller dage, hvor man kun spiser frugt og grøntsager.

Råkost har et lavt energiindhold, så du trækker på det lager, du har i kroppen. Du skal tygge råkosten godt, så spyttet og fordøjelsesenzymerne aktiveres, og du bedre kan udnytte maden. Råkost er rig på fibre, som kroppen behøver for at få affaldsstoffer ud af kroppen. Fibre modvirker forstoppelse og blodsukkerudsving.

Der er også en masse vitaminer, mineraler og antioxidanter i, og det giver en god tarmflora. Opstår der en luftkrig i maven, kan du supplere med mælkesyrede grøntsager eller mælkesyrebakterier. F.eks. Brottrunk – flydende eller i kapsler, som fås i helsekostforretninger.

En god naturlig fordøjelse er med til at afvæbne den gæring, der kan dannes i tarmen, hvis der ikke er mælkesyrebakterier nok til stede.

Tips til rene frugt- og grøntdage

Selv tager jeg to dage i forbindelse med en weekend, fredag og lørdag. Bliver jeg for sulten, putter jeg en spiseskefuld kogte bønner i, gerne med en spiseskefuld sundt fedtstof som dressing. Man føler, der sker en masse med kroppen, nogle gange er man bare frisk, andre gange bliver stress nulstillet, man kan få behov for hvile, og bagefter får man en masse energi. Efter de to dage føler jeg mindre trang til søde ting og stærke krydderier. Friske råvarer har deres unikke naturlige smag, der mindsker trangen til stimulanser og søde sager.

 

En vitaminfabrik

Slowfood-presseren er en langsomt kørende saftpresser, der stille og roligt presser alt. Den er vi blevet helt betaget af. Vi har valgt en model, der er let at rengøre, giver meget saft og kan tage hele grøntsager og frugt. Er tingene for store, skæres de i stykker Den kværner tingene, og vupti kommer saft ud af en studs. Vi har mange æbler, og det er en nem sag at presse dem. Den kan også tage hvedegræsspirer og blade fra bladbeder, spinat, grønkål, palmekål og helt overraskende også urteblade. Ja faktisk alt – bare der ikke er store kerner i. Vi bruger for det meste en grøntsagsbørste til at rengøre grønsagerne, så de er rene, men ikke skrællet.

Toppen kan også komme med, da den kan indeholde mere end roden. På frugt skærer vi stilk og blomst af. Når grøntsager eller frugt er for store, skæres de over.

Vi har også en udmærket saftcentrifuge. Den kører med højere hastighed, hvilket ilter mere. Slowfoodpresserens saft holder længere – op til 3 dage – hvor den anden skal drikkes inden for en dag.

Der ikke noget så nemt og enkelt som at skrubbe og skylle friske råvarer, og så få en fin saft ud af del. Jeg kan helt klart mærke virkningen og energien i sådan en saft af frugt og rodfrugter – f.eks. selleri, persillerod, gulerod og rødbede med lidt æble i.

 

Bemærk

Hvis du tager noget fra naturen og presser det, skal du vide, hvad det er, du presser. F.eks. skal hyldebær opvarmes før brug. Løg og porre er meget stærke og fremmer mavesyren, og der kan være enkelte ting, som du reagerer allergisk på, hvis du er sensibel.

Råsaft repræsenterer en række komplekse naturingredienser, som sætter gang i kroppens egen selvrestitution og naturlige udrensning sammen med tilførsel af naturlige vitale næringsstoffer. I bogen ” Frisk af mad” af læge Robert. D. P. finder man et leksikon, der indeholder spændende oplysning om ernæring fra planter og deres forebyggende og helbredende virkning.

Tip

Har du ikke mulighed for selv at lave din saft, er der et stort udvalg hos helsebutikkerne. De er lavet af friskhøstede og pressede frugter, grøntsager eller bær. Udvalget er stort og spændende. Mærket Voelkel har over 100 safter.

 

Bitter til leveren

Når det skal være let, nemt og enkelt i en travl hverdag, kan du pleje din fordøjelse og leveren med urter i dråbe-, tablet- eller kapselform.

Bitterstofferne fra de følgende planter er meget brugt i tilskud til fordøjelsen, for de virker, hver gang du spiser det, men virkningen bliver større ved regelmæssig indtagelse f.eks. i en kurperiode på fire til seks uger.

Urterne modvirker luft og oppustet mave, og hjælper leveren til at producere flere galdestoffer:

Artiskok: Fås som kapsel 1-3 pr dg.

Marie tidsel: Fås som te eller kapsler 1-3 pr dg

Løvetand: Fås som te og kapsler 1- 3 pr dg.

Boldocynare er et A. Vogel-produkt fra Schweiz, lavet på artiskok. Fås som dråber og tabletter i helsekostforretninger.

Forrige artikelIkke meget godt at sige om sodavand

Næste artikelSundhedsstyrelsen vil ikke fjerne D2 trods kritik